Hvordan man udnytter sin tid bedre

MENNESKET har lige siden dets skabelse målt begivenheder ud i tid. Skønt ingen ved nøjagtig hvad tiden er, regnes den alligevel for at være det mest værdifulde man har. Den tid der er gået kan aldrig vindes tilbage igen.

Vi har alle det samme antal timer til vor rådighed hver dag. Tiden er værdifuld, men kun hvis den bliver brugt fornuftigt. Mange tillader værdifulde timer og dage at gå uden at de får udrettet noget, eller måske kun lidt. Andre prøver hektisk at arbejde hvert minut, blot for at ende som nervevrag.

Hvad med Dem? Synes De at tiden nemt løber fra Dem? Kan De nå alt det De skal, på den tid der er til det? Kunne De gøre bedre brug af Deres tid?

Hvordan kan problemet med spildtid løses?

Hvis De blev bedt om at skrive ned time for time hvad De laver på en typisk dag, ville De sikkert blive overrasket over hvor meget tid der spildes. Mange udbryder: „Jeg ved simpelt hen ikke hvor tiden bliver af!“ Hvad kan der gøres for at løse problemet med spildtid? R. Alec Mackenzie, en førende administrationskonsulent, svarer:

„Selvdisciplin. For at kunne styre sin tid må man kunne styre sig selv. Men udbyttet gør det absolut umagen værd.“

Ligger Deres problem måske i at De har svært ved at komme i gang? Mange spilder værdifulde minutter med at blive liggende i sengen om morgenen eller blive siddende ved morgenbordet. Når de så kommer på arbejde skal de måske først lige snakke lidt og ordne andre personlige sager før de går i gang med arbejdet. Er det sådan De har det? Hvorfor ikke prøve at stå op et kvarter tidligere hver dag? Man kunne for eksempel ordne sit tøj eller sin taske aftenen før, eller starte med arbejdet så snart man er mødt op på sin arbejdsplads. Denne lille anstrengelse kan få en gunstig virkning på hele ens dag.

Afbrydelser i form af telefonsamtaler eller besøg af uventede gæster kan vælte selv den bedste planlægning af dagen. Sker det tit for Dem? Hvis det er tilfældet, behøver De ikke at synes det er uhøfligt at fortælle folk at De har travlt. Hvis De i stedet fortæller dem hvornår De har bedre tid, vil Deres venner forstå at De naturligvis gerne vil finde tid til at tale med dem, og efter et stykke tid vil de have fundet ud af at der er tidspunkter hvor det er ubelejligt for Dem at snakke.

Træthed kan være meget tidsrøvende. Hvad kan man gøre ved det? Måske er alt hvad man behøver blot at ændre arbejdsgangen; man kunne skifte fra åndeligt til legemligt arbejde eller omvendt. Tænk på at vi har visse energihøjdepunkter hver dag. Selv om de naturligvis varierer fra menneske til menneske, finder mange at de har deres mest produktive timer sidst på formiddagen eller tidligt på eftermiddagen. Hvad foretager De Dem på de tidspunkter af dagen hvor De har mest energi?

At lægge for megen vægt på morskab kan berøve én værdifuld tid. Men selv meget ihærdige mennesker kan spilde tid. Hvordan det? Blandt andet ved at prøve at klare det hele på én gang. I stedet for at arbejde systematisk og gøre én ting færdig ad gangen, farer nogle nervøst frem og tilbage mellem ting som ikke har noget med hinanden at gøre. De bliver frustrerede og anspændte, og de når ikke at blive færdige med ret meget.

Nogle har den vane at de påtager sig mere end de med al sund fornuft kan klare. Er De blandt dem som sukker over at de „simpelt hen ikke kan sige nej“ når de bliver bedt om at gøre noget? Det er ikke særlig fornuftigt at være sådan. Man udnytter i hvert fald ikke sin tid godt ved konstant at bekymre sig om en mængde arbejde som man aldrig får tid til at gøre.

Vær aldrig bange for at tage imod en hjælpende hånd. Hustruer kan betro utallige mindre opgaver til deres børn. Selv små børn kan lære at lægge deres tøj på plads, sætte snavsede tallerkener i vasken, rydde op på deres værelse og løbe ærinder. Samtidig vil man opdage at børnene er mere tilfredse når de bliver beskæftiget, hvorimod lange perioder med inaktivitet kan bevirke at de bliver vanskelige og utilfredse.

Mål er tidsbesparende

Har De lagt mærke til hvor mange der tilbringer flere år af deres liv med at hænge på bodegaer eller gadehjørner eller med at jage efter fornøjelser? Hvad er det disse mennesker mangler i deres liv? Mål som det er værd at stræbe efter. Det at vide hvad man vil, og på forhånd planlægge hvordan man kan nå de mål man har sat sig, vil hjælpe én med at udnytte sin tid bedre.

Hvilke mål har De med Deres liv? Har De tænkt over det? Når De tænker over det, så husk på Bibelens vise råd i Prædikeren 5:9: „Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed.“ Ordsprogene 16:16 understreger værdien af åndelige mål fremfor materielle mål, med følgende ord: „At vinde visdom er bedre end guld, at vinde indsigt mere end sølv.“ For at få det mest mulige ud af sin tid må man ’købe sig den belejlige tid’ til bibelstudium, eftersom det er det eneste middel til at opnå guddommelig visdom og kundskab. — Ef. 5:16.

Så snart De har fundet frem til hvad der er Deres vigtigste mål, så skriv ned punkt for punkt hvad De skal gøre for at nå disse mål, også det første skridt der skal tages i den allernærmeste fremtid. Gennemgå så det De har noteret ned. Kontroller om der er noget der kan stryges. Ved at udelukke unødvendige punkter på forhånd får man mulighed for at sætte tid af til ting som det er absolut nødvendigt at ordne.

Brug samme metode i forbindelse med de mere umiddelbare mål på Deres arbejde eller i familien. Lad os for eksempel sige at De ønsker at male huset indvendig. Det kan måske se ud som om det er for stort et job at gå i gang med. Men hvis det bliver delt op i fremadskridende punkter, for eksempel ét værelse ad gangen, virker det mere overkommeligt. Og hvert fuldført punkt vil virke som en tilskyndelse til at få gjort arbejdet færdigt.

Det er klart at nogle af ens mål er vigtigere end andre. Sørg for altid at ordne de vigtigste ting først. Læg også mærke til et råd der gives i bogen How to Organize Your Time (Hvordan man kan organisere sin tid): „Man kan kun gøre én ting ad gangen; hvis man er i gang med én opgave og samtidig tænker på andre opgaver . . . vil man være længere om at ordne den opgave man er i gang med og komme endnu mere bagefter.“

Tidsfrister kan være en fordel

Den også i Danmark kendte professor C. Northcote Parkinson har bemærket: „Arbejde udvider sig så det kan udfylde al den tid der er til rådighed for dets udførelse.“ De har sikkert observeret at hvis De har en hel dag til at gøre noget i, bruger De højst sandsynligt hele dagen på det; hvorimod De under pres ville kunne have gjort det samme færdigt på nogle få timer. Mange har fundet det nødvendigt at sætte sig selv visse tidsfrister for at udnytte tiden bedre. Joseph D. Cooper skriver i How to Get More Done in Less Time (Hvordan man får udrettet mere på mindre tid):

„Der er fordele ved at gøre noget under pres. Man arbejder med en intensitet som ikke tolererer uvæsentlige handlinger, afbrydelser . . . Man arbejder hurtigere og man bliver mere beslutsom. Andre bliver smittet af ens effektivitet, og man afskrækker dem fra at afbryde én eller på anden måde bryde ind i ens arbejdsrytme.“

Nogle vil måske frygte at de vil være ude af stand til at arbejde under presset af en tidsfrist. Men hvis man afsætter rimelig tid til hvert trin i projektet, vil det betyde en formindskelse af arbejdspresset i den sidste ende, idet det bliver ligeligt fordelt. At gøre dette vil være en udfordring til at overholde sin tidsplan. Og det vil være en lettelse ikke at være nødt til at arbejde i et forceret tempo de sidste minutter.

Når man sætter sine tidsfrister skal man imidlertid passe på ikke at være for usmidig. Revider dem hvis de viser sig at være urealistiske. Og husk at sætte tid af til uforudsete afbrydelser og uheld. Konsulenten Mackenzie, som vi citerede ovenfor, anbefaler at man lader 20 procent af sin dag stå åben, „for at kunne klare uforudsete hændelser“.

Husk også på at dét at få det meste ud af sin tid ikke er ensbetydende med at man arbejder hvert minut. Eric Johnston, som er rådgiver for topledere, har skrevet: „Hvert menneske burde, på et eller andet tidspunkt af dagen, sætte tid af til ikke at gøre noget som helst. Ja, det er rigtigt — intet som helst.“ Perioder med afslapning er absolut nødvendige. De forfrisker både legeme og sind og gør os i stand til at vende tilbage til arbejdet med øget interesse og beslutsomhed.

Tidsressourcer som ofte overses

Folk som ønsker at udnytte tiden bedst muligt kan med fordel tænke lidt over nogle tidsressourcer som ofte overses. Lad os betragte en af dem: Mange folk i vor tids industrisamfund har cirka fyrre minutter fra de står op til de tager af sted på arbejde; når de kommer hjem fra arbejde har de ofte fire-fem timer før de går i seng. Dette løber op til over tyve timer om ugen. Yderligere giver weekenderne sammenlagt cirka tre måneders årlig fritid.

Naturligvis bruger man meget af denne tid til at klæde sig på, spise og sove eller til familieaktiviteter. Men mon ikke man med held kunne bruge en del af tiden til at få læst noget nødvendigt stof igennem, slå græsplænen eller ordne andre ting som kræver vor opmærksomhed?

Noget som nemt overses er den tid man bruger til at vente i. Hver dag er der tusinder som står i kø, sidder i venteværelser eller venter på at andre skal overholde deres aftale. I en artikel med overskriften „Få det bedste ud af ledige øjeblikke“ bemærker en forfatterinde:

„Der er ingen af os som ville drømme om at smide småpenge væk som vi havde liggende i vore lommer. Men næsten alle smider tid væk, fem minutter her, et kvarter der — og på en almindelig dag hober det sig op. Jeg regner med at jeg uden tvivl har tilbragt en hel arbejdsdag i tandlægens venteværelse sidste år blot med at se gamle ugeblade overfladisk igennem.“

Forfatterinden til ovennævnte artikel begyndte at bruge ventetiden til at skrive breve og ordne anden korrespondance i, og hun var overmåde tilfreds med resultatet.

Hvordan kan vi hver især udnytte vor tid bedre? Ved at sætte os nogle mål og så arbejde punkt for punkt på at opfylde dem. Man kan give sig selv et skub ved at få begyndt til tiden og sætte sig nogle realistiske tidsfrister for hvert punkt i ens arbejde. Selvdisciplin og planlægning vil hjælpe os så vi kan udnytte de mest effektive timer på den bedste måde. Og vi må heller ikke glemme at gøre brug af vort forråd af ledige stunder, som ellers ville være spildt.