Hvad sker der med ægteskabet?

ALLE steder i verden meldes der om stort set det samme: Ægteskabsordningen er i vanskeligheder.

Nu skal man nok tænke på at nyhedsmedierne er mest interesseret i at bringe sensationer, og det er en af årsagerne til at man ofte læser om problemer i ægteskabet, mens de lykkelige ægteskaber går forholdsvis upåagtede hen.

Dog kan det ikke nægtes at dybtgående forandringer udsætter ægteskabsordningen for storme af orkanagtig styrke.

Hvor alvorligt?

Hvor alvorligt er problemet? Følgende iagttagelser er typiske for næsten alle lande i verden.

Holland: „Ægteskabet trues af en udvikling der næppe er mindre vidtrækkende end en verdensomvæltning.“ — Udgiverne af bogen „Er det slut med det monogame ægteskab?“

England: „Nogle betragter forandringen som den største sociale omvæltning i dette århundrede.“ — Londonbladet Sunday Telegraph.

De forenede Stater: „Et solidt ægteskab der har holdt længe, er blevet en så udsøgt sjældenhed at det vækker interesse igen.“ — Tidsskriftet McCall’s

Nogle ser så negativt på ægteskabet at en iagttager, ikke helt i spøg, har sagt: „Måske burde vielsesattesten have følgende påskrift: ADVARSEL: SUNDHEDSSTYRELSEN FINDER AT ÆGTESKAB ER FARLIGT FOR HELBREDET.“

Stadig flere skilsmisser

Inden for de sidste ti år er skilsmissernes antal blevet øget stærkt. I Australien er antallet af skilsmisser blevet firdoblet på ti år. „Ægtefæller går fra hinanden som isbjerge sønderdeles om sommeren. . . . Noget meget dybtgående synes at ryste vore traditionelle begreber om ægteskabet,“ skriver det australske blad Women’s Weekly.

I Canada er antallet af skilsmisser steget til det femdobbelte på 10 år, bemærker tidsskriftet Maclean’s. Sveriges og Danmarks skilsmissetal er blevet fordoblet inden for det samme tidsrum. Japan har haft en stigning 14 år i træk. I Rhodesia ender hvert tredje ægteskab med skilsmisse.

Angående skilsmissetallene i England har Londonbladet Sunday Telegraph skrevet:

„Intet samfund der sætter familien højt kan andet end blive forfærdet over de seneste skilsmissestatistikker. . . . England har nu et af de højeste skilsmissetal i verden: næsten én skilsmisse for hver to bryllupper.

Med disse tal vil der snart være lige så mange opløste som uopløste ægteskaber, lige så mange børn fra opløste som fra uopløste hjem, og lige så mange forladte hustruer som hustruer der endnu har en mand.“

Ingen politisk overbevisning er immun over for denne tendens. I Sovjetunionen registreres skilsmisserne med nogenlunde samme hyppighed som i De forenede Stater. Tidsskriftet Soviet Life skriver uden omsvøb: „Gennemsnitlig opløses hvert tredje ægteskab officielt. Antallet er steget i forhold til de seneste årtier.“

I De forenede Stater er forholdet det samme: ét af tre ægteskaber ender med skilsmisse. Og nu er der flere og flere ægtepar i den modne alder der bliver skilt, par der har været gift i 20 år eller mere. Det skal så siges at mange af dem der lader sig skille, gifter sig igen. Men næsten halvdelen af disse bliver skilt for anden gang!

Denne verdens religiøse retninger er heller ikke immune over for skilsmissetendensen. Selv blandt jøder, hvis familietradition engang var meget stærk, registreres der skilsmisser. Ved et koncil hvor 1000 ortodokse rabbinere mødtes for at drøfte emnet „Amerikanske jøders familieliv — krise og sammenbrud“ erkendte man at fire ud af 10 jødiske ægteskaber blev opløst.

En anden tendens

Der er en anden tendens som griber alvorligt ind i ægteskabsordningen. Flere og flere mennesker vælger at leve sammen uden at gifte sig lovformeligt. De vil ikke binde sig men være frit stillet, så de kan afbryde forholdet når de har lyst.

Det er naturligvis ikke noget nyt at folk lever sammen uden at være lovformeligt gift. Det har længe været praksis for en del mennesker i forskellige lande. Derimod er det noget nyt at denne måde at leve på griber så voldsomt om sig og at den accepteres af så mange. Det er især blandt unge voksne at denne tendens breder sig så hurtigt. Men den begrænses ikke til dem. Mennesker der ikke er helt unge længere, gør det samme.

I et sydamerikansk land anslår man at 40 til 50 procent af alle par nu lever sammen uden at være gift. I 1970 var der i De forenede Stater 650.000 mænd og kvinder som havde fælles husholdning uden at have papir på forholdet; i 1977 var tallet vokset til 1.500.000. Dette er dog forholdsvis beskedne tal i sammenligning med et lille land som Danmark, hvor 315.000 mennesker lever papirløst.

I et afrikansk land udtalte værten i et ejendomskompleks: „Jeg forstår virkelig ikke hvad der er sket blandt de unge mennesker. I lejlighederne i denne blok er der så mange der bytter partnere uden at gifte sig, at jeg aldrig med sikkerhed ved hvem der kommer og betaler huslejen til den første.“

Hvorfor mange undgår ægteskab

En af grundene til at nogle ikke gifter sig, er det dårlige eksempel de har set i deres forældres ægteskab. Det har ofte vist sig at børn følelsesmæssigt har taget skade af at vokse op i et hjem hvor moderen og faderen var ’på nakken af hinanden’.

Og at ægtefæller er ’på nakken af hinanden’ er ikke bare noget man siger. Ved en statistisk undersøgelse oplyste en fjerdedel af de kvinder der søgte skilsmisse, at grunden var at de blev mishandlet af deres mænd. Sociologen Richard Gelles ved Rhode Island universitet konstaterede at over halvdelen af de ægtepar han interviewede havde brugt vold over for hinanden. Autoriteter har sagt at hustrumishandling er „den mest fortiede forbrydelse“, men da der nu også findes et betragteligt antal mænd der forulempes af deres koner, er man begyndt at bruge det samme udtryk om ægtemandsmishandling!

Ægteskabelige vanskeligheder kan i øvrigt medføre skade på ufødte børn. En canadisk psykolog, dr. Dennis Stott, siger at anspændelsen ved et ulykkeligt ægteskab kan påvirke en gravid kvinde i en sådan grad at hun er dobbelt så udsat for at få et fysisk og følelsesmæssigt handicappet barn end kvinden der er relativt fri for anspændelse i ægteskabet.

Vor korrespondent i Spanien siger:

„Mange unge er skrækslagne ved tanken om at kunne begå en fejltagelse der varer hele livet. Ikke så få lider endnu under deres forældres ulykkelige ægteskab, som de har mærket de smertelige følger af i årevis. De vil helst ikke se deres eventuelle børn blive lige så ulykkelige stakler som de selv var.“

Vi kan altså ikke komme uden om den barske virkelighed: ægteskabet er i modvind mange steder i verden. Det er ikke noget smukt billede der tegnes af situationen, for følgerne er hjertesorg og fortræd, både hos ægtefællerne og hos deres børn, de børn der muligvis bliver næste generations fædre og mødre.

Hvorfor sker alt dette nu? Hvordan kan de der gerne vil være lykkelige i deres ægteskab blive det? Eller måske skulle man spørge: er selve ægteskabsordningen forkert?