Tigeren — nattens ensomme jæger

SMUK og stærk at se til, dynamisk og smidig af skikkelse — denne beskrivelse passer på tigeren. Dette rovdyr er let at genkende på de sorte striber der bryder skindets bundfarve, som kan variere fra gulbrun til rødorange. De mørke striber er også glimrende til camouflage, for de falder godt ind med lys og skygge i skoven eller junglen. Som kontrast til disse farver har tigerskindet også hvide partier — på bugen, på struben, på indersiden af benene og i pletter på hovedet.

Tigeren er så nært beslægtet med løven at man i zoologiske haver har kunnet få dem til at parre sig. Deres unger kaldes populært for „tigerløver“. På engelsk bruges udtrykket „tiglon“ om en krydsning mellem en tiger og en løvinde, og udtrykket „liger“ om en krydsning mellem en løve og en huntiger.

Fra snude til halespids kan en voksen hantiger være omkring tre meter lang og veje et sted mellem 180 og 225 kilo. Hunnen er en lille halv meter kortere og vejer knap 50 kilo mindre. Foruden at hannen er større end hunnen kan den kendes fra hunnen på den karakteristiske hårdusk den har på begge sider af hovedet.

Tigeren er en glimrende svømmer, og i varmt vejr holder den meget af at opholde sig i vandet. Under visse omstændigheder kan tigeren svømme et temmelig langt stykke vej, for eksempel ud til en ø eller mellem to øer, i sin søgen efter bytte.

Disse rovdyr har en forbløffende styrke. Der findes eksempler på at tigre har slæbt et nedlagt bytte der vejede langt over 200 kilo, flere hundrede meter. Og den er en mester til at springe. Med et enkelt sæt kan den let springe næsten fem meter. En tiger skal engang være sprunget over et to meter højt stakit, hvor den greb et menneske og straks, med sit bytte i gabet, sprang tilbage over hegnet, ganske uden vanskelighed.

Tigeren jager som regel alene om natten. Dens bytte kan være vildokser, vildsvin, hjorte, antiloper og til tider endda elefantunger. Men den holder sig ikke bare til de større dyr; den kan godt finde på at spise nogle aber, fisk, frøer, skildpadder eller græshopper.

Endvidere har tigeren en vis smag for hulepindsvin, en forkærlighed der kan blive alvorlig for den. Hvis nogle af hulepindsvinets pigge sætter sig fast i tigerens poter eller ben, kan det blive helt umuligt for den at nedlægge de større former for bytte. Hvis piggene trænger ind i poten, må tigeren sulte.

Tigeren må jage temmelig meget for at tilfredsstille sin sult. Selv de eksemplarer der befinder sig i bure i zoologiske haver, spiser omkring 5 kilo kød om dagen, skønt de for det meste blot løber frem og tilbage i buret.

I det fri jager tigeren som regel alene, men det betyder ikke at den opfører sig uvenligt over for sine artsfæller. Det kan ske at to tigre der mødes, blot gnubber hovederne mod hinanden som hilsen og derefter jager videre hver for sig.

Menneskedræbere

Alle tigre vil, med få undtagelser, undgå mennesker. Opslagsværket The International Wildlife Encyclopedia siger: „Tigeren har en vanskeligt forklarlig respekt og frygt for mennesket. Selv om den bliver generet af nysgerrige mennesker eller af lystjægere, vil den normalt ikke reagere før dens tålmodighed er næsten opbrugt. Almindeligvis kan mennesker færdes i tigerens domæne uden frygt og uden at blive generet.“ — Bd. 18, s. 2416.

At tigeren nærer en sådan frygt for mennesket, stemmer med det som Bibelen siger i Første Mosebog 9:2: „Frygt for eder og rædsel for eder skal være over alle jordens vildtlevende dyr.“ Denne frygt og respekt for mennesket hører altså med til dyrenes, deriblandt tigrenes, natur.

Der findes dog eksempler på at tigre begynder at jage mennesker. Noget tyder imidlertid på at det ofte er menneskenes egen skyld. En dyrekonservator som undersøgte kraniet hos halvtreds „menneskedræbende“ tigre, opdagede at fyrre af dem havde læsioner efter projektiler fra skydevåben. Også ved at udtynde bestanden af de dyr der normalt er tigerens bytte, og ved andre forstyrrende indgreb, kan mennesker selv være skyld i at tigre begynder at jage mennesker og husdyr. Er en tiger først én gang begyndt at få smag for mennesker, kan den være farlig. Det vides at en enkelt har dræbt 127 mennesker; en anden har nedlagt 436.

Familielivet

I parringstiden er hannen og hunnen kun sammen en forholdsvis kort periode — mindre end to uger mener visse naturforskere. Efter en drægtighed på godt tre måneder føder hunnen tre eller fire unger. De er blinde og meget små; de vejer kun ét eller halvandet kilo. Et par uger efter fødselen begynder de at kunne se.

Når ungerne er to år gamle overlades de sædvanligvis til sig selv. Inden da har moderen lært dem at jage. Det kan ske at hun nedlægger et dyr og lemlæster det, men overlader det til ungerne at dræbe byttet. Det er dog kun cirka halvdelen af ungerne der overlever det første år.

Eksistensen truet

I sit naturlige domæne, uden forstyrrende indgreb fra mennesker, spiller tigeren en vigtig rolle i opretholdelsen af balancen mellem de forskellige former for dyreliv. Desværre er dette smukke dyrs eksistens truet. Mennesker har reduceret bestanden af de dyr tigeren lever af, og inddraget store dele af dens domæne. Det meddeles at seks af de otte arter der findes, er nær ved at uddø.

Naturforskerne er med rette bekymrede. De ønsker ikke at se denne stærke og smidige skabning forsvinde. Ingen der sætter pris på Guds skaberværk ønsker at se tigeren eller noget andet dyr blive udryddet fra jorden.