Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g80 22/4 s. 3-4
  • Verdens bestseller — dens kamp for livet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Verdens bestseller — dens kamp for livet
  • Vågn op! – 1980
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad der tæller mere end at selve bogen består
  • En kolossal udfordring
  • Bestsellers
    Vågn op! – 1971
  • Lær Bibelen at kende
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Er Bibelen virkelig fra Gud?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
Se mere
Vågn op! – 1980
g80 22/4 s. 3-4

Verdens bestseller — dens kamp for livet

AF HVERT tusind bøger der udgives, bliver kun cirka halvtreds læst eller anvendt i mindst syv år. En bogs levetid er således kort — folk mister hurtigt interessen.

Hvad skal man så mene om en bog der har været i almindelig brug gennem mere end 3000 år? Og som endda har overlevet den heftigste modstand nogen bog har været ude for så længe verden har bestået. Tyranner, konger og fyrster, ja hele verdensriger, har forsøgt at udslette den. Men trods alt dette er den blevet verdens bestseller!

Til tider har det set ud som om modstanderne var lige ved at gøre det af med Bibelen. Mægtige herskere har udstedt edikter og forbud der dømte Bibelen til bålet. Men dødsklokkerne ringede forgæves. Bogen overlevede. At den er blevet bevaret gennem århundreder trods idelige angreb, er blevet kaldt „et historiens mirakel“.

Er det ikke højst besynderligt at en bog der er så gammel som Bibelen og som har mødt en sådan modstand, bliver alle tiders bestseller? I visse henseender er det med bøger som med mennesker. De viser sig på skuepladsen, vokser måske i popularitet, bliver gamle og dør. Biblioteker er ofte kirkegårde for millioner af døde bøger.

Bibelen, hvis grundtekst begyndte at blive nedskrevet for 3500 år siden, er imidlertid i høj grad levende. Den kan læses på sprog der tales af 97 procent af jordens befolkning, og dens udbredelse er enorm. Allerede før udtrykket „bestseller“ blev almindeligt, var Bibelen den mest efterspurgte bog i verden.

Hvad der tæller mere end at selve bogen består

Bibelen gør krav på at indeholde Guds ord, eftersom dens nedskrivning blev direkte inspireret af Guds ånd. (2 Tim. 3:16; 2 Pet. 1:20, 21) Gud lod Esajas skrive: „Græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.“ (Es. 40:8) Men at Guds ord „bliver evindelig“ indebærer andet og mere end at det blot findes i en bog der består gennem lang tid.

Faktisk findes der „bøger“ som synes at være skrevet før Bibelen. Man har for eksempel lertavler og andre litterære værker fra oldtidens Babylon og Ægypten. De menes at være skrevet flere hundrede år før Moses begyndte at samle og nedskrive den bibelske beretning i 1513 f.v.t. Men disse gamle dokumenter er affattet på sprog der nu er døde, og de omhandler forhold der er af ringe interesse for de fleste mennesker i dag. Disse „bøger“ tjener intet praktisk formål mere; de er døde.

I modsætning hertil siger Bibelen at Guds ord skulle blive ved med at ’virke i dem som tror’. (1 Tess. 2:13) Kraften i dets budskab ville øve indflydelse på dem som gjorde brug af det. I sin gengivelse af det samme vers siger Jerusalem-Bibelen om „Guds budskab“: „Det er stadig en levende kraft blandt jer som tror på det.“

En kolossal udfordring

Ville Gud være i stand til at bevare sit ord som en „levende kraft“ for evigt? I så fald skulle der overvindes enorme hindringer. Foruden de naturlige forhindringer ville der komme et angreb der næsten ville ødelægge Bibelen som en levende kraft blandt de troende.

Der kan skrives en spændende beretning om hvordan Bibelen har overlevet trods al denne modstand. I århundreder har mennesker forsøgt at få Bibelen brændt og dermed udslettet. Mægtige konger og kejsere har sat hele imperiers magt ind på at bekæmpe den. Men til den dag i dag har intet kunnet ødelægge den.

En og anden tænker måske: ’Hvorfor er der mon gjort så meget for at bevare Bibelen? Er det blot for at den kan have en god virkning på min tilværelse? Kan der ligge en meget dybere og mere omfattende årsag bag?’ Ja, hvordan kan det være at man både nu og i fortiden har gjort så ihærdige bestræbelser for at give hvert eneste menneske mulighed for at eje en bibel og at læse den?

I de næste artikler vil du finde et opmuntrende svar på disse og andre spørgsmål. Samtidig vil du i endnu højere grad komme til at værdsætte at Bibelen er blevet bevaret til nu.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del