Hvad afhængighed af alkohol medfører

DEN der kun nyder spiritus lejlighedsvis og i små mængder bliver næppe afhængig deraf. Det er kun en meget lille del af befolkningen der slet ikke tåler spiritus.

Langt de fleste af dem der bliver alkoholikere, bliver det fordi de drikker for meget gennem længere tid. Jo mere et menneske drikker, des større er risikoen utvivlsomt for at det bliver afhængigt af alkohol.

Former for afhængighed

At være afhængig af alkohol vil sige at være forfalden til det. Denne afhængighed kan være psykisk betonet. Der er da tale om en mental eller følelsesmæssig afhængighed.

Den der er psykisk afhængig føler et tvingende behov for spiritus for at kunne dulme sine følelsesmæssige kvaler. Han bryder sig ikke om at møde livets realiteter og problemer uden den krykke som alkoholen er for ham. Fysisk er han imidlertid endnu ikke forfalden til spiritus.

Men den psykisk afhængige bliver ofte fysisk afhængig. Så er det ikke kun forstand og følelser der kræver spiritus; kroppen gør det også.

Ved langvarigt alkoholmisbrug sker der kemiske forandringer i kroppen. Celler og væv bliver bogstavelig talt afhængige af alkohol og kan efterhånden ikke fungere uden. Disse kropslige forandringer hæmmer personens selvbeherskelse så han kræver endnu mere alkohol.

Han tror han tilfredsstiller legemets trang ved at drikke meget, men i virkeligheden lægger han op til et sammenbrud. Hvis han fortsætter vil hans misbrug før eller siden ødelægge hans organer og forkorte hans liv.

Hvorfor kroppen bliver fysisk afhængig har man ikke fastslået med sikkerhed. Følgende teorier er blevet fremsat: allergi over for alkohol; unormal sukkeromsætning; svigtende hormonproduktion i skjoldbruskkirtelen, hypofysen eller binyrerne; mangel på vitaminer, mineraler, enzymer eller andre næringsstoffer, enten fordi man ikke har fået dem i kosten eller ikke har kunnet omsætte dem; dårlig leverfunktion; og en defekt hypotalamus, hvilket forårsager en ubændig tørst efter alkohol.

Hvor lang tid går der fra et menneske begynder at drikke til det bliver fysisk afhængigt af alkohol? For de fleste går der adskillige år. Nogle drikker i tyve til tredive år før de bliver afhængige, andre i ti; atter andre i tre til fem år, og ganske få bliver afhængige næsten med det samme.

Det er især når den fysiske afhængighed sætter ind at der sker voldsomme forandringer i alkoholikerens liv. Hans ydeevne begynder at blive nedsat, og det ses på hans arbejde. Han forsømmer flere dage på grund af „sygdom“. Hans selvagtelse lider et knæk, og det samme gør hans forhold til andre.

I et forsøg på at kompensere bliver han måske overdrevent gavmild, giver en masse penge ud og sætter sig endog i stor gæld. Men han bliver mere og mere ensom, fordi han bliver irritabel og vanskelig at omgås.

Til sidst mister han måske sit arbejde, sine venner og sin familie. Drikkeriet kommer til at betyde mere for ham end noget andet, deriblandt at spise. Han er ligeglad med sit udseende, sit helbred og sine forpligtelser.

Tidsskriftet World Health skriver: „Den der er blevet afhængig af spiritus og som fortsætter med at drikke, hober flere og flere skavanker op . . . og det er helt sikkert at hans forventede levetid bliver afkortet.“

Skade på legemet

Alkohol indeholder ingen vitaminer, mineraler eller proteiner, men derimod kalorier. Folk der drikker meget føler sig måske derfor mætte og tager på i vægt, men de får ikke tilstrækkelig næring. Og eftersom alkoholikeren ofte mister lysten til mad, er han mere modtagelig for sygdomme der skyldes underernæring.

Et overdrevent spiritusforbrug kan skade mavens og tarmens slimhinde og forårsage katar og mavesår. Mavesækkens muskler kan miste deres spændstighed, så fordøjelsen hæmmes og der opstår kvalmefornemmelse.

På Bahamaøerne, hvor „alkoholisme er det største sundhedsproblem“ ifølge tidsskriftet Physician’s Alcohol Newsletter, har mange en alkoholforårsaget lidelse der ytrer sig ved koldbrand og kroniske sår på foden. Lidelsen kan være så voldsom at man må gribe til amputation.

En særdeles skadelig tilstand der kan forårsages af overdrevent drikkeri, er skrumpelever. Denne lidelse regnes for en af de væsentligste alkohol-dødsårsager blandt unge og midaldrende voksne. I Frankrig, der har den højeste dødelighed af skrumpelever i Europa, døde 22.000 af sygdommen på ét år. Frankrig er det europæiske land der har det største alkoholforbrug pr. indbygger pr. år. Statistikker fra de skandinaviske lande viser en voldsom stigning i dødeligheden af alkoholforårsaget skrumpelever inden for de seneste år, især for mænd. For eksempel noterer Finland sig for en seksdobling i perioden 1961-72, med en særlig voldsom stigning efter 1971. I Danmark er der sket en firdobling i samme periode. Her er den voldsomme stigning sat ind fra slutningen af tresserne.

Dr. Charles Lieber ved Mt. Sinai-lægeskolen i New York har foretaget en undersøgelse der viser hvor skadeligt et overdrevent spiritusforbrug er for leveren. I 18 dage gav han en gruppe frivillige forsøgspersoner næringsrig kost. I forsøgsperioden indtog de, daglig seks genstande, i alt 0,3 liter 43-procents whisky, fordelt over hele dagen. Man kunne se at de var påvirkede af alkohol, men ingen af dem var så berusede at de havde mistet kontrollen over deres sanser. Alligevel havde de alle sammen tydelige symptomer på begyndende skadelige forandringer i leveren efter ganske få dage.

Kronisk alkoholisme er også en medvirkende årsag til en række hjertesygdomme, der i visse lande er den største dødsårsag. Faktisk kan indtagelse af et urimelig stort kvantum alkohol lamme hjertenerverne og forårsage hjertesvigt. Det kan også medføre en lammelse af det center i hjernen der dirigerer åndedrættet, hvorved åndedrættet svækkes og måske standser helt.

Hjernen skades

Vedvarende overdrevent drikkeri ødelægger hjernecellerne. Og legemet kan ikke erstatte ødelagte hjerneceller som det erstatter andre celler.

Ved obduktion af kroniske alkoholikere har man konstateret en omfattende ødelæggelse af hjernens celler. En sådan hjerneskade kan medføre eller forværre forskellige mentale sygdomme, deriblandt paranoia, en sindslidelse der karakteriseres ved et forfølgelseskompleks; og skizofreni, en „spaltning“ af personligheden. Til eksempel kan nævnes at hver tredje seng på sindssygehospitalerne i Frankrig er belagt med patienter der lider af alkoholforårsagede sygdomme.

I de senere stadier af alkoholisme kan der opstå delirium tremens. Det sker når alkoholikeren pludselig ikke kan få fat i spiritus eller kun kan få det i små mængder. Delirium tremens kan også sætte ind efter en længere drikketur. Alkoholikeren begynder at ryste over hele kroppen. Han har ingen appetit, og kvalmen melder sig. Så bliver han febrilsk og går rundt på må og få. Hallucinationer får han også. Han ser ting som ikke er der; edderkopper, rotter og fluer dukker pludselig frem fra væggene eller fra gulvet.

Denne rædsel eller „galskab“ kan føre til selvmord. Den kan også forårsage en vedvarende mental hjælpeløshed eller føre til død. Dødeligheden blandt alkoholikere i denne tilstand siges at være 20 procent.

Den der befinder sig på et fremskredet stade af alkoholisme må have giften ud af kroppen hvis han skal undgå døden. Han må afholde sig fra spiritus tilstrækkelig længe til at kroppen kan udskille ethvert spor af alkohol og genvinde en mere normal tilstand. Men det kan tage uger eller måneder. Og visse skader, som lever- og hjerneskader, er måske uoprettelige.

Hos unge mennesker kan skaderne opstå hurtigere. Kroppen er ikke udviklet, den er mindre, og kan derfor ikke klare alkoholen så godt som den voksnes.

Uskyldige ofre

Til de mest uskyldige ofre for alkoholismen hører spædbørnene. Hvis en gravid kvinde drikker umådeholdent kan hun risikere at det barn hun føder, er mentalt retarderet eller har en legemlig defekt — om ikke begge dele.

Dr. Jaime Frias, der leder fødselsskadecenteret ved et universitet i Florida, siger: „Ud fra det kliniske materiale der nu er indsamlet, kan det med bestemthed siges at en gravid kvinde der er kronisk alkoholiker løber en 50 procents risiko for at få et barn der til en vis grad er retarderet, og en 30 procents risiko for at få et barn med yderligere fysiske misdannelser af forskellig art.“

Dr. David W. Smith, der er professor og børnelæge ved University of Washingtons medicinske fakultet, siger: „Alkohol er vor tids vigtigste årsag til fysiske defekter hos menneskefostre.“

Forskere fortæller at man har set spædbørn der blev født „berusede“. Alkoholindholdet i børnenes blod oversteg den grænse der mange steder er afgørende for om en person regnes for beruset eller ej. Selv abstinenssymptomer er blevet iagttaget hos nyfødte børn.

Angående alkoholskader på spædbørn skriver Detroit-bladet News: „Læger er enige om at syndromets virkninger er uoprettelige og at mange ofre kræver særlig pleje hele livet igennem, enten i hjemmet eller på institutioner.“

Hvor meget skal en vordende moder så drikke før man taler om at hun „drikker umådeholdent“? Det er der forskellige opfattelser af. Dr. Smith siger at fem genstande om dagen må betegnes som umådeholdent, og han advarer samtidig om at hvis den gravide kvinde nyder store mængder øl eller vin, kan det have samme virkning som hvis hun drikker meget spiritus.

Tidsskriftet Medical World News skrev imidlertid for nylig: „Foruroliget af det hurtigt voksende bevismateriale der godtgør at selv moderat nydelse af alkohol kan skade fosteret, tilråder ’National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism’ på det kraftigste at myndighederne advarer alle gravide kvinder mod at drikke mere end to genstande om dagen.“ Tidsskriftet tilføjer at bevismaterialet er „meget overbevisende, og det er meget foruroligende“.

Omkostningerne ved alkoholmisbrug er således i enhver henseende enorme. Og problemet forværres, eftersom flere og flere mennesker drikker umådeholdent.

Men hvad kan man gøre for at undgå at blive afhængig af alkohol? Og hvordan kan man hjælpe et menneske der allerede er blevet afhængigt?

[Illustration på side 11]

Hvis en gravid kvinde hengiver sig til umådeholdent drikkeri gennem længere tid kan hun tilføje sit barn alvorlig skade