Er alle dine forhold i orden?
DENNE ARTIKEL ER SKREVET AF EN „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I SYDAFRIKA. VED UDGIVELSEN PÅ DANSK ER DER IMIDLERTID TAGET HENSYN TIL FORHOLDENE HER I LANDET
HENDES mand døde ganske uventet af et hjerteanfald, og da var det for sent at stille spørgsmål. Da boet skulle skiftes viste alt sig at være i kaos. Ingen anede hvor de skulle begynde eller hvor de skulle ende. Tidligere ukendte kreditorer begyndte at dukke op med deres fordringer. Denne situation, som en husmoder i Sydafrika kom ud for, illustrerer tydeligt hvor vigtigt det er at have orden i sine forhold.
Der er god grund til at sørge for at eventuelle arvinger kan få et reelt billede af deres økonomiske situation i påkommende tilfælde, og for at der findes et ajourført testamente som angiver hvordan boet skal deles.
Lovene varierer selvfølgelig fra land til land, men i alle lande er der dog visse retningslinjer hvorefter et dødsbo kan blive fordelt på ordnet vis mellem arvingerne. I afrikanske stammer er det ofte et af familiens ældre medlemmer der fordeler de efterladte ejendele. Men de steder hvor fordelingen foregår ad juridisk vej, gennem myndighederne, er det ret almindeligt at man udarbejder et testamente — en erklæring som, i overensstemmelse med visse juridiske krav, angiver hvad der skal ske med ens ejendele når man er afgået ved døden. Hvis der ved et dødsfald ikke foreligger noget testamente, vil boet blive delt blandt arvingerne efter de regler der er nærmere fastsat i arvelovene. Det kan betyde at sagerne ikke bliver ordnet sådan som afdøde selv ville have ønsket det, eller det kan betyde en unødig forsinkelse i udbetalingen af arven. Der er således flere indlysende fordele ved at udarbejde et testamente, også selv om man ikke synes at være i overhængende livsfare.
Når nogen dør, vil det efterladte bo normalt blive delt ved skifte; en efterladt ægtefælle kan dog blive siddende i uskiftet bo. I Danmark er det meget almindeligt (og det billigste) at arvingerne overtager boet til privat skifte, hvilket, på nogle få betingelser, kan ske uden skifterettens mellemkomst. Imidlertid kan skifteretten også overtage boet til offentligt skifte; dette sker for eksempel når afdøde i sit testamente har indsat en eksekutor, en person der skal forestå behandlingen af dødsboet. At have en advokat som eksekutor kan være en fordel hvis sagen er meget kompliceret, men salærerne er høje, så hvis man sørger for at der er orden i ens formueforhold og at ens ønsker er tydeligt udtrykt i et testamente, kan man måske spare en del for sine arvinger ved ikke at indsætte en eksekutor i sit testamente.
Hvis afdødes gæld oversteg hans formue, og arvingerne ikke vedgår arv og gæld, kan konsekvensen blive at boet erklæres konkurs, hvorefter kreditorerne får deres krav dækket efter konkursreglerne.
Men hvordan får man skrevet et testamente? Det er sikkert klogt at hente sagkyndig bistand hos en advokat, for testamentet skal opfylde visse krav for at kunne tjene som retsgyldigt dokument. Selv en mindre afvigelse kan gøre det ugyldigt. For eksempel skal det underskrives af notaren (notarius publicus) eller af to vidner, der er til stede samtidig som vidner på begæring af testatoren (den hvis testamente det er) og kan bevidne at han er ved sin fornufts fulde brug. For øvrigt skal man i Danmark være fyldt atten år eller have indgået ægteskab for at kunne oprette testamente. Så længe man lever kan man naturligvis tilbagekalde sit testamente, men det er ikke nok blot at lade et ord falde om det. Man må heller ikke give sig til at strege, rette eller radere i teksten, som jo én gang er blevet bevidnet. Man kan oprette et nyt, som tydeligt fortæller at det erstatter alle tidligere. I alle tilfælde bør man tale med sin sagfører om dette.
Et testamente kan være en indviklet sag, især hvis der er mange parter involveret eller hvis der er værdier og indkomster fra mange forskellige sider som skal fordeles på en ganske bestemt måde. Det er en af grundene til at det er klogt at søge hjælp. Den uøvede ved måske ikke at ordlyden kan give anledning til juridiske vanskeligheder eller at han har overset nogle nødvendige formaliteter. Lægmanden kender måske ikke alle de faktorer som kunne gøre testatoren eller vidnerne inkompetente i denne sammenhæng. Hvor meget kræver loven for eksempel for at testatoren og vidnerne kan siges at være ved deres fornufts fulde brug? Hvor gamle skal vidnerne være? Det kan blandt andet nævnes at en person der opnår fordele af et testamente, ikke må optræde som vidne; det samme gælder vedkommendes nærmeste slægtninge. I Sydafrika siger loven endda at den der i hånden eller på skrivemaskine skriver et testamente, ikke må være tilgodeset i dette testamente, medmindre det udtrykkeligt er angivet i det.
I betragtning af disse krav er det ikke blot en tom formalitet at underskrive dette dokument. Man bør omhyggeligt overveje de mulige konsekvenser før man skriver under.
Ved udarbejdelsen af et testamente vil man sikkert have gavn af at vide lidt om hvor stor arveafgift de forskellige arvinger skal svare (hvilket advokaten vil kunne oplyse nøjagtigt). Det kan nævnes at afgiften er mindst for dem man er nærmest beslægtet med, for eksempel børn og børnebørn; afgiften stiger, jo længere man bevæger sig ud i familiens periferi. Ønsker man at efterlade et beløb til et filantropisk selskab, skal dette selskab svare en afgift der i Danmark i øjeblikket udgør 35 procent af beløbet. Nogle vil måske vælge at betænke deres slægtninge eller et filantropisk selskab allerede i levende live. Hvis man overvejer nogle af disse ting, vil det sikkert være en god idé at sætte sig ind i de nærmere regler, eller søge sagkyndig hjælp.
Halvdelen af den arvelod der tilkommer arveladerens livsarvinger og ægtefælle, er tvangsarv, hvilket vil sige at arveladeren normalt ikke kan råde over denne del ved testamentet. Er arveladeren ugift, fraskilt eller frasepareret, eller enke eller enkemand der ikke hensidder i uskiftet bo, og efterlader han sig ikke livsarvinger, kan han frit testere over samtlige sine ejendele. Hvis han efterlader sig livsarvinger, kan han testere over halvdelen af sine efterladenskaber.
Endnu en ting som man bør overveje, er om testamentet er ajourført. Selv det mest korrekt udførte testamente er kun af ringe værdi hvis det ikke længere svarer til de faktiske forhold. Ens økonomiske forhold og familieforhold kan ændre sig, og testamentet bør da ændres. Det gælder specielt hvis der er tale om indgåelse af nyt ægteskab. Der bør sørges tilstrækkeligt for alle pårørende. Når der udarbejdes et nyt testamente til erstatning af et tidligere, bør man undersøge om det gamle skal destrueres eller opbevares.
Et testamente er et værdifuldt dokument og bør derfor opbevares et sikkert sted. Hvis det er bortkommet, er det ikke til megen nytte, og dette kan blive til stor ulempe for arvingerne. Hvis man i Danmark har fået et testamente underskrevet af notaren, opbevarer myndighederne en kopi, der er lige så fuldgyldig som originalen. Man kan også lade sin advokat opbevare testamentet. Hvis det ligger i en bankboks, kan det være vanskeligt at få adgang til det når testatoren er død. Endelig kan man selv opbevare et eksemplar af det blandt sine øvrige vigtige dokumenter.
Når et bo skal gøres op er der andre dokumenter end testamentet der har betydning: Forsikringspolicer, vielsesattester, skøder og andet. Det er sikkert en fordel at opbevare disse dokumenter samlet, eller i det mindste at have en liste der viser hvor de kan findes.
Måske vil det også være praktisk at udarbejde en liste over de vigtigste af ens aktiver — både fast ejendom og løsøre — foruden eventuelle gældsposter. Nøjagtigt kendskab til gældsposterne kan beskytte de pårørende mod at blive mødt med krav fra påståede kreditorer. Uden at anføre for mange detaljer kan man udarbejde en sådan liste og lade en betroet ven opbevare den, eller lade den ligge et sted hvor den vil blive fundet i påkommende tilfælde. En liste over slægtninges navne og adresser vil også være gavnlig i et sådant tilfælde, ligesom en meddelelse om hvilken form for begravelse man kunne tænke sig og hvem der eventuelt skulle forestå den. Har man nogen ønsker om hvordan eventuelle mindreårige børn skal opdrages og forsørges, bør dette nok også skrives ned.
Ja, det kan synes lidt dystert at beskæftige sig med sådanne spørgsmål. Men under den nuværende tingenes ordning er døden en mulighed man desværre ikke kan udelukke. Det kan bestemt siges at være værdifuldt at have orden i sine forhold. Dette kan måske forhindre at der opstår kaos på et tidspunkt hvor ens pårørende er allermindst i stand til at klare en ekstra belastning.
[Illustration på side 13]
Testamente