De ældres problemer

HVAD betragter de ældre selv som deres største problemer? Som oftest nævnes: økonomien, dårligt helbred, frygten for vold og overfald, ensomhed, følelsen af at man ikke duer til noget, den store forandring i levevis.

Mange ældre har svært ved at vænne sig til den drastiske forandring pensionsalderen medfører. De savner den travle hverdag. Det bliver noget af en plage for dem at udfylde tiden, navnlig hvis de ikke tidligere har haft tilstrækkelig mange interesser at gå op i.

Når en gift mand bliver pensioneret kan det også få stor indvirkning på hans kone. Det at manden er hjemme hver dag og måske kommenterer hendes arbejde, kritiserer det hun gør og gerne vil have opmærksomhed, kan belaste forholdet mellem dem. Det har vist sig at omkring en tredjedel af alle ægteskaber lider under at manden er blevet pensioneret.

Den faste pensionsalder i mange lande er til gene for et stort antal af de ældre. De er i stand til at arbejde og ønsker at arbejde. Men de kan ikke finde beskæftigelse. Ved århundredskiftet fortsatte 70 procent af de amerikanske mænd med at arbejde efter at de var fyldt 65. I dag fortsætter kun 20 procent. Men over en tredjedel af de pensionerede siger at de gerne ville arbejde hvis de kunne finde noget at lave.

En lærer forklarer hvordan det kan gå:

„Jeg er fuld af ideer, men ingen har brug for dem. Jeg har ikke lyst til bare at fordrive tiden indtil jeg dør. Jeg har lyst til at bruge den. Jeg har behov for et arbejde, ikke beskæftigelsesterapi, ikke en hobby . . .

Ændret livsrytme og tvungen lediggang er således virkelige problemer, men ofte overskygges de af ting som føles værre. Iøjnefaldende er de økonomiske problemer.

Pengeproblemer

Pensionsalderen medfører ofte en økonomisk omvæltning. Pludselig falder indtægten drastisk. Pensionisten må til at klare sig med folkepensionen, muligvis suppleret med en lille ekstra indtægt eller en pension fra anden side. Men under alle omstændigheder en indtægt som er væsentlig lavere end før. Dette, i sammenhæng med den voksende inflation, kan give pengeproblemer.

Bladet U.S. News & World Report fortæller for eksempel at 69 procent af pensionisterne i en by som New Orleans har en indtægt der ligger under fattigdomsgrænsen. I mange andre storbyer gælder dette fra en fjerdedel til halvdelen af de ældre.

Der berettes om amerikanske storbyer hvor mange ældre lever på sultegrænsen. En ældre kvinde i San Francisco fortæller at nogle ligefrem spiser affald fra skraldespandene.

I et brev til New York Times skrev en læser:

„Uden ekstra indtægt — og mange af New Yorks ældre har ikke nogen supplerende indkomst — kan man ikke opretholde livet. . . .

Øjeblikkelig hjælp er nødvendig hvis man skal undgå at de fattige ældre direkte sulter.“

Der var også en 80-årig enke i St. Petersburg, Florida, som kun havde en lille pension at leve af. Hun sprang måltider over, og spiste mindre og mindre. Til sidst brød hun sammen i sit nussede værelse, og ved døden vejede hun kun 34 kilo. Ved obduktionen fandtes intet spor af mad i hendes mavesæk. „Underernæring“ blev der skrevet i dødsattesten. Men en ældre ven kaldte det „opgivelse“. Han sagde: „Hun var simpelt hen holdt op med at tro på at morgendagen ville blive bedre.“

I Danmark, hvor det sociale sikkerhedsnet hører til verdens bedste, er problemet måske ikke helt så udtalt. Alligevel kan man ikke afvise at mange pensionister kan have svært ved at klare sig. På en konference som Pensionisternes Samvirke holdt på Christiansborg i november 1974, blev det således påpeget at „pensionisternes økonomi er på bristepunktet“. — Kristeligt Dagblad, 11. november 1974.

Dårligt helbred

Arvelige faktorer spiller naturligvis en rolle, men noget som har meget at sige for hvor godt et helbred man har i alderdommen, er hvordan man har levet sit liv. For dem der ryger, kan prisen senere blive lungekræft, blærekræft, kronisk hjertebesvær eller emfysem. Overdrevent drikkeri kan dræbe hjerneceller før tiden og medføre leversygdom. Og spiser man for meget kan det bidrage til hjerteproblemer, sukkersyge og andre lidelser.

En udbredt årsag til dårligt helbred blandt de ældre er utilstrækkelig ernæring. I nogle tilfælde skyldes det at de ældre ikke har råd til at spise rigtigt, i andre tilfælde at de simpelt hen forsømmer at spise en tilstrækkelig nærende kost, navnlig hvis de bor alene. Dette gør dem langt mere modtagelige for sygdom.

Hvad senilitet angår, viser en undersøgelse foretaget af Duke-universitetet, at kun omkring 15 procent af de ældre bliver senile. Og nogle mener at dette ikke er en direkte følge af alderdom, men af sygdom.

Frygten for vold

Mange steder, men specielt i storbyerne, er de ældre i højere grad end andre ofre for røveriske overfald. De har sværere ved at beskytte sig.

„Det er . . . langt fra alle, der føler sig så sikre efter mørkets frembrud,“ fortæller Politiken for 14. september 1977. Taskerøverier, voldelige overfald, ja endog voldtægt, hører til de forbrydelser der oftest begås mod ældre mennesker. På grundlag af en undersøgelse der er foretaget af Vilstrup-instituttet siger Politiken videre: „Det er især den ældre del af befolkningen, der føler sig utryg. Størst er problemet blandt kvinder over 60 år, hvor ca. 45 pct. er utrygge. Blandt mænd i samme aldersgruppe er 20 pct. utrygge.“

Ensomhed

Et af de sørgeligste problemer blandt de ældre er ensomhed. Alt for mange føler at der ikke er brug for dem og at ingen holder af dem. Problemet kan især blive akut i det øjeblik ægtefællen dør, navnlig hvis ægteskabet var harmonisk og lykkeligt.

I „gamle dage“ boede de ældre som regel hos deres voksne børn og havde derved fællesskab og selskab. Forskellige steder i verden, for eksempel i Afrika, Asien og Latinamerika, er det stadig sådan. Men også dér er forholdene ved at forandres. I Japan er antallet af ældre mennesker der bor alene, steget til over en million. Det er en 20 procents forøgelse i løbet af et år. Tokyo-avisen Daily Yomiuri oplyser:

„Det er tydeligt at Japan støt og roligt er ved at blive et samfund af ældre mennesker, men i det store og hele er både offentlige og private boliger lukkede for dem, med det resultat at mange har svært ved at finde et sted at bo. . . .

Japan søger efter sigende at blive en velfærdsstat, men der gøres næsten intet for at give de ældre det de har størst behov for, nemlig en bolig.“

I den vestlige verden bor flere og flere ældre mennesker alene, eller kommer på alderdomshjem eller plejehjem. Og en sideløbende tendens er at flere og flere voksne børn er ude af stand til, eller ikke har lyst til, at sørge for deres aldrende forældre.

Hvordan betragter du denne tendens der gør sig gældende i nutidens verden? Ja, hvordan betragter du de ældre? Og hvordan betragter Gud dem?

[Ramme på side 6]

’Samfundet mere uvenligt over for de gamle’

● Ifølge Almindelig dansk Lægeforenings Hygiejnekomité er samfundet blevet mere uvenligt over for de gamle. „Man ønsker så vidt muligt blot at stuve dem til side,“ hedder det i Politiken for 14. maj 1978. „Så længe man kan spise dem af med en smule penge, er det godt. Derimod har man ikke forståelse for, at også ældre mennesker kunne værdsætte at gøre nytte og være lidt agtede.“ Det fremhæves at det er urimeligt at presse de ældre ud af arbejdsmarkedet før de selv har lyst, og at „mange holder sig mere raske og rørige ved at være beskæftigede“.