Et kig ind i Amazonjunglen

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I PERU

DET lille jetfly bevæger sig mod øst hen over de peruvianske Andesbjerge med kurs mod den uhyre store Amazonjungle. Efter at have lagt de sneklædte tinder bag os, kigger vi ud ad vinduet. Under os strækker sig et umådeligt tæppe i diset grønt. Ved nærmere undersøgelse ligner landskabet en masse tæt pakkede småblomster af broccoli (aspargeskål). Som i et broderi giver de bugtende floders „sløjfer“ og de lysegrønne „huller“ der dannes af palmernes vifter, en behagelig variation i det man ser. Snart begynder flyet på nedturen. Det grønne tæppe forvandler sig for vore øjne til en forbløffende mangfoldighed af træer af vidt forskellig størrelse og udseende.

Amazonjunglen er kendt som det mest frodige område på jorden. Titusinder af plantesorter er fundet og klassificeret. På bare to-tre kvadratkilometer gror der over hundrede forskellige træer. Afhængigt af geografiske højdeforhold kan der være tætte tykninger af mangrovetræer, ibenholt, fine mahognitræer, cedre og duftende rosentræer, foruden kastanjer, høje paranøddetræer, forskellige typer af piletræer samt smukke gummitræer. Ind imellem alle disse er der mange forskellige slags palmer og tropiske frugttræer. Utallige grene tynges ned af vinranker og slyngplanter. Så tætte er de grønne vækster at trætoppene må kæmpe sig vej mod en knap nok synlig himmel.

I skovbunden er det frodige planteliv simpelt hen en fryd for øjet. Usædvanligt formede blade og græs i alle afskygninger findes ind imellem hinanden. En endeløs variation af planter trykker sig tæt til jordbunden med løvværk i kombinationer af grønt, rødt, lyserødt, purpur, gult og hvidt. Andre lavtvoksende planter indhegner rækker af kraftige kaktusagtige vækster, lave palmer, krat og vegetation med blade som gigantiske „elefantører“. Lette bregner bidrager med et sart anstrøg i lysere grønne farver. Slyngplanter griber grådigt fat overalt hvor der er en ledig plads.

I mange områder lyser farverige blomster op på scenen. Der er blomsterbede i lyserødt og rødt. Små gule blomster titter ud mellem knudrede rødder. Man kan se klynger af klare orange, højrøde og hvide blomster hænge ned fra træerne. Så er der prægtige islæt af sarte orkideer der putter sig ind til træstammer eller hælder som vandfald ned fra grenene. Ikke et blad rører sig i den fugtige luft.

Tegn på dyreliv

Hvad med dyrelivet? Tykmavede tangaranamyrer myldrer op ad palosantotræet. Til gengæld for en permanent bolig, beskytter disse myrer træet mod selv den mindste berøring, hvis nogen skulle trænge sig på. Nede på junglebunden vandrer bladskærende myrer af sted i „gåsegang“; hver af dem bærer et betydeligt stykke af et blad, utallige biller piler hid og did eller tager hurtigt flugten. Særlig bemærkelsesværdig er den største af alle biller, titanus giganteus, der måler omkring 15 centimeter i længden. Lejlighedsvis kan man fange et glimt af en ildflue i det ellers permanente tusmørke der råder i den tætte underskov. Strålende sommerfugle og besynderligt udseende insekter af uhyre størrelse går på vingerne. I nærheden kvækker frøerne. Under vore fødder piler mærkelige grønne og grå firben af sted, mens små salamandre løber op og ned ad træerne.

Et eller andet sted derude findes gigantiske anakondaslanger — de største af dem måler efter sigende op til 12 meter i længden og har en diameter på 80 centimeter. Af de 250 krybdyrarter der siges at holde til i Amazonjunglen, er kun få egentlig giftige. Medmindre rovdyrene bliver overrasket eller forulempet dræber de kun for at få føde, og mennesket indgår ikke i deres kostplan.

I modsætning til hvad mange tror, er junglen ikke helt og holdent befolket af store og farlige dyr. I den sydamerikanske jungle er det største dyr tapiren, der er på størrelse med et svin; de næststørste er pumaen og jaguaren. Kattelignende småtigre, langsnudede myreslugere, bæltedyr og ozelotter færdes sammen i underskoven. Ræve, vaskebjørne, små hjorte og mange typer af gnavere finder sig et opholdssted på jorden i junglen. Under almindelige forhold er ingen af dem kendt som en trussel mod mennesker. Af de 14.712 dyrearter der, efter hvad man har kendskab til, lever i Amazonområdet, siges over 8000 at være sjældne.

Dyrelivet i træerne

Langt de fleste af dyrene lever i træerne. Hvin og hæse skrig røber at her findes papegøjer, araer, peberfugle, og en mangfoldighed af andre kendte og lidet kendte fuglearter. Hvis man hertil føjer undulaternes pludren, duernes kurren, whippoorwill-natravnenes skrig og den hakkende lyd af en spætte, begynder man at ane den travle verden over sig. Adskillige arter af løsslupne aber med løjerlige ansigter svinger sig adræt fra den ene store gren til den anden, pludrende og skændende. Kredsende højt over trætoppene venter vågne gribbe på et måltid. Med deres glubende appetit holder de området rent for kød der er ved at gå i forrådnelse.

Hist og her findes damme med gigantiske puder af liljer, der skjuler strålende tropiske fisk. Overalt er der små strømme af brunligt, løvfarvet vand. De ender alle sammen med at løbe ud i Amazonfloden, junglens hovedfærdselsåre.

Livet i vandløbene

I Amazonjunglens vandløb er der pilrokker, elektriske ål, alligatorer, skildpadder, og piratfisk med skarpe tænder der kan flå kødet af et dyr på få minutter med hektisk aktivitet. Man skal lige rådføre sig med de indfødte før man svømmer i nogen af disse vandløb. Vandet i junglen er ikke ubetinget gode svømmebassiner! Ikke desto mindre vil man se små grupper af indfødte børn der plasker i nogle af de langsomme junglefloder. Hermed er vi fremme ved befolkningen i „den store flods“ område, et interessant bidrag til junglens natur.

Junglebefolkningen

For tre eller fire århundreder siden har der måske været mindst 230 forskellige indianerstammer der beboede området. De levede i små isolerede samfund, idet de almindeligvis holdt sig inden for visse geografiske områder. Blandt de stammeområder der stadig anerkendes i dag, er de der tilhører jivaro-, auca-, campa-, chama-, machiguenga- og shipibostammerne. Der er måske kun omkring tyve klart afgrænsede stammer tilbage. Deres behov er ikke stort — måske en hytte af bjælker, en hængekøje eller to, et pusterør og et spyd. Deres kost består hovedsagelig af yucca, bananer, skildpadder og fisk.

Amazonjunglen er i sandhed et fortryllende område — et roligt sted. Den stille, fugtige atmosfære bliver lejlighedsvis forstyrret af tropiske tordenstorme. Disse storme samt de eksotiske lyde fra en mangfoldighed af dyr skaber imidlertid ikke virkelig mislyd i den umådelige, fredelige jungle. Skønt skabninger af mange slags har gjort junglen til deres hjem, er det ikke så farefuldt et sted at betræde, når blot man respekterer „advarselstavlerne“.