Har De gjort testamente?
VILLE De synes om at Deres ejendele uden videre blev frataget Dem og fordelt til andre på en måde der var i modstrid med Deres ønsker? Faktisk kan dette ske — hvis De ikke har oprettet et testamente!
Et testamente er et retsgyldigt dokument der viser hvad man ønsker der skal ske med ens ejendele efter at man er død. Det er det sidste udtryk for en persons ønske eller vilje med hensyn til hans ejendele. Har De oprettet et testamente?
Hvis De dør uden at have gjort testamente har myndighederne intet andet valg end at træde til og disponere over Deres ejendom i henhold til loven. Og dette kan være helt i modstrid med den måde De ville have ønsket tingene blev fordelt på. Derfor er Deres testamente meget vigtigt.
Ikke desto mindre udskyder de fleste mennesker det at oprette testamente. Det minder dem om døden. Og døden er noget de helst ikke vil tænke på. En kristen bør imidlertid vise dem han efterlader sig hvis han dør et sådant hensyn.
Det er sandt at kristne forventer snart at komme til at leve i Guds nye orden hvor ’der ingen død skal være mere’. Men indtil da er livet usikkert og alle kan komme til at stå over for døden. Dette kan man ikke ignorere. (Præd. 3:19; Åb. 21:4) I særdeleshed véd et kristent familieoverhoved at han er ansvarlig for at sørge for sine nærmeste, især for sin egen husstand.
Mens han lever arbejder han hårdt for at sørge for sin familie i åndelig og materiel henseende. (1 Tim. 5:8) Vil han ikke gerne være sikker på at der stadig vil blive sørget for familien hvis han skulle dø? Et testamente er en hjælp i denne henseende. Nogle omtaler derfor det at oprette testamente som en lovbestemt rettighed.
Deres testamente — en lovbestemt rettighed
Ja, det er en rettighed at oprette et testamente. Ikke alle lande har taget hensyn hertil. Sir William Blackstone, den kendte engelske jurist fra det attende århundrede, sagde at „retten til at oprette testamente og disponere over sin ejendom efter døden, simpelt hen er noget staten har skabt . . . [den] har tilladt det i nogle lande og forbudt det i andre“.
I nogle lenssamfund tvang skik og brug en mand til at testamentere sine bedste personlige ejendele til „sin [lens]herre og kirken“. I England havde den katolske kirke i århundreder indflydelse på sager der havde at gøre med testamenter.
Bortset fra at insistere på at der bliver sørget for en overlevende ægtefælle, tillader de fleste nationer i vore dage imidlertid at man testamenterer sin ejendom som man finder det passende. I Danmark er børn dog også tvangsarvinger. Men man følger ikke samme retslige fremgangsmåde alle steder, da lovene er forskellige fra land til land og i De forenede Stater fra stat til stat. Men ligegyldigt hvor De bor må De tage skridt til at sørge for at Deres ejendom bliver fordelt sådan som De ønsker det. Kun De selv kan oprette Deres testamente.
Hvem kan gøre testamente?
Det vil ikke sige at alle kan gøre testamente; der findes visse begrænsninger. I De forenede Stater forlanger for eksempel de fleste stater, men ikke alle, at man skal være fyldt enogtyve år på det tidspunkt man skriver testamentet. I Danmark skal man være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab for gyldigt at kunne oprette testamente. Har en ugift person under 18 år oprettet et testamente, vil dette dog blive lagt til grund ved skiftet såfremt der ikke rejses indsigelse mod dets gyldighed af en legal arving.
Den der opretter testamente må også være ved sin fornufts fulde brug. Han lider måske af en eller anden mental eller nervemæssig sygdom, men han må vide nøjagtig hvad han gør på det tidspunkt han opstiller sit testamente. Hvis han stort set kan huske hvad hans ejendom består af og kan huske mennesker han har kendt hele livet, kan han skrive et gyldigt testamente.
Desuden bør testator på det tidspunkt han opstiller sit testamente ikke være påvirket af alkohol. Han må heller ikke være under pres fra en anden person eller gruppe. Som en kommentar til denne sidste side af sagen siger Encyclopædia Britannica, 1971-udgaven, angående oprettelse af testamente:
„Forledelse og overtalelse går i almindelighed ikke for at være pres medmindre der har været tale om trusler. Man kan lede testator [den der opretter testamentet], men der må ikke lægges pres på ham. Der kan imidlertid siges at foreligge pres når en testamentarisk disposition foretages på foranledning af en person som testator er afhængig af eller som han forventes at ville adlyde blindt.“ — Bind 23, side 526.
Dette er grundlæggende krav. Hvis disse opfyldes, hvilken ordlyd bør testamentet da have?
Hvad kan gælde som testamente?
Meningen, ikke den præcise ordlyd, er det vigtigste. Testamentet behøver ikke nødvendigvis være affattet i juridiske vendinger. Men det må klart og utvetydigt fremgå at der virkelig er tale om et testamente.
Nogle testamenter er ikke skriftlige. Under særlige omstændigheder har myndigheder i nogle lande tilladt en mundtlig erklæring at tjene som testamente. I almindelighed betragtes noget sådant dog med mistænksomhed og bør helst undgås, da der er for stor fare for misforståelser. Et testamente skrevet af eller under direkte ledelse af testator er mere afgørende.
Breve har ved visse lejligheder, når det klart fremgik hvad skribenten mente, tjent som testamente. Nogle steder har loven forlangt at disse blev bevidnet, men i visse tilfælde er dette krav blevet frafaldet.
I nogle tilfælde er et testamente der er skrevet med testators håndskrift ikke blot acceptabelt, men endda skik og brug. For eksempel er det eneste krav der stilles til den form for testamenter i Frankrig at testator selv skal have skrevet den fulde ordlyd samt dateret og underskrevet det. Angående egenhændigt skrevne testamenter er der forskellige love herfor i de forskellige stater i U.S.A. I nogle stater anerkendes de overhovedet ikke. Andre stater tillader måske at noget af testamentet er maskinskrevet. De komplikationer sådanne forskelle i lovgivningen kan forårsage bør undgås ved at man søger advokatbistand.
Efter dansk ret skal et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar eller to vidner. I krisesituationer kan dog oprettes mundtligt testamente i samtidig nærværelse af to vidner eller oprettes testamente uden vidner ved et egenhændigt skrevet og underskrevet dokument. Et sådant „nødtestamente“ kan ikke anfægtes på grund af formmangel, men bortfalder når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette notar- eller vidnetestamente.
Hvorfor konsultere en advokat?
Ganske vist kræver loven ikke at man benytter en sagfører for at testamentet skal være gyldigt. Ikke desto mindre vil det ofte være tilfældet at kun en advokat er à jour med alle de nyeste love der har med sagen at gøre. For eksempel vil en sagfører kende svaret på sådanne spørgsmål som: Hvor mange vidner skal skrive under på et testamente? Må et vidne også være arving? Må man underskrive sit testamente en søndag?
I Law for Laymen giver Harold D. Greeley et eksempel der kan illustrere det fornuftige i at rådspørge en advokat:
„I New Yorks retssale har der været mange tilfælde med værdiløse testamenter som var skrevet på trykte formularer der blev solgt i papirhandeler, og som var værdiløse fordi der efter testators underskrift var nævnt nogle dispositive [regulerende] bestemmelser, hvorimod New Yorks lov forlanger at underskriften står til sidst på testamentet.“ — Side 305.
Hvis ens testamente ikke opfylder sådanne enkle krav kan der ifølge loven rejses indsigelser imod det. Man har brug for at blive rådet af eksperter.
Det er meget forståeligt at De forenede Staters ministerium for sundhed, uddannelse og velfærd siger i sin brochure Planning for the Later Years: „Man kan ikke overvurdere betydningen af at få kompetent juridisk vejledning i et hvilket som helst juridisk spørgsmål.“
Hvordan man sparer på salæret
Det er sandt at det er en yderligere udgift med en sagfører. Alt taget i betragtning kan det imidlertid vise sig at være mere økonomisk at henvende sig til en sagfører end at undlade at gøre det. Han kan for eksempel vise Dem hvordan De undgår unødvendige udgifter og skatter i forbindelse med fordelingen af Deres ejendom til arvingerne. Det vil være en fordel for arvingerne.
Men desuden er der flere ting De kan gøre for at begrænse udgifterne til en sagfører. Først og fremmest vil en advokat ikke have noget imod at De først spørger ham hvor meget hans salær vil beløbe sig til. I nogle byer er der en sagfører-henvisningstjeneste hvor man kan få en kort samtale mod et mindre, fast beløb. Hvis De efter at have benyttet Dem af dette har brug for længere tid, kan De forhøre Dem om hvad yderligere konsultation vil koste.
Nogle steder kan ubemidlede endog få gratis juridisk vejledning. Hvis man før man henvender sig til advokaten har skaffet visse oplysninger til veje, vil dette imidlertid også medvirke til et lavt salær.
Før De henvender Dem til en sagfører
Før De henvender Dem til en sagfører bør De have lavet en liste der kan hjælpe ham til at opstille Deres testamente. Dette letter ekspeditionen. Sagførerens tid er kostbar, så en sådan forudgående planlægning vil medvirke til et lavt salær. Giv Dem god tid til at lave listen. Vær grundig. Giv oplysninger både af personlig og juridisk art.
De personlige oplysninger kan forenkles ved at De laver et stamtræ der viser det fulde navn, alder og adresse på medlemmer af Deres nærmeste familie. Samtidig skal De også vedlægge fyldestgørende oplysninger om en tidligere ægtefælle hvis De er fraskilt eller separeret.
Lav en liste over al Deres faste ejendom (såsom jord og bygninger). Opgiv adresse hvis ejendommen er beliggende i byen; hvis den ligger på landet må De give nøjagtige oplysninger om beliggenheden, helst ved hjælp af et kort. Så kan ingen senere angribe Deres testamente fordi det siger ’syd for den og den bakke’, når det i virkeligheden viser sig at være ’sydøst for’.
Forklar detaljeret hvad De har af løsøre. Hvad med båndlagte midler? Livsforsikringspolicer? Bankkonti? Aktier? Obligationer? Smykker? Opregn alle Deres aktiver og passiver.
Når dette er gjort bør De oplyse hvordan De ønsker Deres ejendele fordelt. Hvem skal arve Dem? Hvad skal hver af arvingerne have? Hvem skal i stedet arve hvis en af de oprindelige arvinger skulle dø?
Ønsker De i Deres testamente at betænke en institution? Hvis det er tilfældet giver René A. Wormser disse fornuftige råd:
„Når De udvælger de institutioner der skal administrere Deres gaver, forvis Dem da på forhånd om at de har ret til at modtage gaven. Den institution De har i tanke, har måske ikke lov til at modtage gaver gennem testamenter, og er måske begrænset til dem den blev oprettet for . . .
Spørg Dem for. Forvis Dem om at den kan modtage gaver, at den kan modtage Deres gave. . . . Måske nægter den at modtage den.“ — Your Will and What Not to Do About It, side 104.
Lige så billigt det er at oprette et testamente, lige så dyrt er det at få gjort boet op med en sagfører som eksekutor. Bortset fra meget store og uoverskuelige boer, hvori der for eksempel indgår større handelsforetagender eller lignende, vil det sikkert være klogt ikke at udpege nogen person som eksekutor. Det er meget almindeligt at den advokat der opretter testamentet, foreslår sig selv, men man kan blot fastholde at man ikke ønsker nogen eksekutor, og konsekvensen bliver at arvingerne, i tilfælde af testators død, sædvanligvis vil overtage boet til privat skifte idet denne fremgangsmåde er langt den billigste. Skulle det ske at arvingerne ikke kan blive enige om dette for eksempel fordi de af frygt for at boet skal være negativt ikke tør vedgå arv og gæld og overtage boet til privat skifte, medfører dette kun at skifteretten udpeger en eksekutor som skal betales. Ved ikke at udpege en eksekutor i testamentet har arvingerne altså mulighed for at spare en del penge og løber ingen risiko.
Til slut bør De ikke glemme de mere personlige anliggender. Måske ønsker De at nævne særlige arrangementer i forbindelse med begravelsen? Hvem skal sørge for den? Ønskes ligbrænding eller jordfæstelse? Måske vil De gerne udnævne en formynder for et barn eller for barnets ejendom?
Når De har sådanne oplysninger klar før De henvender Dem til sagføreren, vil De spare tid og penge. Det er den måde hvorpå De bedst kan sikre Dem at Deres ønsker bliver udtrykt i testamentet og således efterkommet. Men når testamentet først er lavet, hvad skal man så gøre med det?
Når testamentet er færdigt
Det bør opbevares på et sikkert sted. Helst sammen med andre værdipapirer. Mange autoriteter fraråder at man opbevarer det i en bankboks på grund af de vanskeligheder man ofte har med at få tilladelse til at åbne boksen efter at indehaveren er død. Hvis man ikke straks kan få fat i Deres testamente kan det medføre at oplysningerne om ønsker der skal opfyldes straks, for eksempel dem der har at gøre med Deres begravelse, ikke er tilgængelige. Derfor foretrækker De måske at opbevare det hos Deres sagfører eller en nær ven.
På notarialkontoret i København føres et centralregister over notartestamenter for hele landet. Disse underskrives i to eksemplarer med påtegning om at en udskrift af det ene eksemplar, der opbevares hos notaren, har lige gyldighed med originalen, hvorved testator sikrer sig at testamentets bestemmelser efterfølges selv om det skulle være bortkommet.
På grund af ændringer i skattelovgivningen og Deres egne forhold er det klogt med mellemrum at revidere Deres testamente og om nødvendigt lave et nyt. Det bør klart fremgå af et nyt testamente at det erstatter alle tidligere testamenter. De bør tale med Deres sagfører om hvorvidt gamle testamenter (og kopier heraf) skal ødelægges, da det i visse tilfælde kan være tilrådeligt at opbevare dem.
Deres testamente er uden tvivl et vigtigt dokument. Deres familie og Deres andre arvinger har gavn af det. Men det har De også! De kan føle Dem lettet over at vide at De i en usikker verden har gjort hvad De kunne for at sikre Deres kære et vist fortsat underhold.