Jorden — rund eller flad?

HVORNÅR fik menneskene for første gang mistanke om at jorden var rund og ikke flad? På Christopher Columbus’ tid? Nej, endnu tidligere. „For at kunne tro at man kunne sejle til østen ved at sejle vestpå, måtte man også tro at jorden var en kugle. En søkaptajn fra Genova, Christopher Columbus, troede dette. Men det var han ikke ene om; mange hundrede år før havde andre troet det samme. Så langt tilbage som i år 500 f.v.t. hævdede den græske lærde Pythagoras at jorden var rund. En norsk lærebog, skrevet i 1250, sagde ikke alene det samme men forklarede også hvorfor jorden har skiftende klimaer, hvorfor solen står i forskellige vinkler på forskellige årstider, og hvordan vindene blæser. Al denne viden fra oldtiden var ikke gået tabt — den var blot gået af mode for en tid.“ — Irving Robbin i The How and Why Wonder Book of Explorations and Discoveries.

Pythagoras levede omkring 580-500 f.v.t. Men endnu tidligere havde den hebraiske profet Esajas, der levede i det ottende århundrede før vor tidsregning, antydet at jorden var kugleformet. Han skrev: „Han [Jehova Gud] troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere.“ (Es. 40:22) Det hebraiske ord der her er oversat med kreds, kan også oversættes med kugle. (A Concordance of the Hebrew and Chaldee Scriptures af B. Davidson) Angående ordet „kreds“ i dette vers, siger Scofield Reference Bible interessant nok i en marginalnote: „En bemærkelsesværdig henvisning til jordens kugleform.“ Moffatts oversættelse siger: „Han sidder over den runde jord.“ Og Lindbergs oversættelse gengiver verset således: „Han sidder højt over Jordens Bold.“ Når Skaberen i sit inspirerede ord kom ind på jordens form, siger det sig selv at han ville antyde at den var rund, selv om folk i oldtiden almindeligvis troede at den var flad.