Sand religion — en fredsfaktor

Religion — en fredsfaktor eller en krigsfaktor?

BIBELEN tilskynder til fred, ikke bare i ord. Den er en vigtig faktor for fred for dem der følger dens vejledning.

De første kristne talte ikke blot om fred men var også kendt for deres neutralitet i militære og politiske anliggender og for den dårlige behandling de måtte udholde af den grund. „Fra slutningen af nytestamentlig tid til tiåret 170-180 findes der ingen vidnesbyrd overhovedet om kristne i hæren,“ skriver historikeren Roland Bainton fra Yale-universitetet. „Det står helt klart at man umuligt kan tale om kristne soldater forud for cirka år 174,“ tilføjer Guy Franklin Herschberger.

Men hvad med vore dage? Er Bibelen stadig en fredsfaktor i de menneskers liv som helhjertet følger dens lære?

I bogen A History of Christianity skriver Paul Johnson om kirkernes virke i Nazityskland under den anden verdenskrig: „De tapreste var Jehovas Vidner, der fra begyndelsen erklærede deres klare religiøse modstand og kom til at lide for det. . . . Mange blev dømt til døden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste . . .; eller de endte i Dachau eller på sindssygehospitaler. En tredjedel blev dræbt; 97 procent blev forfulgt på en eller anden måde.“

For få år siden kunne man læse følgende i en af de største aviser i et sydamerikansk land: „Adskillige tusind Jehovas vidner her i landet er nægtet religionsfrihed fordi deres tro ikke tillader dem at hilse flaget, synge nationalsangen eller bære våben. Som følge heraf er medlemmer af Jehovas Vidner blevet arresteret, har klaget over at de er blevet slået, og deres børn er blevet bortvist fra skoler og nægtet undervisning.“

I Arkansas i USA offentliggjorde avisen Gazette sidste år i april en artikel om cubanske flygtninge i Fort Chaffee. Ifølge denne svarede en flygtning, da han blev spurgt hvorfor Jehovas vidner på Cuba blev behandlet som udstødte af samfundet: „Jeg har ikke hørt om noget Jehovas vidne på Cuba der var i hæren. . . . Dette er ikke tilfældet med nogen anden trosretning på Cuba.“ Han fortalte også at grunden til at Vidnerne havde så mange vanskeligheder, var „deres neutrale standpunkt“.

Fordele ved at stræbe efter fred

Hvad har de opnået ved deres „neutrale standpunkt“? Nogle mener måske at det ikke har bragt dem andet end vanskeligheder. Imidlertid har deres fastholden ved bibelske principper også medført ros og anerkendelse. Her følger nogle få eksempler:

En jødisk rabbiner som kom levende fra opholdet i Sachsenhausen skrev følgende efter at have læst en beretning om Jehovas vidner i nazistiske koncentrationslejre: „Bevidstheden om at der var mænd og kvinder [Jehovas vidner] som valgte døden fremfor at ofre deres inderste tro og dybeste overbevisning, vil altid stå for mig som en af de mest inspirerende og opløftende oplevelser i mit liv.“

London Times offentliggjorde i 1976 et brev fra dr. Bryan Wilson fra Oxforduniversitetet angående Jehovas vidners neutrale standpunkt i Zambia og andre afrikanske lande. Dr. Wilson skrev i uddrag: „Jehovas vidner er blandt de ærligste og flittigste borgere i de afrikanske lande. Hvis de værdier som de står for og som de så konsekvent lever efter, var mere udbredte i Afrika, ville nogle af de værste sociale problemer i de afrikanske lande være betydeligt formindsket.“

Angående Jehovas vidner blandt de cubanske flygtninge i Fort Chaffee skrev Arkansas-avisen Gazette følgende: „De var de allerførste der flyttede ind i nye hjem fordi deres amerikanske ’brødre og søstre’ — også Jehovas vidner — opsøgte dem. . . . Når Jehovas vidner kalder deres åndelige trosfæller i et hvilket som helst land for ’brødre og søstre’, mener de det virkelig.“

Ved at sætte deres lid til Guds rige er Jehovas vidner et levende bevis på at sand religion baseret på Bibelen er en stærk fredsfaktor når den følges konsekvent.

[Tekstcitat på side 8]

„Vor krigsførelses våben er . . . ikke kødelige.“ — 2 Korinter 10:4.