Skoletræthed — hvad kan der gøres?
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I SVERIGE
„SÅ SNART jeg åbner skabet med mine skolebøger, bliver jeg træt. Efter den første time har jeg mest lyst til at gå hjem. Det hele er så kedeligt. Jeg vil gerne ud at arbejde og tjene penge, eller i det mindste lave noget meningsfyldt.“ Sådan sagde en 14-årig pige i Sverige til en skolepsykolog da hun forklarede hvorfor hun var begyndt at skulke fra skolen så ofte.
Pigen led åbenbart af skoletræthed, en „sygdom“ der breder sig blandt eleverne i det moderne samfund. Skolemyndigheder, lærere og forældre føler sig ofte magtesløse når de står over for dette fænomen. Mange steder er problemet skoletræthed så stort at det er blevet gjort til genstand for en omfattende undersøgelse.
En grundlæggende årsag
Elever der lider af skoletræthed synes ofte at de fag de har i skolen er kedelige og betydningsløse. De føler også at de kommer til kort som følge af at de skal lære for mange fag. Nogle elever føler sig usikre og nervøse på grund af uro i klasseværelset. Andre igen har problemer med deres kammerater. Børn fra familier med en religiøs overbevisning der er anderledes end de andres, støder måske ofte sammen med lærere og de andre elever. Disse faktorer er medvirkende årsager til skoletræthed. Mange undersøgelser peger imidlertid på én væsentlig og grundlæggende årsag — at elever der kommer ud for skoletræthed, mangler en bevæggrund til at lære noget. De finder det simpelt hen meningsløst. I mange år går de i skole uden at have nogen praktisk gavn af mange af de emner der tages op i klassen.
Hvorfor er skoletræthed mere almindelig blandt teenagere end blandt yngre elever? Forskere siger at mindre børn gerne vil lære noget på grund af deres naturlige nysgerrighed. De tilskyndes af deres ønske om at efterligne de voksne. For det meste synes de at næsten alt hvad der foregår i skolen er spændende, og de er mere villige til at tilpasse sig. Men efter puberteten er det nødvendigt med andre bevæggrunde. Alvar Ellegård, der er professor og forsker i undervisningsteknik ved universitetet i Göteborg, siger angående dette: „Efter puberteten er det ikke længere muligt at lege sig til kundskaber eller trivsel. Da må vi selv kunne give skolearbejdet både mål og mening for at få eleverne til at præstere noget.“ Undersøgelser har også vist at indlæringen sker mere automatisk før puberteten som følge af en medfødt trang til at lære for livet. Efter puberteten tilegner man sig kundskab på en mere konstruktiv og systematisk måde, og har derfor brug for en mere konkret bevæggrund.
Hvad kan der gøres?
Mange skoletrætte elever kan hjælpes med opmuntring eller motivering. Hvem kan give dem denne opmuntring? I et forskningsresumé skriver den svenske skoleoverstyrelse om sådanne elever: „De der har afbrudt deres skolegang og skulket i grundskolen, de der hele tiden gerne har villet tidligt ud af grundskolen, og de der til slut har afbrudt deres skolegang i gymnasiet, kommer fra hjem med en lav social og økonomisk status og hjem hvor forældrene ikke har givet den nødvendige støtte i forbindelse med skolearbejdet.“ (Kursiveret af os.)
To amerikanske forskere, W. R. Morrow og R. C. Wilson, der har undersøgt familieforholdene hos 96 drenge der gik i high school — både kvikke elever med gode karakterer og elever med dårlige karakterer — fandt at et godt familieliv gjorde en forskel. De elever der havde et mere harmonisk hjemmeliv og som blev støttet og opmuntret, opnåede bedre resultater. Derfor holder disse forskere på at atmosfæren i hjemmet indvirker på skolearbejdet og dermed forbundne aktiviteter. De erfarede også at børn hvis forældre havde givet dem en negativ indstilling til skolen, ofte havde vanskeligt ved at tilpasse sig.
Hvad forældrene kan gøre
Vi ser altså at forældrene kan gøre meget for at fremme deres børns interesse for skolearbejdet. Hvordan kan de gøre det? De bør selv være interesseret i skolearbejdet. Det er ikke nok at de blot af og til spørger: „Hvordan er det gået i skolen i dag?“ De bør derimod vise interesse for bestemte ting — enkeltheder i forbindelse med skolearbejdet. Og når de diskuterer tingene med børnene, bør det være i vendinger der viser at de forstår hvad det er deres børn bliver undervist i.
Det er også vigtigt at forældrene viser at de forventer noget af deres børn i skolen. Det er godt for børnene at der stilles rimelige krav til dem. Det synes de inderst inde godt om. Ellers kan de måske tænke: „Hvorfor skal jeg gøre mig umage når ingen interesserer sig for de resultater jeg opnår?“ I denne forbindelse bemærkede professor Alvar Ellegård: „Det er unaturligt for mennesker der er ude over barndommen ikke at skulle leve op til visse krav. Kravløsheden øger ikke trivselen.“
Forældre bør derfor sige til deres børn hvad de forventer af dem, og derefter følge med i hvordan de klarer sig. De kan rose og belønne dem når det går godt, og trøste og hjælpe dem hvis de kommer til kort. Dette giver børnene en sund følelse af at de er af betydning, og det forsikrer dem om at der er nogen der virkelig bryder sig om hvordan det går dem.
Forældrene kan understrege hvor nyttigt det er med en god uddannelse. De kan forklare hvordan de selv har haft gavn af at have lært bestemte fag i skolen. De kan også henlede deres børns opmærksomhed på hvilke problemer og situationer man kommer ud for som voksen og som kræver at man har visse færdigheder eller en vis viden.
Bring skolekundskaberne til praktisk anvendelse
Endnu en måde hvorpå man kan opmuntre børnene til at gøre noget ved det i skolen, er at arrangere situationer hvori de kan bruge deres nyvundne viden i det daglige liv. Mange skolefolk har opdaget hvor vigtigt det er at skolekundskaberne anvendes i praksis. Man har derfor bestræbt sig for at kombinere teori med praktisk arbejde. Eleverne bliver med mellemrum sendt ud på forskellige arbejdspladser for at gøre brug af den viden de har opnået. Forældre kan på lignende måde give deres sønner og døtre forskellige opgaver og ansvar.
Når det drejer sig om et fremmed sprog, kunne man sørge for at børnene får brugt det så meget som muligt. Måske kunne man tage dem med til et land hvor sproget tales, bede dem om at oversætte udklip eller citater til dette sprog, eller invitere nogle venner som taler det pågældende sprog på besøg.
For at børnene kan anvende det de lærer i regnetimerne, kan man opfordre dem til at føre regnskab over deres personlige udgifter, tælle kvitteringer sammen for ting der er købt til husholdningen, udregne omkostningerne ved forskellige reparationer i hjemmet, og så videre.
For at give børnene øvelse i at læse kan forældrene få dem til at læse højt for sig. Nogle unge mennesker har opnået megen glæde og praktisk erfaring ved at læse for blinde og andre som ikke har været i stand til at læse selv. En fader får for eksempel sin datter til regelmæssigt at indlæse studiemateriale for ham på bånd. Når han så kører til og fra arbejde, afspiller han båndet på sin kassettebåndspiller i bilen.
Mange forældre har fundet det gavnligt at lade deres børn udføre manuelt arbejde så de bliver vant til at håndtere husholdningsredskaber og værktøj. En sådan praktisk anvendelse af den viden man har opnået er med til at udvikle sindet.
Forståelse af undervisningens virkelige værdi
Selv om visse skolefag måske ikke forekommer strengt nødvendige af hensyn til fremtiden, kan man godt få børnene til at se deres værdi. Kendskab til forskellige emner giver et større udsyn, en mere alsidig uddannelse, og det opøver indlæringsevnen. Hjernen kan sammenlignes med en muskel på den måde at dens ydeevne kan forøges gennem træning. Det at læse og lære noget, opøver også ens selvdisciplin og forbedrer ens evne til at tænke og koncentrere sig.
Hvis nogle af de ting man lærer i skolen er i modstrid med familiens religiøse overbevisning — sådan som det somme tider er tilfældet for Jehovas vidners vedkommende — er det vigtigt at forældrene ikke bruger dette som et middel til at indgive deres børn ringeagt for skolen. Selv om undervisningen omfatter oplysninger der strider mod Bibelen, kan den godt være nyttig, hvis blot den ikke kræver at eleven fornægter sin tro eller deltager i falsk tilbedelse. Den kan give barnet forståelse af hvordan bestemte mennesker tænker og hvordan de måske kan hjælpes til at indse værdien af Guds ord. En ligevægtig men dog kompromisløs indstilling kan hjælpe barnet til at undgå mange pinlige konfrontationer og konflikter i skolen. Barnet bør lære at når sådanne emner behandles i klassen, opnår man meget mere ved at være taktfuld, høflig og venlig, end ved at være stridslysten.
I mange lande er skoleundervisningen gratis. Dette kan måske få unge mennesker — og endda også deres forældre — til at undervurdere skoleundervisningens værdi. Hvis man vidste hvor meget den kostede, ville man måske værdsætte den mere. I Sverige kostede hver elev i grundskolen i skoleåret 1976/77 skatteyderne 12.300 svenske kroner. Man kan let forestille sig hvordan en almindelig familiefader med tre skolesøgende børn ville føle det hvis han skulle betale for deres skolegang. Hvis man ikke drager nytte af den gratis undervisning mens man er ung, kan det være at man senere i livet må betale dyrt for den.
God kontakt med lærerne
Forældrene kan vise interesse for den undervisning deres børn får ved at have en god kontakt med lærerne. Mange lærere ville gerne have et bedre samarbejde med forældrene. Dette skaber bedre forståelse mellem alle parter — lærer, elev og forældre. Når læreren mærker at forældrene har omsorg for deres barn, føler han sig måske tilskyndet til at vise eleven større personlig interesse. Måske vil eleven også være mere tilbøjelig til at opføre sig godt og vise den rette respekt for læreren.
Det kan være en hård prøvelse for mange elever at gå i skole nu om stunder. Derfor har de brug for kærlighed og tryghed. En skolesygeplejerske med 30 års erfaring siger: „Den manglende tryghedsfølelse hos nogle børn er skræmmende. Der mangler noget væsentligt. Jeg ved bestemt hvad der er brug for: kærlighed og interesse. Man kan øse kærlighed over et barn. Det suger den til sig som en svamp.“
Det er med andre ord meget ofte usikkerhed og en følelse af meningsløshed der er skyld i skoletræthed. Forældre kan derfor gøre meget ved at give deres børn et motiv til at lære noget og ved at opmuntre dem. Dette kan de gøre ved at vise at de virkelig interesserer sig for deres børns skolearbejde, og ved at give børnene en fornemmelse af tryghed idet de lader dem føle at de elsker dem og sætter pris på dem.
[Illustration på side 10]
Forældre bør vise oprigtig interesse for deres børns skolearbejde