Jordvarmen udnyttes
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I EL SALVADOR
Den 7. august 1975 var en mindeværdig dag for et lille land i Mellemamerika med en befolkning på lidt over fire millioner og et areal på blot 21.400 kvadratkilometer. Den dag begyndte et varmekraftværk som hverken bruger kul eller olie at fungere, så landet ikke længere behøver at importere fossilt brændstof til elektricitetsfremstilling. Generatorerne drives af damp som ligger dybt nede i jorden.
EL SALVADOR er et land med mange vulkaner. I øst-vestgående retning gennemskæres landet af en geologisk brudlinje, hvor der forekommer atten vulkaner. Mindst fire af dem har været aktive i nyere tid. Den vulkanske virksomhed giver sig også udslag i hede springkilder, udsivende damp fra klippesprækker, samt specielle fordybninger i jordskorpen (som kaldes ausoles på de indfødte indianeres sprog).
Hvor stammer dampen fra? Forskerne siger at regnvandet trænger ned i jorden gennem kratere og andre let gennemtrængelige lag og til sidst når ned til klippegrunden; og i nogle tilfælde, især i vulkanske områder, ligger den lava-opvarmede klippegrund så tæt ved jordens overflade at vandet her opvarmes til så høje temperaturer at den omdannes til damp. I Ahuachapán i det vestlige El Salvador er der for eksempel nogle fordybninger i jordskorpen på otte til ti meter i diameter, fyldt med sydende og boblende mudder. Mudderet varierer i farve fra rødbrunt til gult, og det afgiver dampe med en stærk svovllugt. I mange år var disse fordybninger blot en turistattraktion, og ingen tænkte på at de kunne bruges til noget praktisk formål.
De geotermiske undersøgelser begynder
I 1950erne hørte CEL (Comisión Ejecutiva Hidroeléctrica del Río Lempa), et uafhængigt statsudvalg for udnyttelsen af vandkraftreserverne, imidlertid om de første eksempler på udnyttelse af kraften i jordens indre. Det var i området Larderello i Italien, og i New Zealand, hvor man forsøgte at fremstille elektricitet ved hjælp af sådanne kraftreserver i Wairakei.
Disse oplysninger blev modtaget med stor interesse. El Salvador var netop begyndt at fremstille elektricitet ved hjælp af vandkraft fra floderne. Men for at udnytte denne energi på bedste måde ville det efterhånden være nødvendigt at udvikle varmekraft; og at gøre dette ved hjælp af fossilt brændsel ville kræve valuta til import af olie eller kul. Men de naturlige dampforekomster kunne udrette det samme, hvis blot de kunne udnyttes.
I 1953 indledte man de første geotermiske undersøgelser i Ahuachapán-området. I 1958 foretog man forsøgsvis elleve overfladiske prøveboringer i felterne i Playón de Ahuachapán og El Salitre. Mere seriøse geologiske, geofysiske og geokemiske undersøgelser indledtes i 1966, i et område på 200 kvadratkilometer.
Resultaterne var meget lovende. Af den grund gennemførte man i 1968 tre prøveboringer på henholdsvis 865, 981 og 1192 meters dybde. En af dem gav negativt resultat, men de to andre begyndte at producere damp med temperaturer på henholdsvis 231 og 208 grader celsius, og med et tryk på 10 atmosfærer. For at kontrollere om temperatur og tryk ville være konstant, opretholdt man fuld dampproduktion fra disse boringer i over et år. I januar 1970 foretog man så endnu seks boringer på 700 til 1400 meters dybde i det geotermiske felt i Ahuachapán, for at indsamle data til studium af de tekniske og økonomiske aspekter i forbindelse med opførelsen af det første jordvarme-kraftværk med en ydeevne på 30 megawatt. Det var meningen at dette kraftværk skulle være det første skridt hen imod den fulde udnyttelse af Ahuachapán-feltets kapacitet på 100 megawatt.
Det brændselsfri kraftværk opføres
I 1974 begyndte man derpå at bygge første etape af kraftværket, som nævnt med en ydeevne på 30 megawatt. Værket blev indviet og sat i drift i august 1975. Samme år begyndte man at opføre den næste generatorenhed, også med en ydeevne på 30 megawatt. Dertil måtte man gennemføre yderligere fem boringer på mellem 600 og 850 meters dybde. Denne enhed blev sat i drift i 1976. For øjeblikket er man i færd med at opføre en tredje generatorenhed, med 35 megawatts ydeevne, som vil udnytte dampen fra de to første enheder. Dermed vil det geotermiske felt i Ahuachapán fra i år yde en stadig strømforsyning på 95 megawatt. Da kraftværket ikke bruger fossilt brændstof betyder dette en årlig valutabesparelse på over 60 millioner kroner for landet.
Tilskyndet af de gode resultater er man ivrigt gået i gang med forskning og undersøgelser i landets østlige del. Man foretager nye boringer for også at udnytte jordvarmen i denne del af landet.
Miljøproblemer
Kraftværker der bruger fossilt brændsel som kul eller olie, eller som drives ved atomkraft, giver forureningsproblemer. Aske, røg og giftige luftarter kan forurene atmosfæren. Søer og vandløb kan blive forurenet af kølevand som ledes ud i dem. Desuden er det forbundet med alvorlige problemer at slippe af med affaldsprodukterne fra disse kraftværker.
Da jordvarme-kraftværkerne klarer sig helt uden brændsel, skulle man tro at de ville give færre forureningsproblemer. Men dampen, luftarterne og vandet fra de geotermiske boringer kan også skabe økologiske vanskeligheder.
Fra geotermiske felter som afgiver tør eller overophedet damp, udledes der en spildvæske indeholdende stærke koncentrationer af sulfater, samt syre og svage spor af klorid. En del af væsken kan være svagt alkalisk, med et overvejende indhold af sulfater og bikarbonater. Der kan også være en stærk koncentration af kuldioxyd, bor og ammoniak. Et andet stof, brintsulfid, er stærkt giftigt og kan forvolde økologiske problemer.
Fra felter som afgiver vanddamp er der store mængder vand som skal skaffes af vejen. Som regel er det meget saltholdigt og skadeligt for både planter og dyr. Indholdet af bor overstiger konsekvent den fastslåede tolerancegrænse for modstandsdygtige afgrøder. I almindelighed kan der også spores arsenik i vandet.
Det er derfor et alvorligt problem hvad man skal gøre med vandet efter at man har brugt det. Stort set har man forsøgt at skaffe det af vejen på følgende måder: (1) Ved at lede det ud i havet, (2) ved at lede det ud i floder, (3) ved at pumpe det tilbage til undergrunden og (4) ved at lade det fordampe i damme.
Hvis det geotermiske felt ligger langt fra kysten, kan det både være kostbart og vanskeligt at lede vandet ud i havet. Om vandet kan ledes ud i en flod, afhænger af flodens vandmængde, eftersom tolerancegrænsen for indholdet af de giftige stoffer ikke må overskrides. På den tørre årstid er flodernes vandmængde ofte så ringe at denne metode ikke kan anvendes. Hvis man forsøger at pumpe vandet tilbage til undergrunden, kan man støde på den hindring at saltene i vandet aflejres på siderne i borehullet. Fordampning i damme kan kun benyttes hvis man har store flade arealer til rådighed hvor dammene kan anlægges, og hvis regnmængden i området er minimal.
Fra jordvarme-kraftværket i Ahuachapán ledes vandet efter brugen gennem en åben kanal og føres ud i havet. Man har også med gode resultater forsøgt at pumpe det tilbage til undergrunden.
Økonomiske aspekter
Det er interessant at sammenligne udgifterne til et jordvarme-kraftværk med udgifterne til almindelige kraftværker, enten vandkraftværker eller varmekraftværker som benytter fossilt brændsel. Anlægsudgifterne til det samlede jordvarme-kraftværk i Ahuachapán, der i alt har en ydeevne på 95 megawatt, er blevet anslået til 4000 kroner pr. kilowatt. Driftsudgifterne for dette kraftværk ligger på 2,85 øre pr. kilowatttime der frembringes, mens driftsudgifterne ved El Salvadors største vandkraftværk, Cerron Grande, ligger på 2,28 øre pr. kilowatttime. På et almindeligt, oliefyret kraftværk koster det imidlertid for øjeblikket 13,68 øre at fremstille en kilowatttime. Det er næsten fem gange så meget som på et jordvarme-kraftværk. Ikke så mærkeligt at El Salvador er ivrig efter at udnytte sin jordvarme!
[Ramme på side 18]
Dansk jordvarme
■ Selv om Danmark hverken har vulkaner eller gejsere, skulle der være varme at hente i undergrunden, specielt i Nordjylland. I to-tre kilometers dybde kan man støde på vand der er 70 til 100 grader varmt. Dette resultat er Århus Universitet kommet til ved målinger af temperaturen i „brugte“ borehuller efter resultatløse olieboringer.
Man tænker sig vandet udnyttet på den måde at det pumpes op, løber gennem en varmeveksler der afgiver varmen til et fjernvarmenet, og efter afkøling pumpes tilbage til undergrunden. Da undergrundsvandet indeholder mange opløste mineraler, er det vigtigt at op- og nedpumpningen sker i et lukket system, uden fare for forurening.
På baggrund af franske erfaringer regner man med gode valutabesparelser. I Melun syd for Paris er 2000 lejligheder siden 1971 blevet opvarmet af geotermisk vand. Imidlertid forestår der endnu et forberedende arbejde her i landet. I første omgang er der bevilget penge til et selskab der skal i gang med tre boringer i henholdsvis Års, Salling og Skive. Giver boringerne resultat skal der bygges et geotermisk forsøgsanlæg ved hver boring. Et stort antal kommuner har allerede vist interesse for udnyttelse af jordvarmen.
[Ramme på side 18]
Vindkraftens muligheder
■ Kan vindkraften udnyttes rentabelt til elektricitetsfremstilling? Forskningen ledes af elværkerne, der anslår at 1000-2000 vindmøller vil kunne dække 10 procent af Danmarks samlede el-forsyning. Men der vil gå seks-syv år før man kan tage endelig stilling til vindkraftens muligheder, siger lederen af elværkernes vindkraftprogram, civilingeniør Mogens Johansson. Der skal udvikles en ny generation af vindmøller før prisen på strøm kan bringes ned på et acceptabelt niveau.
Sideløbende har lærere og elever på højskolen, efterskolen og seminariet i Tvind ved Ulfborg skabt det „måske mest håndfaste indslag i den danske energidebat“, som Politiken (28. marts 1976) udtrykker det. Efter næsten tre års byggearbejde kunne de i påsken 1978 prøvekøre verdens hidtil største vindmølle. Mølletårnet er af beton og har en højde af 53 meter, og de tre møllevinger har hver en længde af 27 meter. Det ventes at vindmøllen årligt vil producere 4 millioner kilowatttimer, svarende til totalforbruget i 120 eller flere enfamilieshuse. Det er tanken at møllen skal levere el og varme til de tre skoler, og da den kan producere mere strøm end skolerne har brug for, er der sørget for at det offentlige elnet kan modtage overskudsstrøm mod betaling.