Rundgang på Louvre med Bibelen i hånden

Museet i Louvre er åbent hver dag, bortset fra tirsdag, fra kl. 10 til 17 (søndag gratis adgang). Afdelingen for orientalsk antik kunst er lukket mellem kl. 12 og 14. Nogle afdelinger er åbne fredag aften fra kl. 21 til 23.

HOVEDINDGANGEN (DENONINDGANGEN): Gå til venstre gennem Denongalleriet, hen til den store trappe, venstre om trappen og ned gennem korridoren mod „Venus fra Milo“ (frugtbarhedsgudinde der svarer til den græske Afrodite, den kana’anæiske Astarte og den babyloniske Isjtar). Til højre, lige før „Venus“:

 1. Statue af Marsyas der bliver flået på en marterpæl (et godt eksempel på den virkelige betydning af det græske ord stauros i Mattæus 27:40 og xylon i Apostelgerninger 5:30).

Gå nogle skridt tilbage gennem korridoren og til højre ind i Karyatide-salen; gå hen i salens modsatte ende og ned i sully-krypten. I andet sidegalleri til højre:

 2. Afstøbning af et græsk skilt fra Herodes’ tempel: „Adgang forbudt for hedninger. Overtrædelse straffes med døden.“ Kaster lys over Apostelgerninger 21:27-29; Efeserne 2:14.

 3. Afstøbning af Siloam-inskriptionen fra det 8. århundrede f.v.t. som tydeligvis beskriver udhugningen af den tunnel Ezekias anlagde for at lede vandet ind i Jerusalem. — 2 Kong. 20:20; 2 Krøn. 32:30.

 4. Den originale Mesjasten (Fransk: Stèle de Mésa); teksten indeholder den moabitiske version af begivenhederne i 2 Kongebog 3:4, 5, 21-27. Inskriptionen stammer fra det 10. århundrede f.v.t. og er den ældste ikke-bibelske tekst som indeholder Guds navn (til højre i 18. linje).

 5. [I glasmontre] Lerkrukke magen til dem Dødehavsrullerne blev fundet i.

Gå derefter op ad trappen til afdelingen for orientalsk antik kunst, ind i sal 1 (103):

 6. [Til højre] Gribbestelen: På den ene side mennesker der er taget til fange i et net (en god illustration af Habakkuk 1:15-17); på den anden side en konge og hans soldater med løsthængende hår (belyser Dommerne 5:2, NW)

 7. [Sal IV (106)] Hammurabis lovstele med 282 gamle babyloniske love der bygger på tanken om hævn eller gengældelse (jævnfør 3 Mosebog 19:18, som fremhæver Moselovens fortrin).

 8. [På væggen til højre] Glaseret teglstensrelief af en løve fra Babylons processionsgade; de jødiske fanger så uden tvivl sådanne løver. — Jævnfør Jeremias 50:17; Daniel 7:4.

 9. [Sal V (107)] Lertøj og smykker fundet i Susan (Fransk: Suse). — Jævnfør Ester 2:3, 8; 5:1, 2.

10. [Sal VII (109)] Et vældigt søjlehoved og en tværbjælke af cedertræ fra paladset i Susan, hvor Darius I, Xerxes (Ahasverus) og, Artaxerxes residerede. — Jævnfør Ester 1:2; Nehemias 1:1; 2:1.

11. [Sal VIII (110)] Cylindersegl og signetringe fra Susan. — Jævnfør Ester 8:2, 10.

Gå ned i Marengo-krypten og op til salene XVI (116) til XXII (122):

12. [Sal XVIII (118)] Samling af ba’aler og astarter fundet i Ugarit (Ras Shamra) på den syriske kyst. — Jævnfør Dommerne 10:6.

13. [Sal XXI (121)] I to glasmontrer til venstre er udstillet elfenbensarbejder fra syrerkongen Hazaels seng; på et af stykkerne er hans navn indskrevet. — Jævnfør 1 Kongebog 19:15; 22:39; Amos 1:4; 6:4.

14. [I glasmontre til højre] Fragment af en bronzeplade med et billede af assyrerkongen Asarhaddon, der omtales i 2 Kongebog 19:37.

15. [På væggene til venstre] Stenpaneler fra assyrerkongen Sargon II’s palads; denne konge nævnes i Esajas 20:1.

16. [Sal XXII (122)] Kolossale vingede tyre fra Sargons palads i Khorsabad; vingerne minder bibellæseren om Esajas 8:7, 8.

17. [Trappen midt i sal XXII] Stenpaneler fra den assyriske kong Assurbanipals palads i Nineve; skildrer assyrernes grusomhed. — Jævnfør 2 Kongebog 17:6; Nahum 1:1; 2:11-13; 3:1.

Vil man begynde en rundtur på afdelingen for ægyptisk antik kunst er det nemmest at gå tilbage til „Venus fra Milo“ og ned ad trappen for enden af korridoren. Eller man kan udefra gå direkte ind på Louvre gennem Champollion-indgangen.

Fra „Venus fra Milo“ eller Champollion-indgangen går man ned i krypten:

18. [Sal 137] Sfinks fundet i Tanis, det græske navn for Zoan, der nævnes i 4 Mosebog 13:22. Farao Sheshonk I’s (Sjisjaks) navn er indskrevet på venstre skulder. Denne farao omtales i 1 Kongebog 11:40 og 2 Krønikebog 12:1-9.

19. [Sal 135] Et gravkapel, kaldet mastaba, hvor familien og præsterne samledes for at bede for den afdødes sjæl. Et bevis på at ægypterne troede på sjælens udødelighed længe før grækerne og kristenhedens kirker. — Jævnfør Prædikeren 9:10; Ezekiel 18:4.

20. [Sal 133] Nær vinduet et stykke af en kalkstensplade med hungertilstande skildret i basrelief. — Jævnfør 1 Mosebog 41:30, 31,

21. [Sal 131] Adskillige steler med fremstilling af en blinddør der skilte de levende fra de døde og hvorigennem de afdødes sjæle kunne vende tilbage. — Jævnfør 5 Mosebog 18:10, 11.

22. [Sal 129] Statuen Le scribe accroupi (Skriveren). Ægyptens historie blev nedskrevet af sådanne skrivere, ofte uddannet af præster der ikke veg tilbage for at udelade det der var mindre smigrende for den regerende farao eller hans guder. Dette forklarer hvorfor begivenhederne i 2 Mosebog, kapitlerne 12-14, ikke omtales i de ægyptiske historieberetninger. I næste sal ser vi et slående eksempel på de ægyptiske inskriptioners upålidelighed.

23. [Næste sal (uden nummer)] Kæmpestatue af en farao. Ramses II lod uhæderligt den oprindelige konges navn mejsle bort og sit eget indhugge i stedet.

24. [Sal 127, under salens nummer] En militær befalingsmand sidder på hug med et billede af den bavianlignende gud Thot, som var månegud, beskytter af de magiske kunster, lægekunst, regn og torden, lys og mørke. Altså den gud der blev ydmyget ved den 3., 6., 7. og 9. plage. — 2 Mos. 8:18; 9:11, 23-26; 10:22, 23.

25. [Sal 126 (Galerie d’Alger), mod væggen mellem 3. og 4. vindue] Stele C. 286, den berømte „Lovsang til Osiris“, en meget afholdt guddom der identificeres med den babyloniske gud Tammuz og menes at være den guddommeliggjorte Nimrod. — 1 Mos. 10:8.

26. [Midt ud for det 5. vindue] Kædestelen (C. 213). Udmærket illustration til 1 Mosebog 41:42.

27. [7. vindue] Basrelief (B. 56, B. 57) af klagescene hvor man let genkender den semitiske folketype.

28. [Sal 125 (Galerie Henri IV) til højre for døren] Hoved og fødder af kæmpestatue. Den oprindelige faraos navn blev uærligt fjernet af Amenhotep III og erstattet med hans eget. Under faraonens fødder en liste over besejrede folkeslag.

29. [Ved væggen til venstre (mod vest)] Statue af Hekatefnakht, bærende en persisk dragt, hvilket bekræfter at Persien fik herredømme over Ægypten. — Jævnfør Esajas 43:3; 45:1; Ester 1:1.

Vend tilbage til indgangen til sal 125 og gå op ad „Den ægyptiske trappe“:

30. [Øverste afsats] Sfinks — endnu et eksempel på uærlig navneudskiftning. Først bemægtigede Ramses II sig statuen, og derefter hans søn Merenpta.

31. [Sal B (238)] Montre 4 (midt i lokalet): Modeller af kornmagasiner; skrivere holder regnskab med mængden af oplagret korn. — Jævnfør 1 Mosebog 41:35, 48, 56.

32. [Sal C (240)] Montre 13 og 14: „Dødebogen“, skrevet på papyrus, som skildrer hvordan den døde dømmes af Osiris. Læg i montren til højre mærke til hvordan hjertet vejes på en vægt, og i montren til venstre hvordan sjælen svæver over legemet. Alt dette minder om „dommen på den yderste dag“, afbildet på Notre-Dames midterportal.

33. [Sal E (244)] Montre 6 (nær vinduet): Lille stykke malet elfenbensarbejde med skildring af farao Tutankamon, der plukker druer. Bevis for at Herodot havde uret og at man dyrkede druer i det gamle Ægypten. — 1 Mos. 40:9-11.

34. [Sal F (246)] Montre 3: Bronzesfinks (N. 515) og en anden oldsag (E. 17 107) med navnet Apries (Hofra) indskrevet. (Jer. 44:30) [Montre 8] Triade af guld (Osorkon II’s triade) der forestiller de ægyptiske guddomme Isis, Osiris og Horus. Bevis på at treenighedstanken fandtes længe før den katolske kirke antog den.