Kan fjernsynet gavne os?
DER er ingen tvivl om at fjernsynet hører til de mest forbløffende opfindelser der er gjort. Til énvejskommunikation over lange afstande er det simpelt hen uovertruffent. Og brugt rigtigt kan det gavne os på adskillige måder.
For eksempel informerer det os om aktuelle begivenheder hurtigere end aviser eller nyhedsmagasiner kan gøre det. Og oplysningerne kommer til os i en form der i høj grad appellerer til øjet: i levende billeder. At se noget i fjernsynet er som at være til stede og opleve det personligt, selv om det måske foregår tusinder af kilometer borte.
Så du for eksempel fjernsyn den 21. juli 1969? Det gjorde millioner af seere over hele verden. Nogle anslår at 500 millioner mennesker så det samme program! Det var den dag de første astronauter satte foden på månen. At denne reportage kunne udsendes samtidig i hele verden var en teknologisk bedrift, en fantastisk landvinding inden for telekommunikationen.
Det umulige er nu blevet muligt. Næsten rutinemæssigt bliver nyheder formidlet via kommunikationssatellitter som kredser højt over jorden, og man kan sidde i sin egen stue og følge med i begivenheder der foregår på den anden side af jorden. Vi er i dag bedre informeret om hvad der sker rundt om i verden end nogen anden generation har været. Nationale interesser og snæversynet propaganda kan ganske vist forvrænge de nyheder der formidles gennem fjernsynet. Men det samme kan ske med radio, nyhedsblade, aviser og bøger.
Fjernsynet gør gavn ved at orientere os om en mængde forskellige emner. Uden fjernsynet ville et almindeligt menneske i hele sit liv kun kunne nå at sætte sig ind i en lille del af al den viden der er til rådighed. Mange værdifulde programmer behandler historiske begivenheder og videnskabelige undersøgelser, såvel som sociale, økonomiske, religiøse og andre emner. Sådanne programmer kan udvide vores horisont og give os bedre indsigt i det der foregår omkring os.
Fjernsynet gør også gavn ved at afhjælpe ensomheden for mange ældre, syge eller handicappede der er mere eller mindre bundet til hjemmet.
Til undervisning
Fjernsynet er desuden gavnligt som undervisningsmiddel. Både børn og voksne kan lære meget af gode TV-programmer.
I De forenede Stater får cirka en tredjedel af eleverne i underskolen og realskolen regelmæssigt deres undervisning suppleret med fjernsynsprogrammer. Denne ordning omfatter rundt regnet 15.000.000 elever og 727.000 lærere. Efter lærernes mening har denne brug af TV i skolen som et led i undervisningen givet positive resultater. De fleste siger endog at man burde bruge dette undervisningsmiddel i større udstrækning.
Fjernsynet er også blevet anvendt i forsøg på at overvinde visse former for frygt. For eksempel har man prøvet at lade børn som var unormalt bange for hunde, se TV-film som viste glade børn der legede med hunde. Bagefter var flere af børnene som havde set filmene, villige til at prøve det samme, med en instruktørs hjælp.
Børn som var meget bange for tandlæger har man vist en TV-film hvor en dreng der ikke er spor bange, stiger op i stolen og får sine tænder undersøgt og renset. Filmen viser også lillesøsteren der ængsteligt følger det hele, men derefter selv sætter sig i stolen fordi hun ikke længere er bange for tandlægen. Ved hjælp af denne TV-film er det lykkedes at gøre det af med en stor del af børns tandlægefrygt.
Brugt rigtigt kan fjernsynet endog tilskynde til læsning. Der kan præsenteres ting på skærmen som giver seerne lyst til at vide mere; resultatet er at de skaffer sig læsestof som kan øge deres viden om det pågældende emne. Forældre bør især være opmærksomme på at opmuntre deres børn til at læse mere.
„Alle udsendelser, der går ud på at aktivisere børnene,“ siger bogen Lyd og billede, „har — ligesom de undervisende udsendelser — positiv virkning på børnene. Deres efterlignelsestrang får frit løb, og både for leg og for hobbyarbejde kan TV-programmerne betyde en inspiration. Man kan skabe øget interesse om musik — om specielle ’sjove’ eller ’lette’ instrumenter — om dans, og bøger etc., og man kan i det hele taget ’underholde’ børn på mange måder uden om de såkaldte underholdningsgenrer.“ — Berlingske Leksikon Bibliotek, nr. 1, side 123.
Til underholdning
Det felt hvor fjernsynet for øjeblikket finder den største anvendelse i alle lande, er inden for underholdningen. I Sovjetunionen, for eksempel, bruges kun 8 procent af sendetiden til samfundsmæssige og politiske oplysninger, omkring 17 procent til nyhedsudsendelser, og de resterende 75 procent til underholdning, herunder sport.
Nogle er måske imod at lade sig underholde af et TV-apparat. Men vælges programmerne med skønsomhed kan tiden foran fjernsynet være brugt lige så godt som i et teater, en koncertsal eller en sportshal. Nogle foretrækker bekvemmeligheden i deres egen stue, hvor de kan nyde stort set de samme former for underholdning i fjernsynet. Og hvis underholdningen ikke står mål med deres normer, kan de slukke for programmet. I hvert fald står det fast at de fleste der har fjernsyn, får hovedparten af deres behov for underholdning dækket gennem TV-apparatet.
Men hvorfor rettes der så stærk kritik mod fjernsynet? Det har noget at gøre med programmernes indhold og med de fjernsynsvaner som folk, og især børn, i almindelighed har dannet sig.
[Tekstcitat på side 6]
TV gør gavn på adskillige måder, for eksempel ved at supplere skoleundervisning og afhjælpe ensomhed.
[Illustration på side 5]
Fjernsynet kan formidle oplysninger hurtigere end aviserne, og på en mere interessant måde. Ved hjælp af kommunikationssatellitter kan nyheder på et øjeblik sendes til et hvilket som helst sted på jorden