En oprigtig undskyldning

Jehovas Vidners hovedkontor har modtaget følgende brev fra en rådgivende psykolog som er doktor i filosofi:

Til Jehovas Vidner: Jeg skriver for at sige undskyld for noget jeg var med til i foråret 1942 i Brookhaven, Mississippi. Jeg var 16 år dengang og for ung til at komme ind i militæret, men opfyldt af glødende begejstring for krigen. Da der lød et rygte om at en gruppe Jehovas vidner havde slået lejr i beboelsesvogne uden for byen og at de opfordrede folk til at unddrage sig værnepligten, gik en halv snes af mine kammerater fra high school og jeg selv ud til lejren, bevæbnet med pistoler. Vi holdt hvad vi mente var patriotiske taler for dem, og sagde at de hellere måtte være ude af byen inden næste aften. Det var de. Jeg tror ikke vi talte om hvad vi ellers ville have gjort.

Den fremherskende stemning i tiden afspejlede sig deri at Jackson-avisen Daily News skrev en leder som lovpriste vor gemene handling.

Grusomhederne under den amerikanske aggression i Indokina gav stødet til min fuldstændige omvendelse til pacifisme i tresserne, og de eneste to drenge i min søns high school der af moralske grunde nægtede at gå med i R.O.T.C. [Reserveofficerernes træningskorps] var ironisk nok min søn . . . og et Jehovas vidne.

Jeg har lært meget om frihed og demokrati, samt om pacifismen blandt de kristne der levede inden for de første 400 år efter Kristi tid, siden min „patriotiske“ tale i 1942, og jeg vil gerne sige undskyld til alle Jehovas vidner, selv om min undskyldning er 37 år forsinket. Med venlig hilsen, [underskrevet] F.H.W.

Vi er overbevist om at de Jehovas vidner der blev direkte berørt af denne hændelse, vil efterligne deres Herre Kristus Jesus og modtage denne oprigtige undskyldning. — Luk. 23:34.