Høflighed koster ingen penge

I EN VERDEN hvor høflighed og gode manerer er på retur, er det skønt at træffe mennesker der stadig tror på værdien af at gøre andre glade. Det gør en buschauffør i São Gonçalo i staten Rio de Janeiro i Brasilien. Han fortæller selv:

„Som buschauffør møder jeg alle slags mennesker lige fra den rolige og høflige til den grove og kværulerende. Det er ikke så sært at mange af mine kolleger bliver irriterede og svarer igen. Men jeg besluttede mig nu til at lægge en kristen handlemåde for dagen.

Hvorfor skulle jeg ikke prøve at få passagererne i godt humør? Det koster ikke noget at være imødekommende. Så når nogen beder om at komme af ved et bestemt stoppested, kalder jeg på vedkommende og siger farvel og takker ham fordi han ville køre med. Til gengæld får jeg et smil og et ’Selv tak’.“

Nogle kalder ham for „den glade buschauffør“, og busselskabets administration har modtaget adskillige breve der kommenterer hans måde at være på. Således skrev for eksempel landsformanden for transportarbejdernes fagforening: „Af alle [chaufførerne] lagde jeg især mærke til én som fortjener særlig omtale på grund af sine gode manerer, både med hensyn til sin kørsel og sin behandling af passagerer og fodgængere; også hans respekt for færdselsloven gjorde indtryk på mig, især når man tager i betragtning hvilken forvirret tid vi lever i og hvordan skældsord og mangel på disciplin gør sig mere og mere gældende på alle områder. . . . Jeg har fundet frem til hans navn for at anbefale ham over for Dem fordi jeg synes han fortjener den største opmærksomhed og anerkendelse; han er hvad man forstår ved en virkelig god chauffør, både fagmæssigt og som menneske.“

Da den flinke buschauffør nåede den alder hvor han kunne trække sig tilbage besluttede han sig til at tage en ferie. Men ejeren af busselskabet bad ham komme tilbage og fortsætte arbejdet fordi passagererne klagede over at han ikke var der.

For nylig blev han interviewet af den lokale avis, der gerne ville kende grunden til hans usædvanlige optræden. Avisen skrev om ham at han var „medlem af den religiøse organisation Jehovas Vidner“. Som overskrift til artiklen om chaufføren med den usædvanlige optræden stod der: „Ved hvert busstoppested hilser han — Han er aldrig uhøflig.“ Og han blev ikke så lidt overrasket da byen tildelte ham årets hædersdiplom sammen med læger, ingeniører, tandlæger og andre. Chaufføren udtaler: „Jeg er lykkelig over at min kristne oplæring har lært mig at påskønne værdien af venlighed. Jeg kan kun sige at høflighed betaler sig.“