Alkoholmisbrug — hvordan kampen tages op

„FOREBYGGELSE er bedre end helbredelse.“ Dette princip gælder også alkoholmisbrug. Det er langt bedre aldrig at blive afhængig af alkohol end at prøve det, for så at måtte kæmpe med følgerne.

Forebyggelsen skal begynde i barndommen. Forældrene må give de unge den rette indstilling til alkohol, for det forældrene gør og siger har en enorm indflydelse på deres opvoksende børn. Når forældrene er moderate i deres drikkevaner, vil deres børn ikke vokse op med den indstilling at voksne normalt har for vane at drikke meget.

Når — og hvis — forældrene træffer den afgørelse at deres søn eller datter er gammel nok til nu og da at nyde spiritus (landets lov taget i betragtning), bør de omhyggeligt forklare hvorfor man skal udvise forsigtighed. De unge er uerfarne, og deres krop er mindre og ikke vant til alkohol, så de tåler ikke spiritus gå godt som voksne.

Forebyggelse for voksne

Forebyggelse er også den bedste taktik for voksne. De voksne bør betragte spiritus realistisk: som noget der til en vis grad kan skabe glæde, men som kan blive til en dødsensfarlig trussel hvis det misbruges.

Dersom man er vært ved en selskabelig sammenkomst, behøver man ikke føle at man skal byde på spiritus uden at sætte en grænse. Hvis man i det hele taget byder på spiritus, bør man vise mådehold. Sørg for også at have alkoholfri drikke at byde på, og at en gæst ikke kommer til at føle sig ilde tilpas fordi han vælger en alkoholfri drik. Den forstandige vært vil heller ikke blive ved med at nøde sin gæst til at drikke efter at denne har nydt et glas eller to. Tving aldrig en gæst til at drikke, ved for eksempel at fylde hans glas hvad enten han bryder sig om mere eller ej.

Som gæst behøver man ikke føle at man skal blive ved med at drikke blot fordi værten bliver ved med at tilbyde alkoholiske drikke. Hvis en vært er for pågående med drinks, kan man høfligt afslå med en bemærkning som: „Tak, jeg skal ikke have mere,“ eller: „Ikke mere denne gang.“ Skulle værten på trods af et sådant afslag alligevel skænke op i glasset, har man ikke pligt til at drikke det. Lad Deres „nej“ betyde „nej“. Den gode vært vil forstå det.

Værten må især udvise forsigtighed sent på aftenen hvis gæsterne skal køre hjem i bil. Det er ingen venlighed at blive ved med at byde på alkoholiske drikke hvis det er meget sent, ej heller at give gæsterne „et glas mere at køre hjem på“. Det kan koste liv — også uskyldige ofres liv.

I de sene nattetimer må man regne med at flere bilister er mere eller mindre under påvirkning af alkohol. Hvis man kører på den tid, gør man derfor klogt i at udvise ekstra forsigtighed. Det gælder især i weekenden og på helligdage, hvor folk har en tendens til at drikke for meget.

Og når man sidder ved rattet, skal man lade være med at holde på sin „forkørselsret“. Folk der er påvirket af spiritus lader ofte hånt om færdselsreglerne. Cirka halvdelen af dem der er blevet dræbt ved trafikulykker havde retten på deres side. De var ikke skyld i ulykken; men de blev dræbt alligevel.

Som en forebyggende foranstaltning og for at „neddæmpe og afmatte den forherligelse der omgiver brugen af alkohol“, udstedte den øverstbefalende for de amerikanske tropper i Europa sidste år et forbud mod den „Happy Hour“ man holdt i de amerikanske soldaterklubber rundt omkring i Europa. Generalen sagde, henvendt til sine officerer: „De er alle bekendt med at alkoholmisbruget blandt de amerikanske tropper i Europa har nået sådanne dimensioner at vi alle må gøre en fælles indsats for at løse dette problem.“ „Happy Hour“ var en periode på cirka to timer først på aftenen én dag om ugen, hvor man kunne købe drinks til halv pris. Forbudet var et forsøg på at modvirke alkoholmisbrug.

Sådan hjælper man kroppen

Man har bedre mulighed for at forstå hvordan man kan undgå at misbruge sin krop hvis man ved hvad der sker i kroppen når man drikker spiritus.

Kroppen bearbejder ikke alkoholiske drikke helt på samme måde som den bearbejder føde. De fleste fødemidler forbrændes eller omdannes langsomt i forskellige faser, først i mavesækken og tyndtarmen. Derfra kan næringsstofferne i maden optages i blodet og sendes rundt til andre dele af kroppen. Men alkohol optages praktisk talt uforandret gennem mavesækkens og tyndtarmens vægge og føres med blodet til leveren.

Leveren kan nedbryde et begrænset kvantum alkohol — det vil sige gøre det ugiftigt. Tilføres der mere end leveren kan klare, afgiver den resten til blodet igen. Den uafgiftede alkohol føres da til hjertet, der pumper den gennem blodkredsløbet så den når andre dele af kroppen. Efterhånden vender den tilbage til leveren, der igen modtager en del til afgiftning og sender resten tilbage til blodet. Denne proces gentager sig indtil al alkoholen er gjort ugiftig.

Når man nipper til en drink i stedet for at skylle den ned i én mundfuld, kan leveren lettere klare alkoholen. Dette gælder hvad enten man drikker spiritus, øl eller vin. På denne måde får leveren tilført alkoholen i overkommelige mængder, og forholdsvis lidt sendes uafgiftet tilbage til blodet.

Man kan intet gøre for at få leveren til at nedbryde alkoholen hurtigere. Processen fremmes ikke ved at man drikker sort kaffe, tager koldt styrtebad eller trækker frisk luft i dybe åndedrag. Man hjælper bedst sin krop ved kun at drikke nogle få glas og at drikke dem langsomt og over et stykke tid. Dette gælder ikke bare snaps, for eksempel, for et krus øl eller et glas vin indeholder næsten samme mængde alkohol som en snaps.

Drankere

Men hvad gør den for hvem drikkeri allerede er et alvorligt problem? Hvad kan vedkommende gøre for at hjælpe sig selv? Og hvad kan andre gøre for at hjælpe ham?

Drankeren er nødt til at se i øjnene at han har et alkoholproblem. Han må ikke lyve for sig selv og tro at han kan holde op med at drikke når som helst han vil. Alt for mange alkoholikere har denne illusion og fortsætter med at drikke til de ødelægger deres helbred, tager skade på forstanden eller dør af deres drikkeri.

Det første en dranker må gøre, er altså at indrømme at hans drikkeri er et problem, så han kan få hjælp. Erkender han ikke problemet, er det næppe sandsynligt at han selv gør noget ved det i tide. I de fleste tilfælde vil alkoholikere imidlertid ikke indrømme at de er afhængige af spiritus. Den proces i deres sind der har ført til at de er blevet alkoholikere, hæmmer dem så de ikke selv formår at gøre noget ved det. Derfor må familie og venner træde til og forsøge at hjælpe.

Kan man gøre regning på at de offentlige eller private hjælpeorganisationer kan løse problemet? I mange lande findes der forskellige organisationer der kan yde hjælp.a Men bemærk hvad der siges i tidsskriftet World Health: „Kun i få lande har man indtil nu vundet tilstrækkeligt gehør for alkoholforårsagede problemer. En lignende passivitet over for en infektionssygdom der forvoldte så megen skade ville blive betragtet som alvorligt strafbar, og ethvert narkoproblem af lignende dimensioner ville afgjort skabe ængstelse.“

Hvorfor er det sådan? World Health svarer: „I mange lande accepteres, lovprises, ja ligefrem hyldes [alkohol] som selskabslivets udsøgte ’stof’. . . . Alkohol er ensbetydende med morskab, gæstfrihed, venskab, fest, færdigblandet nervetonikum, mandighed, romantik, højtid, lidkøb, latter, snobberi og sakramente. Hvad skulle vi gøre hvis vi ikke havde alkohol? Kan den virkelig true vor sundhed? Enhver der har en anden mening affærdiges som en lyseslukker.“

Som det imidlertid påpeges i samme publikation, er alkoholmisbrug en af de største trusler mod sundhed, lykke og liv. Og selv i lande hvor der er hjælp at hente, kan man ikke uden videre gå ud fra at en hjælpeorganisation løser problemet.

Ingen bør heller mene at man kan drikke til man bliver alkoholiker, for så at blive helbredt ved en eller anden lægebehandling. Der findes ingen „kur“ mod alkoholisme. En hel del vil kunne virke i den rigtige retning, såsom en bedre kost og ernæring (hvorved man kan afhjælpe det lave blodsukkerindhold), medicinsk behandling og hospitalsindlæggelse. Men dette er ikke nok. Det egentlige problem er stadig alkoholikerens sind og hjerte.

Hvis en alkoholiker kun bliver behandlet „klinisk“ og man ikke samtidig gør ham aktivt interesseret, vil han næsten altid falde tilbage til alkoholismen. De væsentligste betingelser for helbredelse er: tidlig behandling, patientens oprigtige ønske og beslutning om at blive helbredt, og de pårørendes hjælp og støtte.

Nogle psykiatere mener at man kan hjælpe alkoholikeren til at holde op med at drikke, hvis man drøfter hans problemer med ham og fortæller ham hvad der sker med hans krop når han drikker. Dr. Benjamin Kissin, New York, siger imidlertid: „Jeg har ikke fundet den fremgangsmåde helt tilfredsstillende her på klinikken. Der skal mere til.“ Han tilføjer: „Vi prøver på at ændre patientens livsform.“

Det er uden tvivl vigtigt at alkoholikeren ændrer sin livsform. Han må bort fra sine dårlige omgangsfæller, dem der ikke er hans virkelige venner og som kun støtter ham i hans drikkeri. Men hvor får han så stærk en drivkraft at han kan ændre hele sin livsform?

Den mest værdifulde hjælp

Der findes en kilde til hjælp som har vist sig mere værdifuld end nogen anden. Den har hjulpet mange til at opnå den rette drivkraft, den rette indstilling i sind og hjerte. Det er den stærkeste kraftkilde i hele universet, den almægtige Gud selv.

Jehova Gud har skabt mennesket. Han ved bedst hvordan mennesker kan løse deres problemer, hvordan de bedst kan modstå det pres de lever under og beherske deres følelser. Når et menneske henvender sig til Ham for at få hjælp, har det altså mulighed for at få den bedste hjælp der overhovedet kan gives.

Denne hjælp kan man blandt andet få gennem de gode råd der findes i den bog Gud har ladet skrive til vejledning for menneskene, Guds ord, Bibelen. Heri finder vi forklaringen på hvorfor livet er så problemfyldt, og vi bliver også bekendt med den vidunderlige løsning Gud giver løfte om. Bibelen fortæller os at det er Guds hensigt at gøre ende på den nuværende problemfyldte verden og at indføre et paradis på jorden der er fri for alt det dårlige der florerer i dag. (Luk. 23:43; Åb. 21:4, 5) Forståelse af hvad der er meningen med livet og hvad fremtiden vil bringe, giver et menneske en meget stærk tilskyndelse til at ændre sin livsform.

Bibelen viser at drankere i fortiden holdt op med at drikke når de fik nøjagtig kundskab om Guds hensigter. Den nævner drankere sammen med utugtige, afgudsdyrkere, tyve og andre, og siger så: „Dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget.“ — 1 Kor. 6:9-11.

Da det absolut er muligt at forvinde alkoholisme, giver Bibelen følgende vejledning: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ (Kol. 3:9, 10) Denne nøjagtige kundskab fra Guds ord kan give den drivkraft der skal til.

Der er også noget andet man kan gøre brug af. Når en alkoholiker oprigtigt ønsker at overvinde sit alkoholmisbrug, kan han bede om at få et mål af styrke fra Gud som en hjælp. Guds virksomme kraft, hans hellige ånd, givet til den der beder derom. Jesus Kristus sagde: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. . . . hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ — Luk. 11:1-13.

Som et eksempel blandt mange skal vi fortælle om en mand i et sydamerikansk land som var ved at ødelægge sit liv på grund af alkoholisme. Han var ofte stærkt beruset, mistede gang på gang sit gode arbejde, ødslede sine penge bort og bragte fattigdom over sin familie. Tit varede hans drikketure i flere dage og endte i detentionen. Mange gange truede han med at øve vold mod sin hustru. Hun tog sine, modforholdsregler på forskellig måde og truede med at forlade ham med børnene.

Så begyndte hustruen at studere Bibelen med et af Jehovas vidner. Gennem Guds ord lærte hun den bedste adfærd en hustru kan vise over for sin mand, også selv om han er alkoholiker. Hun begyndte at behandle ham bedre. Efterhånden blev han opmærksom på dette og bad om at få at vide hvad der havde udvirket de positive forandringer hos hende. Så begyndte han også at studere Bibelen. Jo mere han lærte, des mindre afhængig blev han af sit drikkeri.

Nu gik han med til at lade sig behandle for sin alkoholisme. Men han fuldførte ikke behandlingen. Hvorfor ikke?. Nej, han sagde at det han havde lært gennem Bibelen havde givet ham tilstrækkelig viljestyrke til at holde op med at drikke. Han valgte også en anden omgangskreds og afslog at deltage i de drikkegilder hans tidligere venner stadig holdt.

Følgen blev at hele hans tilværelse ændrede sig til det bedre. Hans familieliv blev meget lykkeligere, han kom bedre ud af det med andre, han blev ved sit arbejde og fik råd til at skaffe sig en bedre bolig. Det interessante er at alt dette, ifølge hans egne ord, ikke skyldtes den lægebehandling han fik, men den beslutsomhed han var i stand til at mobilisere ved hjælp af Bibelen, bønnen, hustruens støtte og opbyggende samvær med andre.

Her er ikke tale om et isoleret tilfælde. Mange erfaringer forskellige steder i verden viser at alkoholisme kan overvindes.

Imidlertid må man gøre opmærksom på at den der har gjort sig fri for sin afhængighed af alkohol må udvise stor forsigtighed. Det bedste råd man kan give tidligere alkoholikere er dette: Rør ikke spiritus! Næsten alle der har med alkoholikere at gøre er enige om at total afholdenhed er den klogeste kurs for alle tidligere alkoholikere. Kun relativt få genvinder deres selvbeherskelse i en sådan grad at de formår at drikke mådeholdent uden at falde tilbage til et misbrug.

Selv om alkoholiske drikke kan skabe nogen glæde i tilværelsen bør man altså omgås dem som man omgås noget eksplosivt: med den største varsomhed!

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Man bør kende sin begrænsning; er værten for pågående med drinks gør man klogest i høfligt at afslå