En praktisk uddannelse — hvordan?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT PÅ HAWAII

„MOR, jeg har forresten tænkt på hvad jeg skal lave når jeg kommer ud af skolen,“ bemærkede en 15-årig pige. Hvis du selv går i skole eller du har skolesøgende børn, kan du sikkert nemt forestille dig denne situation.

Moderen ignorerede ikke datterens lidt henkastede bemærkning. Hun forstod at spørgsmålet lå hende stærkt på sinde, og foreslog at de drøftede det med faderen når han kom hjem fra arbejde.

Da familien var samlet om aftenen sagde datteren, der hed Deborah, at hun ikke havde lyst til at komme på gymnasiet. I stedet for at have en boglig uddannelse ville hun hellere være tandtekniker, eller grafisk designer ved et dagblad eller på et reklamebureau.

Selv om uddannelsessystemerne varierer en del fra land til land, kan det være lærerigt at betragte Deborahs eksempel.

En „erhvervsfaglig grunduddannelse“

Familiedrøftelsen var kun begyndelsen. Et par dage senere tog Deborahs forældre hen på datterens skole for at tale med en erhvervsvejleder.

Det viste sig at skolen ikke kun lagde vægt på at forberede eleverne til gymnasiet, men at den også tilbød flere former for alternativ uddannelse, blandt andet en „erhvervsfaglig grunduddannelse“. Uddannelsen gennemførtes af skolen i samarbejde med lokale virksomheder. „Denne ordning,“ påpegede erhvervsvejlederen, „giver eleverne mulighed for at få en værdifuld praktisk faglig erfaring, at gennemføre skolegangen i high school og at tjene en beskeden timeløn, alt sammen på samme tid.“ Eleverne går i skole en del af tiden, og resten af tiden arbejder de med det erhverv de har valgt.

I Deborahs tilfælde ville dette uddannelsessystem betyde at hun i sine tre år på high school skulle have de normale otte boglige „grundfag“. Det er sædvanligvis engelsk (tre fag), regning og matematik (to fag), samfundslære (to fag) og fysik/kemi.

Forskellen ville komme til at ligge i hendes „valgfrie fag“. Normalt har man i alt syv til ni valgfrie fag i løbet af de tre high school-år, fag som legemsøvelser, musik, bibliotekslære, orientering og tegning. Den erhvervsfaglige grunduddannelse skulle træde i stedet for disse valgfrie fag. I stedet for de valgfrie fag ville eleverne få en erhvervsfaglig orientering i skolen, og senere praktisk erfaring i virksomheden.

Forskellige „faglige linjer“

Erhvervsvejlederen forklarede at grunduddannelsen kunne tages inden for en af mange forskellige „faglige linjer“. Hver linje omfattede en række fag som har tilknytning til hinanden. For eksempel var der linjen „sundheds- og sygepleje“, og herunder faget tandteknik, som var en af de ting Deborah var interesseret i.

Mulighederne var mange. Til eksempel kan nævnes „landbrug“, „sundheds- og sygepleje“, „fabriksvirksomhed“, „transport“ (autoreparation, karosseriarbejde, betjening og vedligeholdelse af tungt materiel), „bygge- og anlægsvirksomhed“ (teknisk tegning, tømrerarbejde, murerarbejde, VVS-arbejde, installatørarbejde), „handel og kontor“ (regnskab, sekretærarbejde og almindeligt kontorarbejde), „kommunikation og massemedier“ (grafiske fag, radio og fjernsyn, teknisk elektronik) samt „forbrug og husførelse“.

Deborah valgte tandteknik. Følgelig begyndte hun på et uddannelsesprogram der omfattede skoleundervisning i arbejdsstillinger, tekniske udtryk, almindelig arbejdsgang på et kontor, korrekt optræden og omgangstone på en tandklinik, samt brug af de almindeligste formularer som har tilknytning til arbejdet. Ved skoleårets afslutning tilbød to tandklinikker at tage hende, så hun kunne fortsætte uddannelsen ved at gå i skole den halve dag og arbejde på klinikken resten af dagen.

Da familien flyttede

I løbet af sommeren, mens Deborah ventede på at begynde sit andet år i high school, fik faderen nyt arbejde, og familien måtte flytte til Stillehavsøen Guam, som tilhører De forenede Stater. Ville dette ødelægge Deborahs mulighed for at få en erhvervsfaglig grunduddannelse? Slet ikke.

Man skrev i forvejen til skolevæsenet på Guam, og det viste sig at man dér havde en erhvervsbetonet high school med en lignende ordning. Ganske vist kunne man ikke vælge helt de samme faglige linjer, eftersom uddannelsesbehovet var anderledes på Guam. Deborah erfarede således at hendes nye skole ikke underviste i „sundheds- og sygepleje“ med underfaget tandteknik.

Men skolen tilbød undervisning i „kommunikation og massemedier“. Herunder hørte grafiske fag, med oplæring i reklametegning og avislayout, som var Deborahs anden store interesse. Inden for tre måneder efter at familien var flyttet til Guam blev Deborah antaget som layout-elev ved et af øens to dagblade.

Uddannelsesprogrammet var under stadigt tilsyn. Hver måned aflagde en uddannelseskoordinator besøg på avisredaktionen og foretog én „elevbedømmelse“ sammen med Deborah og hendes arbejdsgiver eller foresatte. Hun fik karakterer i sådanne ting som velplejethed, indstilling til arbejdet og oplæringen, evne til at kommunikere med andre, evne til at planlægge sit arbejde og at arbejde under et minimum af tilsyn, evne til at samarbejde med andre og at røgte ansvar, iagttagelse af sikkerhedsregler, færdighed i at bruge redskaber og materialer, anvendelse af de anviste metoder og teknikker, samt i tilegnelse af viden og praktisk færdighed.

De der går i gang med et sådant uddannelsesprogram må være villige til at gøre en indsats. De må passe deres skole godt, og hvad de boglige fag angår må deres evner ligge på eller over gennemsnittet. Før de kan komme ud på en arbejdsplads må de endvidere anbefales både af læreren i det valgte fag og af uddannelseskoordinatoren.