Hvordan bør man se på alkoholiske drikke?

I DE senere år har man hørt meget om brug af euforiserende stoffer som heroin. Uden tvivl er De klar over at det er et voksende problem.

Men ved De at overdreven brug af alkoholiske drikke i mange lande forårsager omkring ti gange så mange problemer som brugen af euforiserende stoffer? Fra et globalt synspunkt er alkoholismen et langt større problem end stofmisbruget.

De kender måske nogen der drikker for meget. Det kan endog være Deres mand, Deres hustru eller en meget nær ven. Hvis det er tilfældet, er det ikke nødvendigt at fortælle Dem hvilket problem det kan være. Og problemet er absolut ikke i aftagende, skønt det ikke lægger beslag på så mange overskrifter som stofmisbruget.

I De forenede Stater er der omkring syv millioner alkoholikere. Det er en forøgelse på flere millioner i løbet af de sidste få år. Dertil kommer over femten millioner der er delvis afhængige af alkohol. Således siger Health News: „Alkoholismen er vor nations mest udbredte last.“ Selv blandt ungdommen er drikkeri et langt større problem end brugen af euforiserende stoffer.

Situationen i Frankrig er foruroligende. Newsweek kommenterer: „Ifølge læger, socialrådgivere og politifolk er alkoholismen Frankrigs største problem indadtil.“ Gennemsnitlig forbruger franskmændene langt mere alkohol end folk i noget andet land — omkring 250 liter vin pr. voksen om året.

Også i kommunistiske lande er alkoholismen sædvanligvis det alvorligste interne problem. Andre steder ser det ikke stort bedre ud. „På Bahamaøerne . . . er alkoholismen sundhedsproblem nummer ét,“ siger Physician’s Alcohol Newsletter.

De høje omkostninger

Alkoholismen koster meget — langt mere end de penge der gives ud til spiritussen.

Af de mere end 50.000 trafikdrab der sker i De forenede Stater hvert år, skyldes omkring 30.000 at bilister prøver at køre bil i spirituspåvirket tilstand. Det er adskillige gange det antal amerikanere der dræbes om året i Vietnamkrigen.

Tres procent af fabriksulykkerne i Frankrig tilskrives alkohol. Og i De forenede Stater koster de våde varer industrien mere end tredive milliarder kroner om året i form af sygedage og nedsat arbejdsindsats. Alkoholens virkninger er ansvarlige for flere tabte arbejdstimer end samtlige sygdomme.

Foruden de store omkostninger målt i dræbte og tilskadekomne ved ulykker, samt i tabt arbejdstid, er der andre uheldige følger af overdrevent drikkeri. En ægtemand eller en hustru der ikke kan holde forbruget af alkohol nede, er sædvanligvis kilden til mange kvaler for de andre medlemmer i familien. En dommer i Frankrig siger at den mest almindelige klage fra hustruer der søger skilsmisse, er at deres mand er fordrukken. Og virkningen på børnene kan være katastrofal.

Alkoholikeren

Ud fra de enorme problemer der forårsages af folk som drikker for meget, er det klart at alkoholiske drikke er andet og mere end drikke i almindelighed.

Ved at hæmme centralnervesystemet påvirker alkoholen vor sindsstemning. Små doser kan virke behageligt. Men større doser påvirker dømmekraften og evnen til at ræsonnere, og næsten altid i den forkerte retning. Ved fortsat drikkeri påvirkes handlinger der kræver herredømme over arme, ben og andre legemsdele. Til sidst indvirker drikkeriet endog på de automatiske funktioner, som for eksempel åndedrættet.

Den der lejlighedsvis bliver beruset kan erfare mange af de her nævnte reaktioner, ja endog dem alle. Men det gør ham ikke nødvendigvis til alkoholiker. Man bliver først alkoholiker hvis man gør det til en vane at drikke, og føler at man ikke kan holde drikkeriet i ave. Når man stadig synes at man ’trænger til’ et glas og siger at man ikke kan holde sig fra det, så er man ved at blive alkoholiker, eller er det allerede.

I begyndelsen kan denne hang være psykologisk. Alkoholikeren føler at han behøver et glas for at kunne se livets realiteter i øjnene, eller blot fordi han kan lide virkningerne. Men hvis han tager sig et glas gennem længere tid kommer den fysiske afhængighed. Legemsvævene bliver bogstavelig talt afhængige af alkohol, og når de ikke får den, kan alvorlige abstinenssymptomer indtræde.

Går ud over helbredet

Nogle autoriteter siger at stærkt drikkeri medfører alvorligere fysiske konsekvenser end brugen af heroin.

Dr. Harry Johnson, den medicinske leder af Life Extension Institute i New York, siger: „Sandsynligheden for at dø af akut alkoholforgiftning og ved abstinens fra kronisk alkoholisme er langt større end sandsynligheden for at dø af en overdosis heroin eller ved abstinens fra denne last.“

Abstinenssymptomerne kan indbefatte kvalme, synsforstyrrelser, alvorlig rysten eller krampetrækninger, og i yderliggående tilfælde døden. Disse symptomer er en del af den såkaldte „delirium tremens“, og det anslås at dødeligheden her er på 20 procent.

Ved fremskreden alkoholisme sker det jævnligt at alkoholikeren drikker sig beruset og er det i dagevis. Hans ernæringstilstand bliver yderst dårlig, han er ofte snavset og ude af stand til at sørge for sig selv. Han er i fare for at miste livet på grund af skader i leveren, hjernen eller andre dele af legemet, eller ved en eventuel ulykke. For at undgå døden må han have giftstofferne ud af kroppen. Han må holde op med at drikke længe nok til at hans legeme kan udskille alkoholen og atter begynde at fungere nogenlunde normalt. Fuld genoprettelse kan tage måneder. Og visse skader, for eksempel på hjernen eller leveren, kan aldrig helbredes helt.

Officielle tal viser at der i Frankrig i 1969 døde 22.130 af levercirrhose. Denne sygdom får leveren til at skrumpe ind og blive hård, og hører nøje sammen med alkoholismen. Den hævdes nu at være den tredjehyppigste dødsårsag for midaldrende voksne i De forenede Stater. Tilsvarende ligger der i hver tredje seng på psykiatriske hospitaler i Frankrig en patient der lider af alkoholisme.

Imidlertid er der mange alkoholikere der ikke venter på at en sygdom eller en ulykke skal fuldende ødelæggelsen af deres legeme. De begår selvmord. „Undersøgelser viser at selvmordsprocenten blandt alkoholikere er omkring 50 gange større end hos befolkningen i almindelighed,“ bemærker Atlanta Journal.

Hvordan kommer de ind på det?

Somme tider begynder alkoholismen med at man drikker i selskab. Det er måske skik og brug i nabolaget eller blandt folk man kommer sammen med. Man kan måske ikke lide at være ’anderledes’, og derfor følger man med strømmen. Med tiden bliver det en vane.

En undersøgelse røber at der er et stort alkoholforbrug blandt personer i ledende stillinger. Det er især tilfældet blandt salgschefer og reklamefolk, folk i ’stress’-stillinger der ofte kræver selskabeligt samvær med kunderne. Over en fjerdedel af alle de ledende personer som undersøgelsen omfattede, drak meget. De konsumerede to deciliter whisky eller mere om dagen, også når de havde fri.

En anden grund er det behov mange føler for at slippe væk fra dagliglivets bekymringer og depressioner. Deres liv er måske tomt og uden håb for fremtiden, og derfor prøver de at fylde det med alkohol. Forsøg på Boston City Hospital har dog vist at bekymringer og nedtrykthed øges efter nogle få timers drikkeri.

Det er imidlertid forkert at tro at man skal have alvorlige mentale problemer eller bekymringer før man bliver alkoholiker. Nogle har det ikke. Én finder måske simpelt hen at han ved at drikke får en midlertidig fornemmelse af veltilpashed. Han kommer til at føle sig ’godt tilpas’. Han fortsætter måske med at drikke til det bliver en vane. Et sundt og ligevægtigt menneske kan altså godt blive alkoholiker hvis det ikke viser selvbeherskelse.

Påvirkningerne i barndommen er ofte afgørende. Der er iagttaget forholdsvis flere tilfælde af alkoholisme blandt dem der er opvokset i hjem hvor det var almindeligt at den ene af forældrene eller de begge drak meget. Det samme gælder hvor et barn er blevet forsømt af sine forældre. Folks miljø eller opdragelse spiller således en vigtig rolle.

Der er også mennesker som simpelt hen ikke tåler alkohol ret godt. To personer kan drikke nøjagtig det samme kvantum alkohol, og den ene får hang til det, den anden ikke. Forskellen siges at ligge i de arvelige anlæg. Men selv om dette er sandt, er det dog ikke de arvelige anlæg der gør et menneske til alkoholiker. Det er alkoholen.

Én er måske disponeret for lungekræft, og hvis han ryger cigaretter får han denne sygdom; men hvis han ikke røg ville han ikke få kræft. Nogle mennesker er allergiske over for visse fødemidler, men hvis de undgår dem undgår de også sygdommen. Sådan er det også med alkoholiske drikke. Det er ikke legemet der er ansvarligt for ’sygdommen’. Ingen er tvunget til at blive alkoholiker på grund af en eller anden mangel ved sit legeme. Man bliver alkoholiker ved at drikke for meget. At ens legeme muligvis ikke vil kunne tåle alkoholen forværrer blot situationen. Men selv en person der kan ’tåle det’ kan blive alkoholiker ved at drikke for meget.

Problemets rod ligger i sindet, i et menneskes indstilling. At sige at alkoholikeren ’ikke kunne lade være med det’ er blot at finde en bekvem undskyldning. Hvorfor kan andre, hvis legeme lige så lidt tåler alkohol som alkoholikerens, godt ’lade være’? Hvorfor kan nogle undgå at ryge cigaretter? Hvorfor kan nogle holde sig fra fødemidler som gør dem syge? Af samme grund som andre kan undgå at blive alkoholikere — de har den nødvendige karakterstyrke.

Et ligevægtigt synspunkt

På grund af de besværligheder alkoholiske drikke kan forvolde, har nogle karakteriseret al drikken som ’et onde’. Andre siger eller antyder at alle stærke drikke fordømmes af Gud. Men det er ikke et ligevægtigt synspunkt. Og det er simpelt hen ikke sandt, for det er ikke Guds synspunkt.

Har De læst om det første mirakel Jesus Kristus udførte? Det var dengang han gjorde vand til vin. (Joh. 2:1-11) Hvor fornuftigt ville det være af ham at lave vin og så forbyde folk at drikke den? Og hvis Gud misbilligede at man drak i det hele taget, ville han så i sit ord sige at han „gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin“? (Es. 25:6) Og yderligere rådede apostelen Paulus Timoteus: „Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.“ — 1 Tim. 5:23.

Så det er ikke i sig selv forkert at drikke. Det er ligesom med mange andre ting Gud har skabt til at nydes af mennesket. De kan bruges godt eller dårligt. Er det for eksempel forkert at spise? Nej, men man kan gøre det til noget forkert ved vanemæssigt at spise for meget så man bliver en frådser. Er hånden noget ondt? Naturligvis ikke. Den er et vidunderligt redskab. Men man kan gøre den til noget ondt ved at begå en forbrydelse med den, for eksempel ved at strangulere en med hænderne. Ja, man kan tage ting der er ’gode’ og gøre dem ’onde’ ved den måde man bruger dem på. Det er det samme med alkoholiske drikke.

Det er ikke nydelsen af alkoholiske drikke Guds ord fordømmer. Det er derimod den overdrevne brug af dem: „Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere . . . skal arve Guds rige.“ — 1 Kor. 6:9, 10.

Dog viser det samme kapitel i Bibelen at sådanne personer, også drankerne, kan gøre en forandring. Vers elleve tilføjer: „Og sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte.“ En dranker kan altså gøre en forandring, hvilket viser at alkoholisme ikke er en uovervindelig last. Men jo længere man fortsætter, jo vanskeligere bliver det naturligvis at foretage en forandring.

Det bedste at gøre

Hvis én opdager at hans legeme ikke tåler alkohol ret godt, er det mest tilrådeligt helt at undgå spiritus. Hvis han føler at han ikke har magten over den, skulle han end ikke tage en enkelt genstand, da den ofte baner vej for flere.

Nogle der drikker flere gange om dagen mener at eftersom de ikke bliver fulde, betyder det at de har sagen under kontrol. Hvis man lufter den tanke for dem at dette kan betyde begyndelsen til at blive alkoholiker, eller at de allerede er det i mildere grad, afviser de sædvanligvis tanken. De hævder måske at det ikke er alkoholisme at drikke nogle få glas om dagen, og at de kan holde op når som helst de vil.

Hvis dette er tilfældet findes der en simpel prøve der kan hjælpe én til at se i hvilken retning man er ved at gå. Man bør se om man kan holde op med at drikke i længere tid, mindst en måned eller to, uden at man mentalt og følelsesmæssigt kommer ud af balance. Hvis man ikke kan, eller hvis man opdager at man blot venter på den dag da man kan begynde at drikke igen, er det et afgjort tegn på at man allerede er fanget i alkoholvanen.

Nogle der bliver opfordret til at klare sig uden alkohol i nogen tid, siger imidlertid at de ikke har behov for at foretage en sådan prøve eftersom de ikke er alkoholikere. Men dette er ofte en undskyldning for at blive ved med at drikke fordi de ikke kan se den kendsgerning i øjnene at de måske allerede er gået for vidt og i nogen grad er alkoholikere.

Ét er sikkert: hvis en person ikke ønsker at klare sig uden at drikke i længere tid, eller ikke føler han kan, er det et tydeligt tegn på at han allerede har vanskeligheder med alkohol. Han skulle se situationen som den er og ikke fortsætte med at bedrage sig selv. For hvis han fortsætter vil han højst sandsynligt gå videre hen imod en mere alvorlig form for alkoholisme og se hele sit liv blive ødelagt.

Vis hensyn over for andre

Hvad kan man gøre for at hjælpe nogle der har problemer med drikkeriet? Der er flere ting man kan tage i betragtning.

Hvis man for eksempel er vært ved en sammenkomst og byder på forfriskninger, bør man ikke udelukkende servere alkoholholdige drikke. Man kan også byde på en alkoholfri drik. Dette ville være hensynsfuldt over for dem der måske vil tage en alkoholisk drik fordi andre gør det, men som i virkeligheden foretrækker noget andet. Og hvis man véd at nogen allerede har et problem med alkohol, kunne man jo helt undlade at sætte spiritus på bordet når vedkommende er til stede.

I nogle tilfælde hvor en ægtemand eller hustru har søgt tilflugt i alkoholismen, kan det skyldes uoverensstemmelser eller skænderier i deres ægteskab. At vise mere hensyn og venlighed, mere opmærksomhed over for hvad den anden part ønsker eller siger, kan have en god virkning og kan forårsage en vending. Dette er sket mange gange, som i tilfældet med en hustru i Chile der havde tre små børn og en ægtemand der var alkoholiker. På grund af sit overdrevne drikkeri havde manden mistet sit gode arbejde. Familien måtte flytte til en meget dårlig bolig. Børnene fik ikke nok at spise fordi faderen brugte så meget til spiritus. Hustruen måtte arbejde for at forsørge familien. Hun reagerede også ved at være ubehagelig og stridbar og ved altid at skænde på ægtemanden — i sandhed noget man let kommer til når man står over for en alkoholiker.

Men så fik hun besøg af et af Jehovas vidner. Hun blev interesseret i at høre noget om Guds hensigter med mennesket, en hensigt som omtales i Bibelen. Hun fik også at vide hvordan en kristen hustru skulle opføre sig over for sin ægtemand, selv om han er alkoholiker. Efterhånden som hun voksede i kundskab begyndte hun at bede til Gud om at blive en bedre hustru, så hun kunne hjælpe sin ægtemand. — 1 Pet. 3:1-4.

Forandringen i hendes holdning og handlemåde gjorde indtryk på ægtemanden. Han begyndte at drikke mindre. Så holdt han helt op og afslog at komme sammen med sine ’venner’ til deres drikkelag. Han begyndte at sørge for sin familie og at bruge sine penge fornuftigt. Harmonien i familien vendte tilbage. Han forklarede at det der fik ham til at komme til fornuft var den store forandring til det bedre han bemærkede hos sin kone efter at hun var begyndt at læse i Bibelen. Han lagde mærke til at hun behandlede ham mere venligt og hensynsfuldt til trods for hans drukkenskab. Til sidst begyndte han selv at undersøge Bibelen, opsat på at fortsætte de gode fremskridt han havde set i sin familie.

Når det kom til stykket var det hele livsformen der her blev ændret. Og det er netop hvad man har opdaget har størst værdi når man har at gøre med alkoholikere. Som dr. Benjamin Kissin i New York siger: „Vi prøver at ændre livsmønsteret.“ Hans arbejde har også vist at det er den bedste metode. Og dette er hvad Bibelen siger kan gøres, idet den vejleder: „Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at nydannes.“ — Kol. 3:9, 10, New World Translation.

Med den rette motivering kan man i sandhed erhverve beslutsomhed til at bekæmpe alkoholismen. Og der er ingen større motiverende styrke nogetsteds end den der findes i Bibelen, Guds ord: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd.“ (Hebr. 4:12) Den kan give den bedste motivering for at bryde alkoholismens lænker.

Hvordan bør man altså betragte alkoholiske drikke? Som De ser kan de nydes når det sker med mådehold. Men hvis der ikke udvises selvkontrol kan de blive en af de værste forbandelser der har ramt menneskeslægten.

[Ramme på side 5]

Alkoholens pris

Tabt arbejdstid i U.S.A. på grund af alkoholmisbrug siges at udgøre mere end alle andre sygedage tilsammen.

30.000 menneskeliv er gået tabt i U.S.A. i løbet af 1970 på grund af spirituspåvirkede bilister. Dette er mere end syv gange det antal amerikanske soldater der blev dræbt i kamp i Vietnam 1970.

[Illustration på side 4]

7 millioner alkoholikere

Der er flere alkoholikere i U.S.A. end der er indbyggere i Danmark