Børnemishandling — hvad kan der gøres?
DEN „epidemi“ som børnemishandlingen udgør, har nu nået alarmerende proportioner. Som bemærket i den foregående artikel er det mange forskellige omstændigheder og holdninger hos forældre der fører til at små børn udsættes for overlast.
Hvordan kan forældre og andre voksne bekæmpe denne tendens til brutalitet mod børn? Det første man må gøre er at erkende de skadelige resultater af børnemishandling. Har De tænkt alvorligt over dette spørgsmål?
En forskergruppe i Pittsburgh i U.S.A. foretog en undersøgelse af tyve børn der var blevet mishandlet. En rapport vedrørende denne undersøgelse fortæller:
„De fleste af dem syntes at være permanent skadet mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. Kun to ud af de tyve kunne beskrives som fuldstændig normale. Over halvdelen var undervægtige, nogle var meget dårligt ernærede, seks viste også tegn på beskadiget centralnervesystem. I to tilfælde var dette ganske klart følgen af slag i hovedet. Tre af gruppen havde tydelige fysiske defekter; én havde en misdannet hjerneskal, en anden lammelse af fødder og ben, og en tredje havde en permanent øjenskade. To andre var små af vækst og undervægtige, fire fik under 80 i intelligensprøve, fire var følelsesmæssigt ude af balance; omkring halvdelen af gruppen havde taleproblemer.“
Vidste De at lignende dårlige virkninger kan komme af at ryste et lille barn? Dette kan også føre til permanent hjerneskade. Konstant skrigen og andre højrøstede angreb på de små er andre ting der varigt skader dem.
Bibelen giver denne vejledning til enhver der ønsker at vinde Guds godkendelse: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Ef. 4:31) Dette rammer noget som ligger til grund for næsten ethvert tilfælde af børnemishandling, nemlig ukontrolleret vrede.
„Jeg har et forfærdeligt temperament“
Kender De, som så mange andre, dette problem? Hvad kan man gøre for at undgå vredesudbrud?
Det er vigtigt at få et korrekt syn på vrede. Uden tvivl har De selv erfaret at vor tids verden ser på vrede og vold som en acceptabel måde at klare problemer og pressede situationer på. Men har to verdenskrige og talrige andre konflikter som følge af denne holdning vist at det er gavnligt?
Ifølge Bibelen er vrede og vold et tegn på svaghed, ikke på styrke. Vi læser: „En tåbe slipper al sin voldsomhed løs, vismand stiller den omsider.“ (Ordsp. 29:11) Idet Bibelen belyser en ophidset persons svækkede tilstand siger den videre: „Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind.“ — Ordsp. 25:28.
Hvordan kan man lære at beherske sit temperament? Et grundlæggende skridt er at følge dette råd, som Bibelen også giver: „Vær ej ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen mand, at du ikke skal lære hans stier og hente en snare for din sjæl.“ (Ordsp. 22:24, 25) Dette skulle være let at følge, da man jo som regel selv kan vælge hvem man vil komme sammen med. At søge fællesskab med dem der har et mildt sind, vil hjælpe en til at bevare selvbeherskelsen.
Hvordan undgår man situationer hvor man bliver ophidset over sine børn? Hvis det især er indkøbsture der er kritiske, kan man få en anden til at passe børnene, eller man kan måske købe ind på et tidspunkt hvor andre familiemedlemmer kan sørge for dem. Når børnene bliver tvære fordi de er overtrætte, kan forældrene holde inde med hvad de foretager sig og sætte sig ned med dem på en bænk eller lignende i nærheden. Nogle få trøstende ord i stedet for en irettesættelse, og de små vil sædvanligvis blive beroliget.
Nogle synes måske at dette er at gøre for meget stads af de små, der burde „vide bedre“ end at være så besværlige. Men ofte er børnene simpelt hen udkørte fordi de har gået adskillige timer eller på anden måde har brugt deres energi. Bibelen opfordrer os til ikke at overhøre klager: „Hvo øret lukker for småmands skrig, skal råbe selv og ikke få svar.“ — Ordsp. 21:13
Kan De huske da De var lille?
Skal man undgå at blive ophidset på børn, er det vigtigt at huske hvordan det var da man selv var lille. Instruktiv er følgende oplevelse der blev fortalt af en kvindelig journalist som selv har børn:
„En dag stod en ung mand på bussen med et barn der skreg og vred sig i hans arme. Han kunne lige akkurat holde fast på hende. Hun hylede af sine lungers fulde kraft, og han lagde godt mærke til at buspassagererne så irriterede ud. Da den unge fader omsider fik en siddeplads, holdt han det lille skrigende menneskebarn fast i sine arme og sagde i en lav, rolig tone: ’Jenny, min lille skat, jeg ved nøjagtig hvordan du har det. Du er sulten og træt, og det er ikke rart, vel? Du kan slet ikke forstå noget af det hele. Du kan heller ikke holde op med at græde. Jeg ved du ikke kan gøre for det. Nu skal jeg vugge dig. Jeg lover at vi snart er hjemme; så kan du komme i seng, og jeg vil synge dig i søvn. Stakkels lille barn, jeg ved du ikke kan holde op med at græde.’“
Hvad blev resultatet af at faderen viste denne forståelse for sit barn? „Efter nogle få minutters forløb, efterhånden som faderens forstående holdning trængte ind igennem pigens udmattelse, faldt hun til ro, suttede på tommelfingeren og faldt i søvn.“ Journalisten konkluderede ud fra denne oplevelse:
„Hvis en fader eller moder prøver at sætte sig ind i barnets situation — og erkender at have følt på samme måde engang for længe siden — så ændrer det hele billedet. Hvis man mener at ens barn er en forkælet unge der prøver på at drive en til vanvid, får man let et overvældende ønske om at slå. Hvis man på den anden side siger til sig selv: ’Når et lille barn bliver træt, så falder hele dets verden fra hinanden — det må have været på samme måde for mig engang,’ så kan der bygges noget op der er gavnligt for både forældre og barn.“
Tugt uden at ’irritere’
Antyder dette at fysisk straf, for eksempel en endefuld, er helt malplaceret? Nej, der kan være mange situationer hvor en sådan straf er nødvendig. Bibelen erklærer: „Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget.“ — Ordsp. 23:13, 14.
Men fysisk straf er ikke altid nødvendig; ej heller er den virkningsfuld over for ethvert barn. Og har De lagt mærke til at mange forældre overdriver fysisk straf? De mister besindelsen og tilføjer en skade der går langt videre end nødvendigt for at irettesætte. Undersøgelser har vist at det overvældende flertal af børnemishandlere er forældre der overdriver korporlig afstraffelse.
Bibelen advarer imod dette. Samtidig med at apostelen Paulus opmuntrer forældre til at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“, siger han: „Irriter ikke jeres børn.“ (Ef. 6:4) Et andet sted giver Paulus denne vejledning: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn.“ (Kol. 3:21) Dette vil udelukke brutale prygl eller anden fysisk tortur, såvel som at plage børn ved ustandselig at råbe ad dem, forklejne dem eller udsætte dem for andre psykologiske former for nedværdigelse. Som et mønster for den opførsel der behager Gud fremhæver Bibelen de forældre der „plejer“ deres børn og viser „nænsomhed“ over for dem. — 1 Tess. 2:7.
Hjælp til forældrene
For at overvinde problemet børnemishandling er det af grundlæggende betydning at hjælpe forældrene. I en artikel med overskriften „Det er forældrene der behøver hjælp“, påpeger Edward Edelson:
„I næsten alle tilfælde er hjælpemidlet imod børnemishandling at give forældrene tilstrækkelig selvrespekt og værdighed til at opnå de nære venskaber de savner. De fleste af disse forældre har levet i usigelig ensomhed, fordi de er bange for at blive forkastet af bekendte på samme måde som de blev forkastet af deres forældre. Kun den slags venskaber kan få forældrene til at se barnet i det rette lys — ikke som et levende stykke legetøj der er konstrueret så det skal tilfredsstille forældrenes behov, men som et individuelt menneskeligt væsen med sit eget liv og behov.“
For at opnå dette vigtige personlige forhold til andre voksne, har nogle forældre, også nogle der er tilbøjelige til at miste besindelsen over for deres børn, sluttet sig sammen i organisationer som „Anonyme forældre“ og „Anonyme mødre“. De mødes regelmæssigt for at hjælpe med at forbedre forholdet mellem forældre og børn. Nogle steder er der endda nøddagplejecentre hvor forældre kan aflevere deres børn når situationen bliver belastende. Ved at ringe til sin familielæge eller det lokale hospital eller slå op i telefonbogen kan man få kontakt med folk der kan hjælpe med problemet.
Men der er noget som virker endnu bedre end disse verdslige tjenesteydelser når det drejer sig om at udvikle et meningsfyldt forhold til andre mennesker. Hvad er det?
En vejledning der virker
Med hensyn til Guds skrevne ord erklærede apostelen Paulus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til . . . retledning,“ og dermed også til genoprettelse af ødelagte forhold mellem forældre og børn. (2 Tim. 3:16) Lad os overveje nogle grundlæggende principper der kan gøre forholdene bedre.
Mennesker der forsker i børnemishandling siger at de forældre der mishandler deres afkom forventer langt mere af børnene end disse med rimelighed kan præstere. Bibelen korrigerer en sådan selvisk indstilling ved at sige, med apostelen Paulus’ ord: „Jeg [siger] nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke.“ (Rom. 12:3) Voksne vil give agt på dette råd når de anerkender denne bibelske sandhed: „Intet menneske er så retfærdigt på jorden, at han kun gør gode gerninger og aldrig synder.“ (Præd. 7:20) Alle har fejl, voksne såvel som børn; og når man tænker over det, er så ikke de svagheder som de små gør sig skyldige i, mindre dadelværdige end de uvenlige handlinger (til tider planlagte) som voksne foretager?
Der er ganske vist tidspunkter hvor børn med vilje opfører sig uartigt og forældre med rette føler sig generet. Som bemærket ovenfor kan tugt med det bogstavelige „ris“ blive nødvendig. Men forældre bør aldrig miste besindelsen når de tugter. De må huske den bibelske vejledning: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit af tilgive hinanden,“ og dette selv om nogen med rette „har en grund til klage imod en anden“. — Kol. 3:13.
Bibelens ophøjede normer for seksualmoral udgør et yderligere moment der modvirker børnemishandling. Børn hvis forældre giver agt på den bibelske befaling: „Flygt fra utugt,“ behøver ikke at frygte grusom behandling fra „venner“ eller „veninder“ som besøger deres moder eller fader. — 1 Kor. 6:18.
Glæden ved at interessere sig for andre
Forældre der behandler deres børn dårligt, har altså behov for at få et godt og værdifuldt forhold til andre voksne; her kan Bibelen yde en særlig hjælp. Et princip der altid er gavnligt, findes i Filipperbrevet 2:3, 4: ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv, og ret ikke hver især blikket mod blot jeres egne interesser, men ret det også hver især mod de andres.’
Men er dette fornuftigt? Kan det betale sig at behandle andre som „højere“ end en selv i vor tids fjendtlige verden? Jesus Kristus forsikrede at det ikke blot er fornuftigt, men at det vil få andre til at behandle en selv på samme uselviske måde. „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer,“ sagde Jesus. „For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ (Luk. 6:38) Hvorfor ikke prøve det og overbevise Dem selv om at Guds søn vidste hvad han talte om?
De bibelske principper der er fremholdt ovenfor, virker i praksis. Vil De gerne selv forvisse Dem herom? Det kan De gøre ved regelmæssigt at komme sammen med andre der gør en indsats for at forbedre forholdet til deres medmennesker, indbefattet deres familier. Hvor kan De finde sådanne mennesker?
Jehovas vidner samles i deres rigssale til fem ugentlige møder. Hyppigt drejer drøftelserne ved disse møder sig om Bibelens principper vedrørende et lykkeligt familieliv, og om hvordan forældre og børn kan blive virkelig glade for at være sammen. De indbydes hjerteligt til at komme til den nærmeste rigssal. Der foretages aldrig indsamling af penge. Foruden dette vil Jehovas vidner være glade for at lede et gratis bibelstudium med Dem og Deres familie, enten i Deres hjem eller på et andet sted der passer Dem. Hvis De kunne tænke Dem dette, skal De blot kontakte Jehovas vidner i den lokale rigssal eller skrive til udgiverne af dette blad.