Hvorfor er der så mange skilsmisser?

I DE senere år er mange lande blevet ramt af en epidemi som har bredt sig med forbavsende hast. Nyhedsmedierne har kaldt den ’skilsmisse-epidemien’ og ’skilsmisse-feberen’.

Ifølge en statistik over De forenede Stater som det amerikanske Institut for Sundhedsstatistik har offentliggjort, steg antallet af indgåede ægteskaber fra 1965 til 1973 med 26 procent. Antallet af skilsmisser steg imidlertid fra 470.000 i 1965 til 913.000 i 1973, en forøgelse på 90 procent. I 1974 registreredes der 970.000 skilsmisser, og man venter at tallet for 1975 vil overstige en million. Det svarer næsten til én skilsmisse for hver to nye ægteskaber.

Nu mulighed for skilsmisse i Portugal

Den 27. maj 1975 bekendtgjorde Portugal en ny skilsmisselov. For første gang i næsten femogtredive år kunne folk som var blevet gift i den romersk-katolske kirke, blive skilt i Portugal.

I 1940 underskrev den portugisiske regering og Vatikanet et konkordat hvori regeringen gik ind på at indføje en lovparagraf om at par der var blevet gift i den katolske kirke ikke kunne blive skilt. Som følge heraf erklærede civillovens artikel 1790 det umuligt „ved skilsmisse at opløse et katolsk ægteskab indgået efter 1. august 1940“.

Denne lov afskar mennesker der var blevet gift i den katolske kirke fra at blive skilt, selv hvis den ene ægtefælle var utro eller var begyndt at leve sammen med en anden. I stedet for at styrke ægteskabet betød artikel 1790 at tusinder af gifte portugisere flyttede sammen med andre end deres ægtefælle. Dette gav naturligvis en del ubehagelige konsekvenser; de børn der blev født i et sådant samliv blev for eksempel regnet for illegitime.

Den nye skilsmisselov, nr. 261/75, ophæver imidlertid artikel 1790 i civilloven; „katolske ægteskaber kan herefter opløses ved den civile domstol på samme betingelser og på samme grundlag som et ægteskab indgået ved borgerlig vielse“.

Hvorfor så mange skilsmisser?

En væsentlig grund til at så mange ægtepar pludselig søger skilsmisse er den lethed hvormed skilsmissen opnås. Nogle steder i De forenede Stater har man en ordning hvorved et ægtepar som står fast ved at deres uoverensstemmelser ikke kan bilægges, straks kan få deres ægteskab opløst. Efter at en sådan lov blev indført i Californien steg skilsmisserne med 25 procent. I England er skilsmisselovgivningen også blevet liberaliseret. Det har medført at skilsmissetallet er fordoblet på blot to og et halvt år.

Også Portugals nye lov er meget liberal, idet den ikke bare giver adgang til skilsmisse hvis der er tale om utroskab, men også hvis blot begge ægtefæller ønsker det. Artikel 1778 i Portugals civillov siger at enhver faktisk adskillelse af ægtefæller som har varet i mere end fem fortløbende år, er gyldig skilsmissegrund. Også artikel 1793 er interessant, idet den giver mulighed for at få en juridisk separation forvandlet til skilsmisse blot ved at ægtefællerne retter en skriftlig anmodning herom til domstolen.

Tænk også på hvor let det mange steder er at blive gift. Det har medført at tusinder af ganske unge mennesker over hals og hoved har kastet sig ind i den ægteskabelige stand, for derefter at blive skuffet fordi de slet ikke var forberedt på at påtage sig ansvaret. Mange af dem flygter fra problemerne ved at søge skilsmisse.

Den nye moral som er blevet almindelig i de senere år, har også udvirket mange skilsmisser. Førhen betragtede de fleste mennesker kønsligt samliv før ægteskabet som en overtrædelse af Guds lov, men i dag er mange endog deres ægtefælle utro uden ringeste samvittighedskval.

Andre almindelige skilsmissegrunde er utilfredshed med det seksuelle samliv, følelsesmæssige behov der ikke dækkes, stadige skænderier, problemer med svigerforældrene, eller brutalitet. Man kan ofte finde årsagerne til en skilsmisse blandt grundene til at parret i sin tid giftede sig. Skribenten Sydney J. Harris fremsætter denne iagttagelse:

„De fleste unge gifter sig mere af negative end af positive grunde; og negative grunde kan ikke knytte to mennesker sammen. . . . For eksempel gifter de fleste par sig mere ud af noget end ind i noget. De gifter sig for at komme ud af deres ensomhed, frygt og desperation, deres triste familieliv eller deres følelse af usikkerhed. De løber bort fra noget i stedet for at gå ind til noget. De prøver at løbe bort fra en følelse af isolation og fremmedgjorthed.“

Tænker du på at gifte dig inden for en overskuelig fremtid? Har du analyseret dine motiver, og er du sikker på at du er forberedt på det ansvar der følger med at være gift og eventuelt sætte børn i verden?

Før man beslutter sig til at gifte sig er det klogt at drøfte sagen grundigt med sin tilkommende ægtefælle og at søge råd hos folk der har været lykkeligt gift i mange år. Bibelen råder til forudseenhed med ordene: „Kun overflod bringer den flittiges råd, hver, som har hastværk, får kun tab.“ — Ordsp. 21:5.

Men årsagerne til en skilsmisse kan ofte være mindre iøjnefaldende. Hvordan det?

Når man ikke kan tale sammen

En kvinde der er gift med en skolelærer fortæller hvordan der opstod et tomrum i hendes liv:

„[Min mands] verden begynder og slutter med gymnasiet. Jeg er nok interesseret i hans arbejde og ønsker at dele alt med ham, men efter at vores anden datter var blevet født opdagede jeg at jeg savnede andre voksne mennesker at tale med. . . . Jo selvfølgelig, når vi er i seng sammen føler jeg at vi er hinanden meget nær, men ellers føler jeg at hans tanker kun er ved skolebøgerne og i klasseværelserne, og at jeg ikke er andet end en levende pyntegenstand i hans hjem.“

Dette problem er meget udbredt — dårlig kommunikation. Det stod øverst på listen i to tilfælde hvor man havde opregnet faktorer som giver ægteskabelige vanskeligheder. Når kommunikationen bryder sammen opstår der andre problemer, for eksempel uenighed om hvordan børnene skal opdrages eller om hvorvidt man skal have flere børn. Bladet McCall’s har offentliggjort en undersøgelse der viser at årsagen til økonomiske problemer i ægteskabet ofte kan findes i en foruroligende mangel på kommunikation mellem ægtefællerne vedrørende økonomiske spørgsmål. Princippet i Ordsprogenes bog 15:22 gælder også i ægteskabet: „Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer.“

At kommunikere med sin ægtefælle vil ikke blot sige at man diskuterer de forskellige problemer vedrørende husholdningen. Man kan bare tænke tilbage til sin forlovelsestid. Mon ikke de fleste forlovede fortæller hinanden igen og igen hvor meget de elsker og værdsætter og behøver hinanden? Den slags ord er som sød musik i de forlovedes ører.

Men hvad sker der når man bliver gift? Nogle ægtepar holder helt op med at give udtryk for deres hengivenhed over for hinanden. Dette kan give ubehagelige konsekvenser. Som New York-bladet Sunday News bemærkede: „Det er en almindelig antagelse at en ægtemand er utro blot fordi han er sexgal, men det er ikke altid tilfældet. Manglende hengivenhed og kærlighed i hjemmet bærer en større del af skylden for ægtemænds utroskab end sanselighed.“ Det samme kan siges om kvinder med ligegyldige ægtemænd.

Men det hænder at ægteskabelige problemer har endnu mere grundlæggende årsager.

Alle vil have mere

Har du lagt mærke til at den moderne tankegang sætter selvet i centrum? „Ægteskaberne bliver nedbrudt,“ bemærker Erica Abeel i bladet New York, „fordi man kun er tilfreds med det fuldkomne. Ingen ønsker at falde til ro og indpasse sig efter andre, alle vil have mere. Ønsket om mere skyldes i stor udstrækning psykoterapien. . . . Uheldigvis for ægteskabet betyder dette ’mere’ oftere mere til mig end mere til os. Hustruens opfattelse af ’mere’ er ofte helt anderledes end hendes mands.“ Joseph Epstein, der har skrevet bogen Divorced in America (1974), har udtalt sig i samme retning:

„Psykoterapien er den ny religion, og den drejer sig om selvet . . . hvordan går det mig? Den nye psykologiens tidsalder siger at vi skal tage hensyn til Nummer Et [os selv]. Denne dyrkelse af selvet virker meget nedbrydende på ægteskabet.“

Den vægt man i øjeblikket lægger på selvet narrer mange uagtsomme ægtefolk til at tro at de bliver snydt for noget i forbindelse med deres personlige tilfredsstillelse. De begynder at kede sig på deres arbejde eller over at gå hjemme. Der opstår også et ønske om et højere mål af seksuel tilfredsstillelse, og om større muligheder for udfoldelse i det hele taget. Men hvad sker der når disse krav ikke opfyldes?

Man betragter det som et tegn på mod at søge skilsmisse. „For en hel del mennesker,“ siger en skribent i bladet Atlantic, „er skilsmissen som at få en slags doktorgrad i filosofi, et led i deres udvikling, selvanalyse og formning, og en slags pegen næse ad ægteskabet.“

Ville du betragte en skilsmisse som ’et led i din udvikling’? Kunne ægteskabelige problemer klares på en bedre måde? Det vil næste artikel komme ind på.