Skal vi fortsætte skolen eller holde op?
DETTE gamle spørgsmål fra sidste sommer plager stadig vort sind. Vi spekulerer stadig på, om vi gjorde ret i at vende tilbage og afslutte vor uddannelse ved den højere skole. Eller havde det været bedre, at vi var gået ind i heltidstjenesten for vor Gud, Jehova? I forstår nok, at på grund af vor indvielse til at gøre Guds vilje, er vi ikke som de andre her på skolen, de, hvis stræben går ud på at komme frem, opnå en stor stilling i samfundet og tjene en masse penge. Vi ved, at dette gamle tingenes system snart vil blive ødelagt i Harmagedon, så hvorfor er der grund til at gå på en højere skole, når vi kunne bruge vor tid til at advare andre? Og desuden er der stor risiko for, at man skal komme ud i umoralitetens kviksand eller miste sin tro, altsammen på grund af de gudløse tilstande, der råder i nutidens skoler. Imidlertid havde vore forældre og nærmeste venner, som vi spurgte til råds, så forskellige meninger, at vi nu er vendt tilbage til skolen igen. Men mens vi ser ud ad dette vindue, spekulerer vi stadig på, hvad der er det rigtige svar.
Her er en enkel simpel formel, ved hvis hjælp det indviklede problem kan klarlægges. Notér jer i een kolonne alle grundene til, at man ikke skulle gå i en højere skole, og stil alt, hvad der taler for, at man skulle, i en anden. Så får man det rette svar ved en simpel subtraktion. For at bruge en illustration:
Undervisningssystemet er meget mangelfuldt, og skoleuddannelsen er kun af liden praktisk værdi for en kristen. Den korte tid, der er tilbage inden Harmagedon skulle udnyttes så godt som muligt. Vor tro og retskaffenhed er udsat for et stærkt pres fra alle sider ved livet på en skole. På den ene side bliver evolution og vantro stadig påtvunget sindet, og fra en anden retning forsøger umoralitetens kræfter at underminere og ødelægge vort kristne grundlag. Og hvis man åbenlyst tager standpunkt for Guds retfærdsrige som menneskets eneste håb, så bliver man som oftest ondskabsfuldt bagtalt, latterliggjort og forfulgt af elever og lærere. Her har vi så en liste over en del af de indvendinger, der rejses imod deltagelse i undervisningen på en højere skole. Hvad er summen af dem?
Alle oplyste mennesker vil villigt indrømme, at der er meget forkert ved det nuværende undervisningssystem. Og det går hurtigt fra dårligt til værre. Men at vi nægter at gå i skole, forbedrer ikke systemet. At nægte at deltage i undervisningen for at undgå de dårlige ting gør, at man også går glip af de gode sider. Det er godt at indprente i jeres eget og andres sind, at Harmagedon er nær, men I behøver ikke at lade være med at gå i skole for at gøre det. (2 Pet. 3:11, 12) I stedet for at tage til et fjerntliggende pionerdistrikt, hvorfor så ikke betragte jeres læreanstalt som et overdraget område, og således vise næstekærlighed mod jeres nærmeste? Tag skæppen bort fra jeres lys, så andre kan se det og „prise jeres Fader“. — Matt. 5:15, 16.
Hvad skal det sige? I siger, at I er bange for at lade jeres lys skinne mens I går i skole, bange for, at I skal blive udleet, bagtalt og forfulgt, mere end I allerede bliver nu? Men hvis nogen tror, at han kan undgå forfølgelse og skældsord og stadig vedblive at være kristen, er han sandelig forkert underrettet. Så længe dette tingenes system under Satans regering består, vil Kristi sande efterfølgere blive hadet og forfulgt. Jesus sagde det: „Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. . . . Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ Apostelen Paulus tilføjer: „Således skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.“ „Vi må igennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ Nej, I kan ikke undgå disse ubehageligheder. Men „vær frimodige“, siger Jesus, for det er muligt at udholde dem.
At sammenligne sandheden med vildfarelse fremhæver kun sandheden. Hvis I derfor bygger jeres tro på grundlag af Guds ords solide sandhed, så kan I være sikre på, at den vil forblive urokkelig, når den bliver prøvet med hedenske fabler om evolution og gudløse, kommunistiske teorier. Desuden bør Herrens tjenere i vore dage være godt kendt med alle falske religioner, indbefattende dem, som læres af videnskabsmændene og kommunisterne, for at kunne hjælpe oprigtige mennesker, som er blevet bedraget med hensyn til at lære sandheden at kende.
I moralsk henseende er de højere læreanstalter i en sørgelig forfatning. Hvert år sender disse frugtbare udklækningssteder for alle slags umoralske handlinger et stadig voksende antal vrag ud i samfundet, deriblandt mennesker, der er unaturlige i seksuel henseende eller forfaldne til narkotiske midler. Men det er dårskab at tro, at man kan undgå denne form for påvirkning ved at forlade skolen, for når alt kommer til alt er de moralske tilstande i verden udenfor endnu værre. Vi befinder os nu i de sidste dage med deres „strenge tider“. — 2 Tim. 3:1-5.
Retskaffenhed over for Gud er et individuelt anliggende. Der påhviler forældre pligt til at give deres børn en teokratisk oplæring og undervisning i Guds love og anordninger, men når børn har nået den alder, hvor man går på en højere læreanstalt, er de hver især ansvarlige i stort mål for den handlemåde, de vælger. Hvis de ikke kan stå op for guddommelig retfærdighed midt i ungdommens fristelser og tillokkelser i de højere skoler, vil de uden tvivl falde senere, når større prøvelser møder dem. Ørneunger lærer at flyve og passe på sig selv, før de bliver voksne.
Det bliver således fastslået, at de ovenfor omtalte grunde til, at man ikke skulle gå i skole, synes temmelig svage og utilstrækkelige, når de bliver prøvet og analyseret. Men hvad med den positive side af sagen? Er der gode, fornuftige grunde til, at de, der er indviet til Gud, skulle fordybe sig i sådanne verdslige studier ved en højere læreanstalt nu i vor tid og i lande, hvor der håndhæves tvungen skolegang?
I hvilken som helst alder mennesker indvier sig til Herren, hvad enten det sker i deres senere år, eller mens de er helt unge, så er det fra den dag og fremefter ikke alene deres ønske og pligt at anvende de midler og besiddelser, de allerede har, i Herrens tjeneste, men også at forøge deres ydeevne, dygtighed og evner. Vor duelighed til f. eks. at læse, stave, skrive og tale bør forøges af hensyn til tjenergerningen. En hvilken som helst uddannelse, en elev får, kan og bør anvendes til ære for Jehova Gud.
Det sædvanlige kursus ved en højere skole indeholder en mængde værdifulde oplysninger. Kendskab til historie og geografi, hvad enten det drejer sig om oldtiden, middelalderen eller nutiden, kemi, fysik og biologi, matematik, fremmede sprog o.s.v., kan være meget nyttigt senere hen. Og selv om stoffet ved et kursus ikke er af nogen praktisk værdi, så kan eleverne dog ved at gennemgå det foreskrevne pensum lære, hvorledes man studerer, lære kunsten at koncentrere sig, lære at huske. De kan lære at ræsonnere, anvende logik, overveje vidneudsagn, veje argumenter, lægge deres fordomme til side og få et opladt sind.
Det er også vigtigt at lære et praktisk fag, som man kan beskæftige sig med en del af tiden for at kunne fortsætte i tjenergerningen. Det kan anbefales, at en sand tjener arbejder for at forsørge sig selv, sådan som apostelen Paulus gjorde, for at han ikke skal være til byrde for menigheden. (Ap. G. 18:3; 1 Kor. 4:12; 2 Kor. 11:9; 1 Tess. 2:9; 2 Tess. 3:7-9) Kursus i maskinskrivning, bogføring, husholdning og forskellige håndværk er derfor meget nyttige.
Foruden de egentlige akademiske studier er der andre gavnlige ting, som eleverne på de højere skoler lærer. Der er dette, at omgås andre mennesker, at være fri og utvungen, når der er andre til stede, både i tale og opførsel. Ligevægt og taktfuldhed er meget nødvendige egenskaber for dem, der offentlig tjener Gud, og en sådan almen undervisning kan aldrig tilegnes hjemme eller når man er afskåret fra at komme sammen med andre mennesker. Der er mange sinker i verden, som er handicappede gennem hele livet, fordi de blev holdt isolerede i deres tidligste ungdom, hvor de skulle have været udviklet.
Vagttaarnets Selskab anerkender de mange fordele ved en uddannelse på de højere læreanstalter, og det er opmærksomt på, at mange savner en god uddannelse, og derfor udgav det i 1943 Kursus i Teokratisk Tjeneste. Yearbook of Jehovah’s Witnesses fra 1944 omtaler dette og siger på siderne 64 og 65:
„Nogle af de yngre forkyndere i kredsene har rejst spørgsmålet om, hvor megen uddannelse de bør tilegne sig ved de offentlige skoler, inden de tager heltidstjenesten op som pionerer eller påbegynder nogen anden tjeneste. En uddannelse efter de rigtige retningslinier har altid været gavnlig, og kendskab til hvorledes man skal studere, er af overordentlig stor betydning. At opøve sindet mens det er ungt efter de rigtige retningslinier med hensyn til studium og forskning vil altid være til gavn for vedkommende senere i livet. Det er forældres pligt at sørge for, at deres børn får denne opøvelse, mens de er unge. Skolerne udover landet har været en stor hjælp for det amerikanske folk til at få en bedre uddannelse i læsning og skrivning og har uden tvivl sat mange af dem i stand til at læse, studere og modtage Rigets budskab.
Til de unge, som ikke ved, hvad de skal gøre med hensyn til deres reglementerede skolegang, kan det tilrådes, at de fortsætter gennem en højere skole og tilegner sig så meget som muligt af uddannelsen i mellemskolen og den højere skole, i særdeleshed når statens lov fastsætter en aldersgrænse. Sandsynligvis vil de have mest gavn af den såkaldte handelsskole med henblik på at forberede sig til fremtidig tjeneste på arbejdsmarken. Hvis de uddanner sig i bogføring, maskinskrivning, stenografi, matematik og andre almindelige fag, kan disse være til nytte i fremtiden, såvel som kemi, fysik eller et sprog. Det er altid gavnligt at have indgående kendskab til historie og sit modersmål, for det udvikler sindet. Nogle praktiske fag, såsom tømrerhåndværket, bogtrykning o.s.v. er ikke af vejen. Husk, at Jesus var tømrer og Paulus teltmager; andre var fiskere. Et fag kan komme til nytte på et eller andet tidspunkt. Lær, mens du er ung. Det er godt for dem, som tilhører Herrens organisation, og som har indviet deres liv til Riget, at lade være med at deltage i sporten og de sociale begivenheder på skolen, men kun beskæftige sig med de førnævnte fag ved den højere læreanstalt, hvilket i de fleste skoler kun kræver 6 eller 8 timers studium om dagen. Ved at holde sig fra disse ting, der hører denne verden til, kan man mere fuldstændigt samarbejde med Herrens folk i tjenesten på arbejdsmarken. Mange skoler lukker deres døre for eleverne tidligt på eftermiddagen, og nogle af feriepionererne, som nu tager tilbage til deres skoler, finder det muligt at holde deres mål på 60 timer ved at bruge et par timer om eftermiddagen og om aftenen i tjenesten, og naturligvis særlig udnytte week-end’erne.
En sådan handlemåde i de unge år vil forberede disse unge mennesker til pionerarbejdet og Vagttaarnets bibelskole Gilead, som de ser frem til. En tidlig uddannelse og opøvelse efter de rigtige retningslinier vil være til virkelig gavn og hjælp for et ungt menneske på Vagttaarnets bibelskole Gilead eller på et hvilket som helst andet sted, hvor han får den forret at tjene sin Skaber. Unge mennesker, der helt og fuldt er indviet til Herren, bør dygtiggøre sig til de kommende års tjeneste. De ved, at et evigt liv ligger foran dem, og de bør udruste sig med de bedste muligheder for at ære Herrens navn og prise hans herlige rige. Alle disse unge mennesker bør tage meget aktivt del i kursus’et i teokratisk tjeneste. Mange har planer om at tage ud i pionertjenesten, når de har taget deres eksamen ved læreanstalten, og opfylde kravet om to års pionertjeneste og således forberede sig til kaldet til Gilead, hvorefter de kan rejse til hvilken som helst arbejdsmark, Herren anviser. Hvilken fremtid! Måtte Herrens rige velsignelse fortsat hvile over disse unge mennesker og deres forberedelser til dette herlige arbejde. En rigtig uddannelse under retfærdige forældres ledelse er en gave, som man kan glæde sig over hele livet, og man vil aldrig fortryde, at man har fået den.“
Hvis I nu er blevet overbevist om, at det er godt og rigtigt at afslutte uddannelsen på skolen, inden I tager ud i heltidstjenesten, så fortsæt med den faste beslutning at få så meget som muligt ud af skolegangen. Husk det gamle ord: „Du får ud af det, hvad du lægger i det.“ Gør derfor noget ud af jeres studier. Vær ikke klassens sinke. „Lån“ en mængde kundskab fra nutidens Ægypten og Babylon, akkurat som Moses og Daniel og Daniels tre venner gjorde, så I i alt, hvad der kræver „visdom og indsigt“, kan findes „ti gange dygtigere“ end jeres klassekammerater, så de, der ser jer, vil ære og prise jeres Gud Jehova og hans folk. — Dan. 1:20; Ap. G. 7:22.
Således vil I ved jeres samvittighedsfuldhed og anstrengelser som elever gøre jer til venner med jeres lærere. Bliv også venner med de andre elever, ikke ved at slutte jer til deres klubber eller deltage i deres udskejelser sammen med dem, men vind hellere deres tillid, venskab og beundring ved jeres elskværdighed, blide barmhjertighed, ærlighed, oprigtighed og pålidelighed. Stærke fisk svømmer op imod strømmen. Fremfor alt, vis venlighed og kærlighed både over for lærere og elever ved jeres alvorlige anstrengelser for at indgive dem den samme trøst og det samme håb, som I selv har ved kundskaben om Jehovas hensigter at oprette sit riges regering over hele jorden.