Hvorfor de ikke tror

„Ingen Gud“

Ingen Skaber

Udvikling

Mennesker lider

„VI LEVER i et verdsligt samfund, hvor Gud ikke spiller nogen særlig rolle i borgernes tilværelse, tanker og handlinger. Mennesker ved i dag at de kan klare sig praktisk, følelsesmæssigt og forstandsmæssigt uden at tage Gud i betragtning.“

Sådan siger en filosof der har undersøgt hvorfor folk ingen tro har, og han citeres i bogen Religion in a Secular Age (Religionen i en verdslig tidsalder). Er De enig med ham?

Hvis De er det, opfatter De uden tvivl Dem selv som ateist og er overbevist om at Gud ikke eksisterer. Det kan også være at De er agnostiker og tænker: måske er der en Gud, måske ikke, men eftersom der ikke er nogen måde at finde ud af det på, gør det ikke den store forskel. Endelig er der den mulighed at De er det som Encyclopædia Britannica kalder „praksis-ateist“. De tror nok på Gud, men i praksis ændrer Deres tro intet ved Deres tilværelse.

Hvordan De end betragter Dem selv, skulle De standse op et øjeblik og overveje følgende: Hvis der findes en Gud, og hvis han har en fremtid for Dem i tanke, er det så ikke en alvorlig sag at benægte hans eksistens? Kan det ikke sammenlignes med at bo i et land og nægte at anerkende at landet har en regeringsmyndighed? Dersom man gjorde det, ville man hurtigt komme i konflikt med myndighederne, og man ville ikke kunne få gavn af de offentlige tjenester, den beskyttelse og de øvrige goder landets regering sikrer sine undersåtter.

Altså må man have vished for om der findes en Gud eller ej. Hvilke tanker har De selv gjort Dem om spørgsmålet? Hvis De ikke tror på Gud, hvad er da grunden? Er det en afgørelse De har truffet selv? Skyldes den Deres opdragelse? Eller påvirkning fra Deres omgivelser? Hvad er nogle af de almindeligste grunde til at folk ikke tror på Gud?

I den østlige verden

Den der bor i Sovjetunionen og som ikke tror på Gud, vil sikkert sige at det skyldes hans opdragelse. Dér har regeringsmyndigheden den taktik at modvirke troen på Gud, og i skolerne indgiver man børnene en ateistisk livsanskuelse .

En anden der bor længere mod øst vil måske henvise til sin religiøse baggrund. Religiøse baggrund? Ja, for selv om mange orientalere er dybt religiøse, har deres religion ofte slet ikke lært dem at tro på en almægtig Gud og Skaber.

Dette gælder for eksempel buddhismen, den mest udbredte religion i den østlige verden. I værket Verdens store Religioner siges der: „Buddhismens historie rækker 2500 år tilbage . . . I dag er den den fremherskende religion i Burma, Thailand, Tibet, Kambodja, Laos og Ceylon, og dens åndelige indflydelse i det øvrige Asien er vidtrækkende.“ Om den buddhistiske lære læser vi imidlertid i Kirke-Leksikon for Norden: „Alt er underkastet Kredsløbets Lov, og denne Lov er den røde Traad i hele den buddhistiske Betragtning af Verden og Livet. Buddhismen har altsaa ingen Gud, ingen Skaber.“ (Vor kursivering) Selv om buddhisterne i disse mange lande dyrker deres religion ved forfædrenes helligdomme, er de altså ofte ukendt med tanken om en almægtig Gud der har skabt alt.

Det samme gælder flere andre østerlandske religioner. Endog hinduismen, der som bekendt har millioner af guddomme, beskrives på følgende måde i bogen Religion in a Secular Age: „Man kan godt kalde sig hindu uden at tro på Gud.“

I den vestlige verden

Den der lever i den vestlige verden er ikke i tvivl om hvad der ligger i udtrykket „den almægtige Gud“. De fleste religiøse samfund i vesten hævder at tilbede Gud, og de lærer at Gud har skabt alt. Men Vesten går også foran når det gælder nytænkning og videnskabelige fremskridt. Disse strømninger får ofte folk til at betragte religionen som gammeldags og se hen til mennesker efter en løsning på deres problemer. Derfor finder mange kirkegængere at der er uoverensstemmelse mellem det de hører i kirken og det de hører fra anden side. Følgerne af dette kan være overraskende.

En meningsmåling i Australien har vist at omkring en tredjedel af medlemmerne i de protestantiske trossamfund dér — og hver femte af præsterne — nærer tvivl om hvorvidt der findes en Gud. Dette forhold finder man ikke kun i Australien. Og hvis det gælder kirkegængere, hvad så med ikke-kirkegængere?

Nogle har måske personlige grunde

De fleste af de her nævnte personer er blevet påvirket af deres omgivelser til ikke at tro på Gud. Hvis De ikke tror, er det måske af mere personlige grunde. Måske har De været ude for en rystende begivenhed eller De føler Dem berørt af at så mange mennesker i verden lider. De har måske draget den slutning at der ikke kan være nogen Gud, for hvis han havde været til, ville han have grebet ind og gjort noget.

De kan eventuelt også have draget en rent tankemæssig konklusion. I betragtning af menneskets stadig større indblik i og forståelse af universet, og især i betragtning af udviklingslæren, synes De muligvis ikke mere at man kan give rum for troen på en almægtig Gud.

Hvis De genkender Deres egen indstilling mellem de opfattelser vi her har berørt, tilskynder vi Dem til at læse de næste artikler i bladet.