Romersk borgerret

● I det første århundrede stod romersk borgerret i høj kurs. Den romerske borger nød værdifulde rettigheder og en vis immunitet. For eksempel måtte man ikke piske eller pine ham i den hensigt at presse en tilståelse ud af ham.

Den kristne apostel Paulus gjorde brug af sine rettigheder som romersk borger, og da han påberåbte sig sin borgerret, blev han troet på sit ord. Hvorfor accepterede embedsmændene Paulus’ udtalelse uden at søge at få den bekræftet nogen steder? (Apg. 16:37, 38; 22:25-29) Der var kun ringe sandsynlighed for at nogen med urette ville påberåbe sig romersk borgerret, eftersom det var en forbrydelse der straffedes med døden. Historieskriveren Svetonius skrev følgende vedrørende kejser Claudius’ regeringstid: „Det blev nu forbudt udlændinge at antage romerske slægtsnavne, og enhver der med urette tiltog sig romersk borgerret blev henrettet på Esquilinerhøjens skråninger.“