Tomhed! Tomhed! Er alt tomhed?

DEN vise kong Salomon siger i et af sine mange kendte tankesprog: „Endeløs tomhed, alt er tomhed!“ Han fandt at ’det alt sammen var tomhed og jag efter vind, og at der ikke var nogen vinding under solen’. — Præd. 1:2; 2:11.

Havde Salomon ret? På grundlag af de erfaringer han havde høstet, må man sige at han havde ret med hensyn til de ting han tænkte på. Han var ikke kun berømt på grund af sin store visdom, men også fordi han havde samlet sig umådeligt store rigdomme. Han havde blandt andet vingårde og frugtplantager, haver og parker, sølv og guld, sangere og sangerinder, og udenlandske fugle og dyr. Og alligevel kunne alt dette ikke bringe ham tilfredshed i livet. Det var alt sammen tomhed, „jag efter vind“. — 1 Kong. 4:29-34; 10:22; Præd. 2:3-11.

Prominente personer i dag som har stræbt efter rigdom, berømmelse eller magt, har gjort den samme erfaring, og dét selv om de er blevet milliardærer eller statsledere. De sidste leveår for en af verdens rigeste mænd, Howard Hughes, understreger sandheden i Salomons ord. Det siges at han i sine sidste femten år „levede et solfattigt, glædesløst og halvsindssygt liv . . . i realiteten som en fange der var muret inde af sin egen lammende frygt og svaghed“, og den klike af mennesker der omgav ham, havde ham samtidig i sin hule hånd. (Time, 13. december 1976) Hans bedrifter inden for flyvningen og hans skarpsindighed inden for forretningslivet havde givet ham stor velstand og magt. Men alt dette havde hverken gjort ham tilfreds eller lykkelig. Selv om han, efter hvad man sagde, ejede flere milliarder dollars, døde han i en alder af halvfjerds år under ynkværdige omstændigheder.

Så er der dem der stræber efter berømmelse og magt inden for politik. De har ofte en usikker lod i livet og opnår sjældent virkelig tilfredshed. Det gælder endog mange af verdens statsledere.

Jonas Robitscher, der er professor i jura ved Emory-universitetet i U.S.A., bekræfter dette. Han har kastet et blik tilbage i tiden og set på hvordan livet formede sig for De forenede Staters tidligere præsidenter. Han skrev: „Vinderen har opnået fire års magt; men hvis han får tid til personlige overvejelser må han spørge sig selv: ’Er det det værd?’“

Dette gjaldt også Abraham Lincoln, der af mange regnes for at være den bedste præsident U.S.A. nogen sinde har haft. Da hans forgænger Buchanan forlod embedet, sagde han til Lincoln: „Hvis De er lige så lykkelig for at træde ind i Det hvide Hus som jeg er for at tage tilbage til Wheatland [hans ejendom i Pennsylvanien], da er De en lykkelig mand.“ Efter at Lincolns søn „Tad“ var blevet underrettet om snigmordet på sin fader, sagde han: „Han har aldrig været lykkelig efter at han kom her. Det var ikke et godt sted for ham!“ Ifølge historikerne er fire af U.S.A.s otteogtredive præsidenter blevet snigmyrdet, og fire er døde i embedsperioden, tilsyneladende af naturlige årsager. Det er kun meget få af de resterende tredive præsidenter der har haft det amerikanske folks fulde støtte og tillid ved deres tilbagetrædelse fra embedet. Alligevel er mange mennesker misundelige på dem der opnår topstillinger inden for økonomi og politik.

De samme forhold gør sig gældende i sportsverdenen. En af Amerikas bedste baseballspillere, som nu har trukket sig tilbage, sad og glædede sig over en scrapbog med udklip om hans sportsbedrifter, men sagde samtidig: „Dengang troede jeg at det altid ville være sådan.“ En kendt basketballspiller som tjener omkring 600.000 kroner om året, har sagt noget i samme retning: „Der venter en rædsel bag drømmen om at være professionel boldspiller. Lidt efter lidt indser man at det vil være slut en dag, og man frygter alt det ukendte som kommer bagefter. Når man er færdig som spiller kan man mærke at man har ofret sin ungdom for at kunne spille, og nu er både spillet og ungdommen forbi.“ Han konkluderer: „Når man har været sportsmand i mange år og er blevet hyldet og æret i mange timer, kommer man til at nære en frygtelig angst for at leve uden at spille.“ „En frygtelig angst for at leve uden at spille“? Kan det betale sig, eller er den berømmelse og hæder der er forbundet med de forskellige sportsgrene, også tomhed?

Hvorfor er Salomons ord om at „alt er tomhed“ sande? Først og fremmest på grund af den nedarvede selviskhed. Fordi vore første forældre var begærlige, er „menneskehjertets higen . . . ond fra ungdommen af“. (1 Mos. 8:21) Derfor læser vi at „de der er besluttede på at ville være rige, [hvilket kan betyde berømmelse og magt], falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting“. (1 Tim. 6:9, 10) På grund af den nedarvede synd er det også blevet sådan at „den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed“. — Præd. 5:9.

Hvis man sætter sin lid til det materielle vil man ofte føle at alt er tomhed, fordi meget i livet er så usikkert. Det gav Salomon på en god måde udtryk for: „Hurtigløberen . . . er [ikke] herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundne af tid og tilfælde.“ Hvor er det sandt! Fremtiden er usikker. — Præd. 9:11.

Men der er et område hvor det hele ikke er tomhed og jag efter vind. Og hvad er det? Det er et liv der ledes af de principper og sandheder der fremholdes i Bibelen. Bibelen er fyldt med eksempler på mennesker der ikke har levet et tomt liv, blandt andet de mennesker der nævnes i Hebræerbrevet, kapitel 11.

Men vi har ikke kun de bibelske eksempler. I dag er der mange tjenere for Jehova Gud som har fundet at den materielle stræben kun er tomhed, og de har ændret deres levevis så de nu lever et tilfredsstillende og lykkeligt liv. For eksempel var der en kvinde som forgæves søgte glæde, lykke og tilfredshed i forretningslivet og i kampen for kvindernes ligeberettigelse. Men den glæde, lykke og tilfredshed hun søgte, fandt hun da hun fik kundskab om Skaberen og bragte sit liv i overensstemmelse med hans vilje og hensigter. Gang på gang har folk i underholdningsbranchen og sportsverdenen gjort den samme erfaring.

I relation hertil kommer apostelen Paulus med disse inspirerede ord: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ Hvordan det? Ved at gudhengivenheden hjælper os til at undgå narkotika, spillelidenskab, alkoholisme, tilfældige erotiske forbindelser og det begærlige jag efter velstand, berømmelse eller magt — med alle de fysiske og psykiske lidelser som disse ting fører med sig. „Ja, den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har,“ eller til at være tilfreds. — 1 Tim. 4:8; 6:6-8.

Jesus Kristus, Guds søn, bekræfter dette: „Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Matt. 11:29) Når man bliver en discipel af Jesus Kristus, får et mildt sind og bliver ydmyg af hjertet, vil man opdage at livet ikke er tomt og indholdsløst, et jag efter vind; man vil komme til at leve et indholdsrigt og udbytterigt liv.

Tomhed! Tomhed! Er alt tomhed? På grund af begærlighed eller forskellige andre omstændigheder er alt tilsyneladende tomhed for den største del af menneskeheden. Men det behøver ikke at være det. Livet kan være tilfredsstillende, udbytterigt, lykkeligt — hvis man lader GUD komme ind i billedet.