Er verdensenhed endelig inden for rækkevidde?
NARKOTIKA
TERRORISME
EGOISME
KRIG
NATIONALISME
HAD
KRIMINALITET
EN FORENET VERDEN ville i høj grad gavne alle mennesker. Men er det ikke blot en utopi, ren og skær ønsketænkning? Eller er verdensenhed endelig kommet inden for rækkevidde?
Hvis man nogen sinde har rejst meget til udlandet, ved man hvor besværligt det kan være at skulle holde rede på de forskellige landes valutaer. Man veksler sine danske kroner til vesttyske mark, italienske lire, spanske pesetas, engelske pund eller måske amerikanske dollars, og hele tiden prøver man at forestille sig hvor meget det eller det nu koster, omregnet i danske penge. Hvis man har gjort den erfaring forstår man uden videre hvor praktisk det ville være med en forenet verden — bare på det ene lille punkt der hedder valuta!
Og tænk på alt det mas man har med endeløse pas- og toldkontroller. Det ville også høre op hvis verden blev forenet. Så ville man ikke mere høre: „Vil De være så venlig at åbne Deres kuffert? Hvor længe bliver De i landet? Hvor tager De ophold?“ eller måske endda: „Hvorfor?“ — næsten som om man slet ikke var velkommen.
Dette er naturligvis kun mindre ulemper i sammenligning med de virkelig STORE problemer som verdensenhed ville løse. Hvis verden blev forenet ville det være slut med politiske uoverensstemmelser og gensidige fordømmelser, der kun alt for ofte udvikler sig til handelsboykotter, valutarestriktioner, afbrydelse af diplomatiske forbindelser og endda åben krig, med alle de unødige lidelser og den elendighed der følger med.
Hvis nationerne kunne løse deres politiske uoverensstemmelser ville umådelige pengesummer fra landenes forsvarsbudgetter blive frigjort til andre formål. For disse midler kunne der skaffes menneskeværdige boliger, meningsfyldt arbejde og gode arbejdsforhold til alle. Ørkenagtige områder kunne gøres beboelige, der kunne anlægges veje og bygges hospitaler, og uddannelsessystemet kunne forbedres. Ja, der er næsten ingen grænser for hvad man så kunne gøre!
I betragtning af de fordele der er, er det forståeligt at man har gjort mange forsøg på at indføre enhed. Og i mindre målestok er nogle af disse forsøg lykkedes. Nogle folkegrupper er blevet forenet til stærke nationer. Før i tiden var der Det hellige romerske Rige, og i nyere tid kan vi pege på Det britiske Imperium og Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker.
Andre forsøg har, selv om de ikke nødvendigvis sigter mod politisk integration, dog afstedkommet større enhed i tanke og handling mellem forskellige grupper af nationer. Eksempler herpå er Den arabiske Liga og De forenede Nationer.
Nogle betragter dog verdensenhed som ren utopi. Selv Det hellige romerske Rige og Det britiske Imperium opløstes jo med tiden, påpeger de. Endog ret grundfæstede forbundsregeringer har deres problemer, som for eksempel regeringen i Canada, der er bekymret for at Quebec skal løsrive sig fra resten af landet.
Så selv om verdensenhed er et ønskværdigt mål, synes der at være en kraftig understrøm der modvirker bestræbelserne. Israels tidligere udenrigsminister Abba Eban sagde engang: „Et paradoks i vor tid er at den hastige tilvækst af små nationer og stater går hånd i hånd med bestræbelser for mere omfattende integration, hvilket kommer til udtryk i for eksempel De forenede Nationer, Det europæiske økonomiske Fællesskab, Organisationen af amerikanske Stater og Organisationen for afrikansk Enhed.“ De fjorten år der er gået siden disse ord blev udtalt, tjener kun til at bekræfte dem, for i denne periode har mange nye stater set dagens lys: Angola, Bangladesh og Botswana, for blot at nævne tre. FN har nu 151 medlemslande.
Er det, i betragtning af de stærke nationalistiske strømninger, realistisk at tale om verdensenhed? Ja, det er det. Vi mener at verdensenhed ikke alene er ønskværdig og opnåelig, men også uundgåelig! Og vi mener at en forenet verden vil medføre goder man i dag end ikke drømmer om.
Men spørgsmålet er stadig: Hvordan vil denne enhed blive opnået? Mange her i Vesteuropa opfatter muligvis fremskridtene henimod et „Europas forenede Stater“ som et skridt i den rigtige retning. Kunne dette vise sig at være det store gennembrud? Ville et samlet Europa endelig bringe verdensenhed inden for rækkevidde? Lad os undersøge det nærmere.