Island udnytter sin jordvarme

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT PÅ ISLAND

HVAD kan et land som Island gøre for at dække sit energibehov, når det hverken har forekomster af kul, olie eller naturgas?

„Køb islandsk, brug islandske produkter,“ hedder det i en lokal annonce, og dette slogan har man også taget alvorligt på energiens område. Flere af elvene bliver allerede tappet for deres umådelige kraft, men det har ikke været nok til at nedskære olieimporten tilstrækkeligt. Da man ledte efter endnu en økonomisk energikilde, faldt øjnene på Islands ældgamle fjende, vulkanen.

Kunne det lade sig gøre at udnytte vulkanens kæmpemæssige kraftreserver? Et vulkanudbrud lader sig næppe tæmme og udnytte, men hvordan med det væsentligste biprodukt af vulkanens virksomhed — varmen i undergrunden, også kaldet den geotermiske energi? Aktive vulkaner udspyr flydende lava, men disse uhyre underjordiske varmecentraler giver sig også udslag i varme mudderdamme, gejsere, hede kilder og udstrømmende damp. I undergrunden har Island store reservoirer af overophedet vand der straks forvandles til damp når det tappes og møder den kolde luft ved jordens overflade. Og damp er en glimrende energiform — ren og let at udnytte.

Island er en udvækst på den undersøiske bjergkæde der kaldes Den midtatlantiske Ryg. Langs dette ustabile, vulkansk aktive bælte, der gennemskærer Island, er der 17 kendte højtemperaturfelter. I disse områder er kolossale mængder overophedet vand indesluttet i jordens klippelag. Hvor varmt er vandet? De højeste temperaturer man har målt, ligger omkring 340 grader celsius. Når det overophedede vand kommer i kontakt med luften ved jordens overflade, forvandles det under øredøvende brag til damp. Dampen kan udnyttes til at drive en turbine der fremstiller elektricitet.

Islands nationale energivæsen anslår at hvis varmen fra disse geotermiske højtemperaturfelter blev udnyttet fuldt ud, kunne man til stadighed fremstille 10.000 megawatt (1 megawatt = 1.000.000 watt) elektricitet. Når man tænker på at Island kun forbruger omkring 500 megawatt, begynder man at forstå hvor enorme uudnyttede energimængder der er til rådighed i dette forholdsvis lille land.

Foruden højtemperaturfelterne er der også de meget nyttige lavtemperaturfelter, som giver varmt vand. Vandet har ikke ligefrem badetemperatur. Men da det ligger på 80 til 140 grader celsius, regnes det for at være for koldt til elektricitetsfremstilling og bedre egnet til brug i private hjem og i industrien. For eksempel har hovedstaden Reykjavík og flere omliggende kommuner indført fjernvarmesystemer der udnytter de geotermiske lavtemperaturfelter som de er bygget på.

Jordvarmens udnyttelse, historisk set

Ved århundredskiftet var der kun få der tænkte på at bruge landets varme kilder til andet end et udendørs bad nu og da. I Reykjavík gik beboerne næsten en time for at komme ud og vaske deres tøj i en varm kilde i Thvottalaugar. I 1928 foretog man her en boring, og det 87 grader varme vand fra boringen blev ved hjælp af rør indlagt i nogle få offentlige bygninger og private huse tre kilometer borte. Dette forsøg med fjernvarme faldt heldigt ud, og man begyndte at lede efter mere varmt vand. I 1933 fandt man en stor mængde i Reykir, omkring 15 kilometer uden for byen, og i 1939 blev der lagt en rørledning mellem Reykir og Reykjavík. I 1943 var de fleste af Reykjavíks beboelseskvarterer forsynet ved hjælp af et net af rørledninger. Samme år blev Hitaveita, Fjernvarmevæsenet, oprettet. I begyndelsen havde det en kapacitet på 200 liter varmt vand i sekundet. I dag produceres der cirka 2000 liter i sekundet, svarende til 420 megawatt varmeenergi. En fjerdedel af denne vældige mængde hentes op fra dybe boringer inden for Reykjavíks bygrænse.

Samtidig tænker man på at udvide kapaciteten, idet man både vil udnytte fjernereliggende felter og foretage dybere boringer. Inden for selve Reykjavík, der har 84.000 indbyggere, planlægger Hitaveita at foretage endnu ti boringer på 2000 til 3000 meters dybde.

Fordelene ved geotermisk opvarmning

Geotermisk opvarmning har mange tilhængere blandt verdens miljøvenner. I de fleste større byer har man problemer med en forurening der truer miljøet og går stærkt ud over alle levende organismer. Reykjavík har også været en røgfyldt by, men tiderne har skiftet. Fordi man nu er gået over til at bruge jordvarme, der både er ren og nem at udnytte, er byen fri for den dræbende forurening der skabes når man brænder fossilt brændsel. I dag betegnes Reykjavík som verdens røgfrie hovedstad.

Og så koster det endda ikke nær så meget at udnytte jordvarmen som at brænde importeret brændselsolie for at skaffe varme eller elektricitet. I et hus der for eksempel forbruger omkring 40.000 kilowatt energi om året, ville udgiften til olie være 324.300 islandske kroner (5351 danske kroner), hvorimod den årlige udgift til jordvarme kan komme helt ned på 88.310 islandske kroner (1457 danske kroner).

Det er også meget enkelt at opvarme med varmt kildevand. Varmtvandsrørene er godt isolerede, så den dyrebare varme ikke går tabt undervejs. Hver husstand har en varmtvandsmåler, der aflæses af den samme som aflæser elektricitetsmåleren. Desuden er vandet så rent at man kan tage det direkte fra hanen og bruge det som badevand, til at vaske i og i et vist omfang til madlavning.

Kunne du tænke dig at tage en svømmetur om vinteren, udendørs, i et opvarmet svømmebassin? Reykjavík kommune har to udendørs bassiner af den art, hvor beboerne kan svømme i 26 grader varmt vand, uanset hvor kold luften måtte være. I dag har Laugardalur-svømmebassinet afløst det gamle vaskested i Thvottalaugar. Noget andet særligt ved Laugardalur er fire siddebassiner, hver med sin særlige temperatur, der holdes konstant. I hvert bassin kan op til 15 personer sidde og slappe af i vand på 32 til 45 grader. Folk med reumatiske lidelser finder lindring ved at tage et dagligt „varmebad“. Det er intet under at disse sundhedsfremmende centre er så populære, både blandt byens borgere og dens gæster. Beboerne i Reykjavík betaler kun 120 islandske kroner (2 danske kroner) pr. besøg, børn og ældre betaler mindre, og handicappede kommer gratis ind.

Kan landdistrikterne også få gavn af jordvarmen?

Hvordan så med de øvrige 100.000 indbyggere, der bor spredt i de mange små byer og landsbyer og på gårdene? Kan deres energibehov også dækkes ved udnyttelse af en eller anden form for jordvarme? Det nationale energivæsen anslår at med den nuværende pris på alternative energiformer vil 70 procent af befolkningen gå over til at bruge geotermiske opvarmningsmetoder inden for en overskuelig fremtid. For de resterende 30 procent af Islands indbyggere vil elektrisk opvarmning baseret på geotermiske processer stadig være mere økonomisk end elektricitet fremstillet med fossilt brændstof.

Siden slutningen af 1976 har det nye Sudurnes fjernvarmevæsen (Hitaveita Sudurnesja) været i funktion. Dette varmevæsen vil efterhånden sørge for geotermisk opvarmning til 11.000 indbyggere. Akureyri, den største by i landets nordlige del (12.000 indbyggere), og adskillige landsbyer har allerede fået deres egne fjernvarmesystemer. Der synes også at være gode muligheder for at sende varmt vand gennem rørledninger til nogle af landsbyerne langs fjordene vestpå.

Geotermiske kraftværker

At udnytte dampen fra de geotermiske højtemperaturfelter til elektricitetsfremstilling er en vanskelig sag som kræver hypermoderne teknologi og ingeniørarbejde. Et kraftværk af den art er anlagt i nærheden af den smukke sø Mývatn. Siden åbningen i 1969 har det fungeret upåklageligt, med en ydelse på tre megawatt. I øjeblikket er man i færd med at anlægge endnu et dampkraftværk — ved foden af Krafla. Dampen skal efter planen hentes op fra mange huller på 1500 til 2000 meters dybde i et geotermisk felt på i alt 35 kvadratkilometer. Indtil nu har dampen fra dette felt haft en temperatur på over 340 grader, og ingeniørerne håber at det nye kraftværk efterhånden vil få en kapacitet på omkring 70 megawatt.

Trods lavaudstrømninger nu og da, og pludselige, ukontrollable dampeksplosioner, skrider Krafla-projektet fremad. Nogle knytter store forhåbninger til sådanne kraftværker. Men eftersom de må bygges tæt ved, eller direkte oven på, geotermiske felter med høj temperatur for at man kan opnå den maksimale ydelse, er der temmelig stor risiko forbundet med at fremstille elektricitet på denne måde. Kun tiden kan vise om det nuværende projekt ved Krafla fører til en helt igennem vellykket udnyttelse af jordens damp, så det er risikoen værd.

Varmeprojektet på Heimaey

For nylig er Island begyndt at udvikle en metode til at udnytte endnu en form for jordvarme — varmen i størknet lava. For befolkningen på Vestmannaøerne ud for Islands sydkyst synes dette at være den bedste energikilde. Øerne har tilsyneladende ingen naturlige kilder med varmt vand i brugbare mængder, så man har ikke noget andet valg end at gå til vulkanen og dens produkt, den varme lava.

I begyndelsen af 1973 måtte Heimaeys 5500 indbyggere evakueres efter et voldsomt udbrud fra en ellers inaktiv vulkan lige uden for byen Vestmannaeyjar. I løbet af få uger blev en tredjedel af byen begravet i lava fra det nyopståede vulkankrater. Nogle måneder senere holdt vulkanen op med at udspy flydende lava, og indbyggerne begyndte at flytte tilbage til øen for at rydde op og genoptage deres normale tilværelse. Hvad kunne være bedre end, om muligt, at udnytte varmen fra deres nyskabte fjende?

Energien fra Heimaeys nye lavamark kan tappes og bruges til opvarmning af byens huse. Rør som er nedsænket i den friske lava fører damp og varm luft op, som så benyttes til at opvarme vandet i det kommunale fjernvarmeanlæg. Der er tale om et lukket kredsløb hvor 80 grader varmt vand sendes ud i Heimaeys fjernvarmesystem og pumpes tilbage til genopvarmning når temperaturen er faldet til 40 grader.

Efter planen skulle alle huse i byen inden længe kunne få gavn af dette nye varmesystem. Eksperterne mener at når de øverste lag af lavaen efterhånden afkøles, kan rørene blot sænkes dybere ned, så man igen finder tilstrækkelig høje varmegrader. Indbyggerne på Vestmannaøerne vil formentlig kunne benytte deres Hraunhitaveita (Lavafjernvarmevæsen) i mange årtier før lavamarken bliver for kold til at kunne udnyttes økonomisk.

Drivhusgartneri

I et land der ligger så nordligt som Island, sætter klimaet og den korte sommer ret snævre grænser for mulighederne inden for gartneri og landbrug. Det er kun få grøntsager det kan betale sig at dyrke på friland. Men på grund af jordvarmen er islændingene ikke bundet af de konventionelle gartnerimetoder. Jordens naturlige varme benyttes til at opvarme et drivhusareal på rundt regnet 14 hektarer. Derved er det muligt at dyrke tomater, agurker og mange forskellige slags blomster i et område hvor der ellers næsten intet kan gro. Andre grøntsager kan også dyrkes i visse egne af Island hvor jorden i sig selv tilføres naturlig varme — ved geotermisk energi, naturligvis.