Når morskab ikke betaler sig

I MODSÆTNING til hvad mange tror, fordømmer Bibelen ikke det at more sig. Jesus bidrog til munterheden ved en bryllupsfest, da han udførte sit første mirakel og supplerede vinbeholdningen, der var sluppet op. (Joh. 2:1-11) Jesus var ofte til stede ved festlige lejligheder; det kan man udlede af at hans modstandere uretmæssigt beskyldte ham for at frådse og at være forfalden til vin. — Matt. 11:19.

Bibelen opfordrer os til at nyde livet. „Jeg priste glæden,“ siger den vise bibelskribent, „fordi mennesket ikke har andet gode under solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans flid i de levedage, Gud giver ham under solen.“ — Præd. 8:15.

Men hvad så hvis fornøjelser og fritidsaktiviteter overdrives? Hvis fornøjelserne bliver det vigtigste i ens liv? Ja, så får man ikke den hvile, fornyelse og glæde ud af det som man havde regnet med. Tværtimod kan det blive til skade både for en selv og for andre.

Man skades selv

Mange bruger fritiden til overdreven nydelse af spiritus. Ordsprogenes bog i Bibelen indeholder en malende beskrivelse af hvad der sker hvis man gør det. Den lyder:

„Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i bægeret; den glider så glat, men bider til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle; dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; du har det, som lå du midt i havet, som lå du oppe på en mastetop. ’De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til vinen!’“ — Ordsp. 23:29-35.

De nedbrydende virkninger af alkoholmisbrug er imidlertid kun ét eksempel på hvor megen skade det gør at lægge for stor vægt på fornøjelser. Journalisten Jon Nordheimer skriver i New York Times: „Fritiden og den udbredte velstand blandt middelstanden har fået flere amerikanere til at skaffe sig legemlig fornyelse, motion eller bare spænding ved at udsætte sig for farer under påskud af at de søger adspredelse.“

Samme journalist oplyser at „statistikere der arbejder for forsikringsselskabet Metropolitan Life Insurance Company, beregner at der dør omkring 10.000 amerikanere hvert år som følge af at de for morskabs skyld eller af eventyrlyst har indladt sig på noget voveligt i fritiden. Og tallet er for opadgående“.

Bryder sammen i ferien

Ferien kan også give psykologiske vanskeligheder. En artikel i tidsskriftet Parade for 11. juni 1978 indledes sådan: „Hvordan kan det være at så mange bryder sammen i deres ferie? Hvad er der ved ferietiden som udløser psykologiske forstyrrelser? Dr. Heinz Brokop, Innsbruck, mener at forstyrrelserne skyldes at folk føler sig ensomme i ferien, at de har svært ved at indrette sig efter nye omgivelser, at de keder sig, og at de nedsætter tempoet efter at de nu har gået og truffet forberedelser til ferien. ’Over 2¹/₂ million turister fra hele verden besøger Østrig hvert år’ siger dr. Brokop, ’og de kommer givetvis for at slappe af og nyde det. Men jeg bliver holdt i sving af de mange der gør alt andet end lige det.’“

Det er klart at man ikke bliver glad og tilfreds blot fordi man har fri. Mange af de måder hvorpå folk bruger fritiden giver som omtalt både fysiske og mentale forstyrrelser. Og sørgeligt nok nøjes de dårlige virkninger af fritidsbeskæftigelser ikke altid med at ramme udøveren selv.

Følgerne for andre

Det man gør i sin fritid berører andre mennesker. Tænk for eksempel på hvad turismen fører med sig mange steder. Hvis et land vil have turisterne til at komme, må der hoteller, swimmingpools, campingpladser og veje til, og ofte går det ud over økologien og økonomien i visse områder. Forfatteren Guy-Mountfort skriver:

„Biologisk værdifuld mosejord bliver drænet, vandløb ledes en anden vej, ujævnt terræn planeres omhyggeligt, og den naturlige plantevækst ødelægges eller erstattes af mere dekorative, indførte arter. Snart ligner stedet nøjagtig alle andre feriesteder som mennesker har skabt — det er moderne, det fungerer effektivt, farverne er kunstige og stedet er charme- og sjælsforladt. Enkelte blandt den lokale befolkning får ganske vist beskæftigelse, men i regelen hidkaldes fagfolk udefra, og meget af fortjenesten går til udenlandske forretningsfolk der har sat penge i foretagendet, eller til andre egne af landet.“

Mange feriegæster betænker sig ikke på at skamskænde naturen. Guy Mountfort fortæller at „i hundredvis af indskrifter, nogle med over 30 centimeter høje bogstaver, fuldstændig har skamferet mange klipper og skrænter“ på Galapagosøerne. Læg hertil de ulykkelige følger af hensynsløs forurening af luft og vand, spirituskørsel, og hvad der ellers er af vidnesbyrd om skødesløshed fra forlystelsessyge menneskers side, og resultatet er virkelig sørgeligt.

Hvordan kan man undgå at gå til skadelige yderligheder når man søger fornøjelser? Det giver den næste artikel nyttige råd om.