Hvad Bibelen siger

Undgælder vi for vore synder?

„DET skulle de ikke have lov til at slippe godt fra!“ Mon ikke du har hørt nogen sige sådan når de har været ofre for en uretfærdighed som de ikke har kunnet få oprejsning for? Mange vredes når andre synder imod dem og tilsyneladende ikke bliver straffet for det. De føler at synderen bør „betale“ for hvad han har gjort. „Betaler“ vi da for vore synder? Hvad siger Bibelen?

Ifølge Bibelen er vi alle syndere. Hvis nogle undgælder for deres synder, bør vi altså alle undgælde. Vi har arvet synd og ufuldkommenhed fra vor første fader, Adam. (1 Mos. 8:21; Rom. 5:12) Og til denne nedarvede adamitiske synd tilføjer vi de mange, mange synder som vi hver især begår på grund af ufuldkommenhed. — Rom. 3:23; Jak. 3:2; 1 Joh. 1:8.

Undgælder vi da for disse synder? Ja, i høj grad. Apostelen Paulus sagde: „Den løn synden betaler er døden.“ (Rom. 6:23) Mennesket har erfaret sandheden i denne udtalelse lige fra Adams tid og til nu, og har været plaget af ufuldkommenhed, sygdom og den uundgåelige død som følge af synd.

Et andet resultat af synd er fremmedgørelse over for Gud. Jehovas „rene blik afskyr ondt“. (Hab. 1:13) Derfor bygger synden en mur mellem mennesket og dets Skaber. (Es. 59:2; Kol. 1:21) Syndige mennesker lider under at de ikke i fuldt mål kan nyde godt af de velsignelser som et nært forhold til Gud giver. De lider også fordi de følger den menneskelige visdoms vej i stedet for Guds. I dag er mange af verdens tilsyneladende uløselige problemer et resultat af menneskets fremmedgørelse over for Gud. — 1 Kor. 3:19.

På kærlig vis har Jehova sørget for at udfri menneskeheden fra denne tilstand. Han har sendt sin egen søn til jorden for at tilvejebringe en løsesum for os. Jesus kom og led døden, men hans lidelser var for vore synder, ikke for hans egne. (1 Pet. 2:21, 24) På grund af dette enestående bevis på kærlig godhed har vi mulighed for at opleve den dag hvor vi ikke længere skal undgælde for de synder vi har begået, men endda kan opnå evigt liv. Som Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Joh. 3:16.

Betyder det at mennesker nu ikke længere undgælder for deres synder? Nej, vi vil fortsat blive syge og dø indtil genløsningsofferet gælder i sin fulde udstrækning i Guds nye orden. (Åb. 21:3, 4) Men de der viser tro vil dog få lettet deres byrde. Takket være Jesu offer er de blevet forsonet med Gud. (Kol. 1:19, 20) Med andre ord har de et forhold til Gud som bevirker at de kan bede og blive hørt af ham. (1 Joh. 5:14) Hvis de synder på grund af ufuldkommenhed, kan de henvende sig til ham i bøn gennem Jesus Kristus og bekende deres synd, som så vil blive dem tilgivet. (1 Joh. 2:1, 2) I øvrigt har de den sikre forvisning om at de til sin tid vil få mulighed for at vinde evigt liv. De der dør vil blive oprejst for også at få denne mulighed. (Joh. 5:28, 29) På denne måde har Gud i høj grad lettet syndens lidelser for dem der viser tro på ham og hans søn, Jesus Kristus.

Der rettes imidlertid en meget alvorlig advarsel til dem som stivnakket afviser genløsningsofferet for med fuldt overlæg at forblive syndere. Hvis de fortsat nægter at omlægge deres syndige kurs, vil de på den kommende „hævnens dag“ lide „retslig straf i form af evig undergang“ uden håb om en opstandelse. (2 Tess. 1:9; Es. 61:2) Dette er en evig tilintetgørelse, en afslutning på liv for altid.

Men vil det sige at det er uden betydning hvis en kristen begår en synd, da han jo har taget imod genløsningsofferet? Nej. Jehova hader altid synd, hvordan den end kommer til udtryk. (Ordsp. 6:16-19) Derfor bør vi aldrig tro at det ville være i sin orden at give efter for fristelser, og derefter „planlægge at angre“ for så at regne med at blive tilgivet på grundlag af Kristi offer. Af kærlighed til Gud og værdsættelse af genløsningsofferet vil vi tilegne os hans holdning til synd. De „som elsker [Jehova]“ tilskyndes direkte: „Had det onde!“ (Sl. 97:10) Derfor vil vi bekæmpe enhver tendens til synd som vi finder i vort eget legeme. (Rom. 7:21-23; 1 Kor. 9:27) Hvis vi derefter alligevel synder på grund af ufuldkommenhed, så vil Jehova tilgive os. — 1 Joh. 1:9.

I øvrigt viser Bibelen at der er andre måder hvorpå man kan komme til at undgælde for sine synder. Når vi tænker på disse kan det måske hjælpe os som kristne til at opdyrke det samme had til synd som Gud har. Hvis en synd for eksempel er et brud på landets love — som i tilfælde af mord eller tyveri — kan man lide fængselsstraf eller noget der er endnu værre. — Rom. 13:3, 4.

Selv når synden ikke er et brud på landets love, kan den give ubehagelige følger. I forbindelse med de syndige og umoralske handlinger som fandt sted på Paulus’ tid, sagde apostelen at de som øver sådanne ting ’modtager den fulde løn som deres vildfarelse fortjener’. (Rom. 1:27) På grund af den udbredte „nye moral“ — som i de fleste tilfælde blot er umoralitet — finder man en epidemi af såvel kønssygdomme som uønskede svangerskaber, aborter, opløste ægteskaber og følelsesmæssige forstyrrelser. Der er ingen tvivl om at mennesker med sådanne ulykkelige erfaringer lider under deres egen syndige kurs.

Den bibelske regel viser sig at være sand: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Vi vil måske komme med vredesudbrud (Gal. 5:20), for bagefter at nærme os Jehova i bøn og ydmygt bede om tilgivelse. Måske vil vi føle at synden er blevet os tilgivet. Indtil da må vi imidlertid lide under vore egne samvittighedskvaler, og også besværet med at henvende os til de forurettede for at genoprette forholdet til dem.

En alvorligere synd kan medføre større konsekvenser. Man kunne forestille sig at en gift kristen mand begik ægteskabsbrud i et øjebliks fristelse. Hvis han virkelig angrer vil Jehova selvfølgelig tilgive selv en sådan alvorlig synd. Men tænk blot på de lidelser som hans samvittighed først vil påføre ham. Tænk også på den forlegenhed han må føle ved at henvende sig til de modne kristne mænd i menigheden og bekende at han har syndet, samt anmode om deres hjælp. (Jak. 5:13-15) Husk også på de smerter som hans hustru må bære, for slet ikke at tale om den store indsats han skal gøre for gradvis at genopbygge enheden i sit ægteskab og for at genvinde sin hustrus tillid — hvis hun da i det hele taget kan tilgive ham! Hvor meget bedre havde det ikke været hvis han slet ikke havde syndet!

Kan vi da sige at vi undgælder for vore synder? Ja! Menneskeslægten har lidt under sygdom, død, ufuldkommenhed og fremmedgørelse for Gud i hele sin historie, alt sammen på grund af den adamitiske synd. Selv i vort daglige liv må vi ofte lide under de naturlige følger som vore synder medfører. Derfor kan man sige at ingen „slipper godt fra“ at synde. Er vi ikke taknemmelige mod Jehova Gud og Jesus Kristus fordi vi nu har håbet om at undgå synden og dens ødelæggende indflydelse, og om at vinde evigt liv uden at skulle undgælde for nogen synder?