De gør alt for at more sig

BRYLLUPSCEREMONIEN var i gang, og flere hundrede mennesker mødte op som tilskuere. Under optoget sang de med på bryllupsmarchen. Borgmesteren fremførte ritualet med et andet ordvalg end han plejede, og grunden var indlysende for alle tilstedeværende. Det var nemlig ikke to mennesker der blev gift, men to eremitkrebs.

Hele denne forestilling havde indbyggere i Ocean City, New Jersey (U.S.A.), fundet på for underholdningens skyld. Eksemplet viser hvor besat folk i dag kan være af den tanke at de skal have noget ud af fritiden. Mange er parate til at gøre alt for at more sig.

I Amerika hører man undertiden at fritidsbeskæftigelserne bliver kaldt landets største industri. Selv om leveomkostningerne stiger voldsomt og konstant, ofrede amerikanerne 844,8 milliarder kroner på deres fritid i 1977, mod 307,8 milliarder i 1965. „Amerikanerne er ved at udvikle en fritidsmentalitet,“ siger en fritidsforsker der arbejder for det amerikanske handelsministerium. „Dette konstante opsving viser ikke tegn på at skulle aftage.“ Man mener at amerikanerne i 1985 vil bruge over 1500 milliarder kroner på deres fritid.

Man finder på nyt

I de senere år har folk fundet på utrolig mange nye måder at beskæftige sig på i de timer de har fri fra arbejde. For eksempel har en gruppe oprettet en „fortidslejr“, hvor ingen må bruge redskaber der er opfundet efter 1820. Deltagerne tilbringer to uger i lejren, iført dragter fra tiden under de engelske koloniers krige mod franskmændene og indianerne.

Der findes også et „Samfund for kreative Anakronismer“. I fritiden klæder medlemmerne sig som i middelalderen, og de lever som dengang. De er delt i fire „kongedømmer“, der igen er opdelt i mindre områder som baronier og provinser. Til aktiviteterne hører kampe mellem deltagere iført rustning. Dog bruger man stumpe våben. Der vælges dommere som skal afgøre om den der rammes ville have været såret eller dræbt hvis der havde været anvendt rigtige våben.

’Badekarløb’ hører også til de nye morskabspåfund. På Saranacsøen i staten New York futter folk rundt i badekar som de har forsynet med påhængsmotor. Noget lignende gør medlemmerne af „Amerikanske vandbillers væddeløbsforening“. De stryger dog ikke hen over bølgerne i badekar men i kasserede folkevogne. De fjerner det øverste af karosseriet, tætner vognen og anbringer en skibsskrue på kardanakselen.

Hvorfor denne trang til fritidsfornøjelser?

Hvorfor går folk så højt op i fritidsbeskæftigelser i dag? Det gives der forskellige overraskende svar på. „Arbejdet er ikke mere den udfordring det var før,“ siger dr. John W. Churchill ved Maryland universitets afdeling for fritidsstudier. „Jeg tror vi har en trang til at skabe, til at yde noget, til at producere. Jeg mener det er noget meget væsentligt for os at få lov til det. Og da mange ikke har mulighed for det ved deres arbejde, kan trangen kun tilfredsstilles i fritiden.“ Dr. Churchill betragter den almindeligt udbredte aktivitet i fritiden som „en overgang til produktivitet“ og ikke så meget som en flugt derfra.

Vore dages store interesse for fritidsaktiviteter skyldes også at mange er holdt op med at betragte indkomst og status i samfundet som symboler på at det går dem godt. I stedet sætter de lighedstegn mellem succes og det personlige image de opnår ved at give sig af med originale fritidsbeskæftigelser. De tragter ikke bare efter at more sig, men efter at blive anerkendt for deres bedrifter i fritiden.

En endnu dybere liggende årsag til den store interesse for fritidsaktiviteter skal søges i tidens bølge af jeg-dyrkelse. Men er det da forkert at vise interesse for sig selv? Er man fordærvet hvis man viser denne interesse ved at more sig? Ikke nødvendigvis. Det er gavnligt at vise et vist mål af interesse for sig selv og at sørge for at få sund adspredelse. Men ofte tager hangen til fornøjelser overhånd, som vi skal se i den næste artikel.