’Øst er øst og vest er vest’
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT PÅ TAIWAN
HVIS en ven rækker hånden frem mod dig med håndfladen nedad og bevæger fingrene eller hele hånden nedad, hvad betyder det så? Det afhænger af om han er østerlænding eller vesterlænding. For østerlændingen betyder det helt tydeligt „Kom her!“ Men for vesterlændingen betyder det snarere „Bliv der!“ eller, eventuelt, „Sæt dig!“ Der er mange små ting der adskiller øst og vest.
I vesten er det skik og brug at man lukker munden når man spiser og undgår at lave upassende lyde. En ny missionær i Japan opdagede at hendes vært, en læge som hun studerede Bibelen med, ikke kunne lide dette. Da hun en dag efter studiet blev til frokost, hvor der blev serveret nudler, prøvede hun at spise lydløst og at bruge spisepindene rigtigt. Dybt forarget sagde lægen til slut: „Du kan jo ikke engang smaske når du spiser nudler!“ Den overraskede missionær forklarede at nudlerne var meget velsmagende og at det faktisk var vanskeligt for hende at spise lydløst, men at hun prøvede. Han gjorde hende da opmærksom på at hun skulle smaske — jo mere hun smaskede, jo bedre, for det ville vise at hun kunne lide nudlerne! Det kostede hende en del anstrengelser at ændre sin indstilling, men efterhånden blev denne missionær dygtig til at slubre suppe og nudler i sig. Men fem år senere stødte hun på et andet problem. Under et besøg hos sine slægtninge i hjemlandet chokerede hun dem med sin smasken. Hun blev igen mindet om den forskel der er på øst og vest.
På lignende måde er det i vesten sædvanligvis ikke velset at bøvse eller ræbe efter et måltid for at vise sin tilfredshed. Men på Taiwan og i andre orientalske lande er dette en nydelig kompliment der viser at maden var god og at der var rigeligt af den.
Der er også stor forskel på den måde forskellige redskaber bliver brugt på. En orientalsk snedker trækker høvlen mod sig, mens en snedker i vesten skubber den bort fra sig. Når en snedker fra vesten bruger en håndsav, skærer den når han fører den frem, men når en orientaler bruger en håndsav, skærer den når han fører den tilbage. Savene er også forskellige. Saven i vesten er tungere og længere end den i orienten, og den er også bredest ved håndtaget. I østen er saven bredest i den anden ende, og den har sædvanligvis to sæt tænder, fine på den ene æg og grove på den anden. Men når man ser på det færdige produkt forstår man at begge redskaber har deres fordele, og at begge er lige effektive.
„Damerne først“ er et almindeligt udtryk i vesten. En orientalsk servitrice, der ikke er så vant til at servere for udlændinge, stopper måske pludselig op mens hun er ved at servere for manden først, og idet hun forlegent undskylder sig flytter hun tingene hen til den kvindelige gæsts plads. Ja, i orienten er det næsten altid manden som kommer først. Han er den som går først ind gennem en dør eller først tager plads i et køretøj. Førhen gik hustruen ikke ved siden af sin mand, men ét eller to skridt bag ham. Selv om dette næsten ikke forekommer længere, er det stadig almindeligt at manden rangerer over kvinden.
Disse eksempler illustrerer hvorfor man siger at ’øst er øst og vest er vest, og de to vil aldrig mødes’. Men det er muligt at tilpasse sig, sådan at mennesker som har forskellige skikke, kan føle sig hjemme hos hinanden. Det er noget som de Jehovas vidner der tjener som missionærer i fremmede lande, har erfaret. De har lært betydningen af ikke at insistere på at holde fast ved deres hjemlands skikke, men at værdsætte andre folks skikke. De bestræber sig for at efterligne apostelen Paulus’ eksempel. Han sagde om sig selv: „For skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere. Og jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder . . . For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle. Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Kor. 9:19-23) Disse missionærer har fundet at når de forsøger at tilpasse sig de forskellige skikke, bidrager det til at gøre livet mere interessant og skaber en venskabelig og forståelsesfuld atmosfære.