Efter jordskælvet i Tyrkiet

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I TYRKIET

DET kraftige jordskælv som den 24. november 1976 ramte egnen omkring Vansøen i den østlige del af Tyrkiet, var det mest ødelæggende jordskælv landet havde været udsat for i fyrre år. Det nåede en styrke af 7,6 på Richterskalaen og hærgede et område på 800 kvadratkilometer. Mindst 120 byer og landsbyer blev ramt. Mange af ofrene som boede i afsidesliggende egne i bjergene, modtog ikke ret megen hjælp, fordi de smalle bjergveje var blokerede af et lag sne på 20 centimeter. En stor del af de mellem 30.000 og 50.000 der blev hjemløse ved katastrofen, stod således uden tag over hovedet i frostvejret og led både under kulde og sult.

Den 7. december anslog myndighederne at 3790 havde mistet livet. Men andre kilder bedømte tabene til 7000 menneskeliv. Situationen forværredes ikke blot af det kolde vejr, men også af forskellige vanskeligheder i organiseringen af rednings- og hjælpearbejdet.

Rapporter fra katastrofeområdet går ud på at den tyrkiske hærs redningsarbejde var stærkt hæmmet af mangel på benzin, af mangel på lægemidler og — hvad der måske var det værste — af korruption og kaos i fordelingen af hjælpeforsyningerne fra andre lande i form af tæpper, fødevarer, varmetelte, rullende hospitaler, varmeanlæg og brændstof. Hele vognladninger af forsyninger fra andre dele af Tyrkiet „gik tabt“ undervejs. Påstande om at kun rige og indflydelsesrige personer fik del i hjælpen er blevet bekræftet af journalister fra andre lande og af tyrkiske nødhjælpsarbejdere i selve katastrofeområdet.

Mange i Tyrkiet har udtrykt deres misbilligelse af disse fejl i fordelingen af hjælpen. Men det står fast at et stort antal mennesker har gjort en indsats for at hjælpe dem der blev bragt i en ulykkelig situation på grund af katastrofen ved Vansøen. I det ramte område boede der ingen Jehovas vidner, men disse kristne forkyndere deler naturligvis den medfølelse som så mange føler med de ramte, og de søger især at hjælpe de sørgende med „Skrifternes trøst“. — Rom. 15:4.