Hvordan betragter du de ældre?
I VOR tid ændrer tingene sig hurtigt. Det gælder blandt andet folks syn på de ældre. Engang var det almindeligt at man viste respekt for de ældre. Men sådan er det ikke i dag. I mange lande går udviklingen tværtimod i modsat retning. En ældre professor der underviser ved et universitet i U.S.A., har for eksempel udtalt:
„Alderdom er en sygdom i Amerika. Den gamle bliver en spedalsk der skal gemmes væk på en institution eller, hvis den pågældende er heldig og formuende, på en dyr stiftelse, adskilt fra andre mennesker.“
Et rundspørge blandt skolebørn i Amerika har vist at børn sædvanligvis betragter ældre som „triste, trætte, syge, snavsede og grimme“. Det er en af tidens tragedier at de ældre bliver mindre og mindre respekteret af de unge. Endnu mere tragisk er det at færre og færre børn betragter det som en pligt at sørge for deres aldrende forældre.
Dette skulle dog ikke komme som nogen overraskelse, i hvert fald ikke for dem der betragter vor tids begivenheder i lyset af Bibelens profetier. Bibelen har forudsagt at mange i vor tid, i „de sidste dage“, ville være „egenkærlige, . . . ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. — 2 Tim. 3:2-5.
Guds syn på de ældre
Det er af stor interesse og betydning for os at vide hvordan Gud betragter de ældre.
Dengang der bestod et pagtsforhold mellem Gud og fortidens Israel, fik israelitterne denne befaling: „Du bør rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mands person, og du skal frygte din Gud.“ (3 Mos. 19:32, NW) Det var altså en hellig pligt at vise respekt for de ældre, en pligt der var forbundet med lydighed mod Gud. Apostelen Paulus sagde ligeledes: „En ældre mand må du ikke kritisere strengt [selv om han har uret]. Appellér derimod indtrængende til ham som til en fader, . . . til ældre kvinder som til mødre.“ — 1 Tim. 5:1, 2.
Det femte af de ti bud understreger at man bør vise behørig respekt for sine forældre: „Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, [Jehova] din Gud vil give dig!“ (2 Mos. 20:12) Læg mærke til følgende skriftsteder som viser hvordan Gud ser på børns forhold til deres forældre:
„Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder!“ — Ordsp. 23:22.
„Mishandle fader og bortjage moder gør kun en dårlig, vanartet søn.“ — Ordsp. 19:26.
„Den, som håner sin fader og spotter sin gamle moder, hans øje udhakker bækkens ravne, ørneunger får det til æde.“ — Ordsp. 30:17.
„Den, der slår sin fader eller moder, skal lide døden. Den, der forbander sin fader eller moder, skal lide døden.“ — 2 Mos. 21:15, 17.
I dag er vi ikke under Moseloven og dens bestemmelser. (Rom. 6:14; Kol. 2:13, 14) Men disse bud hjælper os afgjort til at forstå hvor stor betydning Gud tillægger dette forhold.
Respekt blandt andre folkeslag
Selv blandt mange af de folkeslag der ikke blev styret af Guds love, viste man de ældre tilbørlig respekt. I fortidens Ægypten lærte de unge mænd at rejse sig for de ældre som et tegn på agtelse, og at overlade dem førstepladsen. I det gamle Grækenland lærte de unge at tie respektfuldt når de var sammen med ældre.
I nogle dele af verden viser man stadig stor agtelse og respekt for de ældre. Et sted i Sovjetunionen hvor mange lever til de er over 100, siger man at en medvirkende faktor til deres lange levetid er den respekt man viser dem. Man lader dem føle at de gør gavn og at de er ønskede; de indtager en værdig plads i samfundet.
Tidligere var det også almindeligt i den vestlige verden at ældre blev respekteret og adlydt. Forældre tog sig af deres børn, og når børnene var blevet voksne var det en selvfølge at de tog sig af deres forældre.
Men New York-bladet Daily News fortæller om den indstilling man i dag har til de ældre:
„Mærkeligt nok er det på dette alderstrin [som ældre] en fordel at være sort eller af spansk afstamning i New York. De sorte og de der er af spansk afstamning tager sig af deres ældre.
Det gør de hvide i regelen ikke, og de ældre iblandt dem udgør en stor del af de 300.000 personer over 65 som man anslår bor alene i billige lejligheder eller på forfaldne hoteller og pensionater.“
De ældre har afgjort behov for at føle at de er ønskede og elskede. Føler de ikke det, kan det ende med at de simpelt hen giver op over for livet. Dr. Amos Johnson fra foreningen af amerikanske familielæger har udtalt:
„Jeg har set gamle mennesker med et forholdsvis godt helbred der, når de blev gemt bort og isoleret på et plejehjem, fuldstændig mistede interessen for livet.
De nægter at kommunikere, nægter at spise, bliver totalt lænket til sengen, visner bort og dør. Dette er en sygdomsproces der kaldes ’isolation’, og den bør benævnes som sådan på dødsattesten.“
En skjult skat
Yngre mennesker der viser interesse for de ældre, opdager ofte at samværet med dem kan være en berigende oplevelse. En midaldrende mand sagde at nogle af de bedste, de mest interessante og mest udbytterige timer i hans liv, havde været dem han havde tilbragt sammen med ældre.
Hvad er grunden? Jo, ældre mennesker har levet længere og har sædvanligvis oplevet meget mere i livet. Deres synspunkter og deres erindringer kan være af stor værdi. Dette er især tilfældet hvis de har levet deres liv i overensstemmelse med Guds love og principper. Om sådanne siger Bibelen: „Grå hår er en dejlig krone, den vindes på retfærds vej.“ — Ordsp. 16:31.
De ældre kan sammenlignes med en skjult skat. For at en skat kan være til gavn må den opdages og anvendes. Der er en rigdom af visdom, oplysninger og synspunkter at øse af blandt de ældre. Børn, teenagere, unge og midaldrende gør derfor klogt i at udveksle synspunkter med de ældre i familien. Og skulle de ældre tøve med at udtale sig, kan man taktfuldt spørge dem om deres mening. Man vil måske blive forbavset over hvor berigende det kan være, og det vil også opbygge og opmuntre de ældre.
Det er ikke alene de ældres gode råd og interessante oplysninger man kan drage nytte af; mange rodløse unge mennesker har fået stor fred i sindet ved at komme sammen med ældre — der ofte udstråler en varme, hengivenhed og forståelse som er yderst tiltrækkende. Et venligt ord fra en sådan ældre kan medvirke til at lette hverdagens byrder. Det er sådanne egenskaber der gør bedsteforældre til så fortræffelige babysittere.
Det betyder ikke at det altid er vise og opbyggende ord der lyder fra de ældres mund. (Præd. 4:13) De ældre kan ofte have fejlagtige opfattelser; men det kan andre også. De kan også have deres særheder, ligesom andre har. Men trods deres ufuldkommenheder — der ofte forstærkes med årene — fortjener de, ifølge Gud, at man viser dem hensyn og respekt.
Hvordan man kan hjælpe
To ældre damer, veninder, boede i hver sit hus i samme by. En dag blev det et voldsomt snevejr. Næste morgen, da den ene af dem kiggede ud ad vinduet, opdagede hun til sin forbløffelse at hendes fortov var blevet skovlet rent for sne.
Hun undrede sig over hvem der kunne have vist hende denne venlighed, endog uden at fortælle hende det eller bede om penge for det. Hun ringede til sin veninde for at fortælle hende om det. Men veninden kunne fortælle at hun var lige så forbavset, for hendes fortov var også blevet skovlet rent.
Nogle uger senere blev det igen et voldsomt snevejr. Næste morgen opdagede de begge at deres fortov igen var blevet ryddet for sne. Senere lød vejrudsigten igen på tæt snefald, og det kom også. Den aften gik den ene af damerne tidligt i seng og stod op næste morgen klokken 6. Da hun så ud ad vinduet var en 12-årig dreng i færd med at skovle sne.
Hvor det varmede hende og hendes veninde om hjertet at vide at nogen brød sig så meget om dem at han ville gøre dem en sådan tjeneste! Og hvorfor gjorde drengen det så tidligt om morgenen? For at de ældre damer ikke skulle se ham og føle sig forpligtede til at betale ham for det! Denne dreng gjorde dem en tjeneste som var af stor praktisk værdi. Det er et eksempel på de mange ting man kan gøre for de ældre, for at lette de byrder der følger med en fremskreden alder.
Taktfuld hjælp
Men samtidig må man være taktfuld og ligevægtig. Man må ikke være anmassende, kommanderende eller brysk når man tilbyder sin hjælp. Det er vigtigt at den ældre stadig føler at han eller hun selv bestemmer over sit liv, hvor dette er muligt.
For eksempel så en mand en dag en ældre dame der bar på en tung pakke. Han spurgte høfligt: „Kan jeg hjælpe Dem med at bære den?“ Hun smilede, gav udtryk for taknemmelighed over tilbudet, men afslog det, idet hun sagde: „Nej, jeg kan stadig klare det selv.“
I et andet tilfælde, derimod, skulle en mand over et stærkt trafikeret gadekryds midt om vinteren. Han så en ældre dame der stod ved fortovskanten med et ængsteligt udtryk i ansigtet. Han lagde mærke til den store snedrive hun skulle forcere, og idet han henvendte sig til hende spurgte han: „Kan jeg hjælpe Dem?“ Hun svarede hurtigt: „Åh ja tak, hvis De vil være så venlig!“
Besøg betyder meget
Besøg hos ældre betyder meget for dem. Som en ældre mand sagde om dem der besøgte ham: „De aner ikke hvor det glæder én, når ens børn og børnebørn bor så langt borte.“ Når man aflægger besøg, kan man måske fortælle en interessant oplevelse eller noget nyhedsstof der kan være af værdi. Men i mange tilfælde er det bedste man kan gøre, blot at være en god tilhører.
Noget andet som mange ældre vil sætte pris på når deres syn ikke længere er hvad det har været, er at man læser højt for dem. Det kan være et opbyggende uddrag af et brev man har fået. Eller de har måske selv noget læsestof de gerne vil have man læser for dem. Man kan også læse et stykke fra Bibelen og drøfte det med dem. Mange finder det interessant og opbyggende at læse højt fra de mange artikler om forskellige emner i bladene Vågn op! og Vagttårnet.
Undertiden kan man også vise sin interesse ved at komme med en lille gave. Det kan være noget spiseligt, en blomst eller måske noget man selv har lavet. Ja, er der behov for det, kan det også være en pengegave. Man kan desuden tilbyde de ældre at lave dem et måltid mad eller invitere dem med ud at spise, hvis de er i stand til at tage ud. Eller de vil måske gerne inviteres hjem til andre eller til forskellige sammenkomster. Tilbyd at ledsage dem derhen, og sørg for at der er nogen der tager sig af dem under sammenkomsten.
Med alderdomsprocessen følger undertiden sygdomme og skrøbeligheder der hindrer de ældre i at gå ud og gøre forskellige nødvendige ting, som for eksempel at købe ind. I så fald vil det være kærligt at tilbyde at gøre det for dem, eller at sørge for at det bliver gjort.
Ja, der er mange måder hvorpå man kan hjælpe de ældre til en gladere og lysere tilværelse. Gør man det, viser man gavmildhed og hjælpsomhed. Den der yder noget bliver også selv hjulpet, for når man véd man gør det rette, opnår man større tilfredshed i livet. Og de der bliver hjulpet vil i regelen vise den hjælpsomme endnu større kærlighed. Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apg. 20:35.
Det var den holdning der lå bag den kærlige tjeneste som den omtalte 12-årige dreng udførte for de to ældre damer, da han ryddede deres fortov for sne. Gennem den oplæring han havde fået i Bibelens principper, som søn af et af Jehovas vidner, havde han lært at lægge en sådan kærlig indstilling for dagen. Hans fader havde lært ham at skal man være en Guds tjener må man ikke alene have tro på Gud, men også lade troen komme til udtryk i gode gerninger. — Jak. 2:26.
Økonomisk hjælp
I mange lande har regeringen sørget for forskellige foranstaltninger hvorigennem de ældre kan få økonomisk hjælp, og det vil være korrekt at benytte sig af disse.
Det er imidlertid ikke altid at de sociale ydelser er tilstrækkelige, eller at en sådan ordning overhovedet findes. Hvilke økonomiske forpligtelser har voksne børn i så fald over for deres aldrende forældre og eventuelle bedsteforældre? Om dette vigtige spørgsmål har Guds ord følgende at sige:
„Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.
Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Tim. 5:4, 8.
Det er i virkeligheden meningsløst at sige at man ikke behøver at påtage sig den byrde at støtte sine aldrende forældre. Forældrene har på mange måder sørget for deres børn. I 18 til 20 år eller mere har børnene været afhængige af at deres forældre gav dem husly, mad, tøj, uddannelse, penge og andre ting. Dette har indbefattet den omsorg og pleje de behøvede som spæde og når de blev syge. Er det så ikke rimeligt at børnene, nu da de er blevet voksne, påtager sig det ansvar at sørge for deres aldrende forældre?
Der kan naturligvis komme en tid hvor det ikke længere er muligt selv at pleje dem der er højt oppe i årene, fordi de er blevet meget svækkede. Det kan være de vil få en bedre pleje på et plejehjem der specielt er beregnet for ældre. Men hvis dette bliver nødvendigt, bør man ofte besøge dem. Det er ikke rart at tilbringe sine sidste år på et plejehjem.
Vil det altid være menneskets lod at blive gammel, måske til sidst at blive lænket til en seng og være ude af stand til at deltage i alt det man før var med i, og kun have døden i udsigt?