Tilbedelsesfrihed — hvor meget bør den omfatte?
● De fleste, om ikke alle, regeringer hævder at borgerne i deres land nyder fuld tilbedelsesfrihed. Alligevel er det en kendsgerning at nogle regeringer begrænser eller forbyder trossamfund hvis lære de ikke bryder sig om. Jehovas vidners arbejde er således forbudt nogle steder fordi de er neutrale i politiske anliggender, sådan som Bibelen foreskriver. (Joh. 6:15; 17:16; 18:36; Jak. 4:4) Er det berettiget at skride ind mod Jehovas vidner af denne grund?
Dr. Bryan R. Wilson fra Oxford-universitetet har omtalt denne sag i et brev til London Times, trykt den 6. august 1976. Blandt andet skriver han:
„Det ligger ganske givet i begrebet religionsfrihed at mennesker bør have frihed til at afholde sig fra at befatte sig med noget som strider mod deres tro, så længe de ikke herved griber ind i andres rettigheder. Jehovas vidner tror at de ved at deltage i valg, synge nationalsange eller hilse et lands flag ville gå på akkord med deres religiøse principper. Burde de da ikke være frie til at afholde sig derfra? Jehovas vidner forholder sig passive og viser respekt over for myndighed, og deres neutralitet i politik burde ikke i et demokratisk samfund være en undskyldning for at udsætte dem for intolerance og diskriminering. . . .
Der ligger i sandhed en mærkværdig ironi i visse afrikanske regeringers kortsynethed med hensyn til sekter af denne art. Neutrale iagttagere har oplyst at Jehovas vidner arbejder flittigt og ofte mere samvittighedsfuldt og foretagsomt end gennemsnittet af deres medborgere. Deres ledere indskærper dem at betale deres skatter til tiden, at afholde sig fra vold, og ikke at gøre uret mod nogen. De er fredelige, ærlige og ædruelige. Disse værdier har været af stor betydning for det vestlige samfunds økonomiske og sociale udvikling, og det ville ikke være en overdrivelse at sige at Jehovas vidner er blandt de ærligste og flittigste borgere i de afrikanske lande. Hvis de værdier som de står for og som de så konsekvent lever efter, var mere udbredte i Afrika, ville nogle af de værste sociale problemer som afrikanske lande lider under, blive betydeligt formindsket.“