Hvordan vil du tilbringe julen?

SER du med spændt forventning frem til julen, måske i den grad at du ligefrem tæller dagene? Det gør millioner af mennesker. Eller er det med blandede følelser du fejrer jul? Du fejrer den måske slet ikke? Der er millioner af mennesker som ikke er begejstrede for festlighederne. Hvordan vil du tilbringe julen?

Mange mennesker anser julen for at være en af de dejligste tider på året. Selv om julens skikke er forskellige fra land til land, bidrager de på hver sin måde til at gøre højtiden populær. På den nordlige halvkugle drømmer man på denne tid om „en hvid jul“ — den søde duft af gran, den festlige stemning fra gaderne som er pyntede med farvede lys og som vrimler med folk der er på indkøb, belæssede med farvestrålende pakker, og så lyden af de kendte julesange. På den sydlige halvkugle — for eksempel i Australien — træffes der forberedelser til en julemiddag under åben himmel, eller folk sætter kursen mod strandene, som det er skik og brug i Brasilien.

Til trods for at julen er så populær, er der færre og færre mennesker som fejrer den. I en pressemeddelelse hedder det: „For milliarder af mennesker eksisterer denne fest ikke.“ Og man forklarer at nu da nogle afrikanske og asiatiske lande er blevet selvstændige har de frigjort sig for „kristne højtider“. Men endog i de såkaldt kristne lande i Europa og Amerika er mange mennesker holdt op med at fejre jul. Hvorfor?

Datoen for højtiden

Det er klart at den der ikke bekender sig til kristendommen vil gøre indvendinger mod at fejre noget som almindeligvis anses for at være Kristi fødselsdag. På den anden side må man forvente at de der i Jesus Kristus ser en guddommelig foranstaltning til udfrielse fra synd og død, viser en form for værdsættelse af denne foranstaltning. Ville det ikke være glimrende at gøre dette ved at fejre Kristi fødselsdag den 25. december?

Men blev Kristus virkelig født den 25. december? New Catholic Encyclopedia besvarer spørgsmålet på følgende måde: „Datoen for Jesu Kristi fødsel kendes ikke. Evangelierne angiver hverken dagen eller måneden.“ En avisskribent i London har bemærket følgende: „Det eneste man sådan set virkelig er enige om [i denne sag] blandt historikere, synes at være at det ikke var den 25. december [at Kristus blev født].“a

Skribenten fortsætter imidlertid: „Det der virkelig har noget at sige, er betydningen af den begivenhed der fejres.“ Det mener du måske også. Men synes du alligevel ikke det virker mærkeligt at fejre en persons fødselsdag på en forkert dato? Er den rigtige dato helt uden betydning? Ville det ikke være mere naturligt at vælge en dato der har i det mindste nogen relation til virkeligheden, fremfor at vælge en helt vilkårlig dato?

Begivenheden der fejres

Lad os, for at komme videre i drøftelsen, forudsætte at skribenten har ret i at „det der virkelig har noget at sige, er betydningen af den begivenhed der fejres“. At Kristi fødsel var betydningsfuld vil ingen benægte.

Uanset hvor betydningsfuld Jesu fødsel var, så kan den dog ikke ophæve den bibelske sandhed som er nedfældet i Prædikerens bog 7:1, nemlig at „dødsdag [er] bedre end fødselsdag“. Set ud fra Guds synspunkt er disse ord forståelige nok. I løbet af sin levetid kan et menneske opbygge et vidnesbyrd om gode gerninger mod sine medmennesker og et godt omdømme hos sin Gud, hvilket ikke vil gå upåagtet hen. Livet begynder ved fødselen som et spørgsmålstegn. Det ender ved døden som et udråbstegn. Et menneskes livsløb viser tydeligt hvordan vedkommende virkelig var.

Jesus tjente Gud trofast i sin førmenneskelige tilværelse i himmelen. Men ville han efter sin fødsel som menneske fortsætte med at gøre dette, nu hvor han blev bragt sammen med syndere og blev genstand for Satans pres? Hans død i trofasthed svarede bekræftende på spørgsmålet, og sikrede ham en opstandelse i himmelen til en endnu højere stilling end han før havde. (Fil. 2:5-11) For Jesu eget vedkommende var dødsdag altså i høj grad bedre end fødselsdag.

Bringer man resten af menneskene med ind i billedet, er det da Jesu fødselsdag eller er det hans dødsdag der har været dem til størst gavn? Var det jesusbarnet der ved sin fødsel som menneske udvirkede at menneskeheden blev genløst, eller skete dette snarere da den salvede Jesus døde og gav afkald på sit liv som menneske? — Hebr. 9:14, 15.

Gør man sig dette klart, skulle det ikke overraske at Jesus befalede sine disciple at fejre hans død. (Matt. 26:26-30; 1 Kor. 11:23-26) Det skulle gøres den 14. nisan, den nøjagtige årsdag for hans død ifølge den jødiske kalender. Bibelen viser imidlertid ingen steder at Kristi fødselsdag også skulle fejres.

Uanset med hvilken oprigtighed man fejrer Jesu fødsel den 24. eller 25. december i stedet for at fejre hans død den 14. nisan, fejrer man altså i virkeligheden den forkerte begivenhed på den forkerte dag. Hvordan er denne forvirring opstået?

Julens europæiske rødder

Når man husker på at julen først og fremmest er opstået på den nordlige halvkugle, vil det lette forståelsen. Da hedningerne i Europa blev omvendt til kristendommen forsøgte man at gøre nogle af deres populære skikke og begreber kristne. Den 25. december, omkring den tid hvor dagene begynder at blive længere, fejrede de soldyrkende romere den ubesejrede sols fødsel (natalis solis invicti). I det fjerde århundrede efter vor tidsregning blev dette ændret, så man i stedet fejrede Guds søns fødsel. Senere blev grantræerne, som de hedenske germanske stammer benyttede i deres soltilbedelse om vinteren, taget i brug som juletræer. Lidt efter lidt blev hedenske og kristne skikke og begreber smeltet sammen.

En canadisk avis har omtalt denne udvikling med ordene: „Julen er et produkt af den tidlige middelalderkirkes synkretisme [bestræbelse for at bringe forskellige religiøse meninger i overensstemmelse med hinanden] . . . Faren ved synkretisme og naturlig teologi er at de åbner to muligheder. Hensigten er at den kristne sandhed skal fortrænge de førkristne opfattelser som man formentlig afslører, men det modsatte sker uvægerlig også. Det vil sige at den kristne sandhed farves af førkristne forestillinger, og resultatet er det rene hedenskab.“

Måske forstår du nu bedre hvorfor nogle mennesker som har stor kærlighed til Kristus og til det han lærte, er holdt op med at fejre julen som en religiøs højtid.

Hvad så med en ikke-religiøs jul?

Nogle fejrer blot julen som en ikke-religiøs familiefest, i særdeleshed „for børnenes skyld“. De hævder at det fremmer en bedre atmosfære i familien og styrker venskabsbåndene.

Det er udmærket at give gaver, og der er ingen tvivl om at det er med til at forstærke kærligheden og venskabet mellem venner og slægtninge. Men er de ting der knytter sig til julen, såsom julemanden og hans gavesæk, virkelig nødvendige for at man kan overraske sine børn, sine slægtninge og sine venner med en gave?

Ikke alle forældre er enige om at det er godt at fortælle børnene historien om julemanden. Der kan opstå problemer, som det ses af tilfældet med en syvårig amerikansk pige der blev interviewet. Hun sagde: „Jeg ved at julemanden ikke er virkelig, og det får mig på en måde til at tænke på om Jesus mon er virkelig.“

Et canadisk barn på 10 år var også i vildrede og sagde: „Jeg ved at der ikke er nogen julemand. Da jeg så skriften på gaverne, som skulle være fra julemanden, og det var min mors skrift, så vidste jeg det. Jeg sagde det til min far og mor. De sagde at det ikke var en løgn. De kaldte det fantasi. Min far sagde: ’jeg har aldrig i mit liv løjet for dig.’ Jeg sagde: ’Hvad så med julemanden og nisserne og alt det dér?’ Han sagde at der var visse ting som børn gerne ville tro på fordi det er så sjovt. Men jeg kalder det altså løgn.“

Dette skulle give voksne, og specielt forældre, stof til eftertanke. Mon ikke en praktisk gave, givet på et tidspunkt hvor den er tiltrængt, vil blive værdsat mere end en gave som givet af pligt på en forud bestemt dag? At man får et barn til at tro at det har fået en gave af en mystisk julemand medvirker i øvrigt ikke til at styrke kærlighedsbåndene mellem forældrene og barnet.

I lyset af dette er det ikke vanskeligt at forstå hvorfor nogle mennesker, som ellers elsker at give gaver og at gøre godt mod deres familie og venner, er holdt op med at fejre, ikke blot en religiøs, men også en ikke-religiøs jul.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

„Datoen for Jesu Kristi fødsel kendes ikke. Evangelierne angiver hverken dagen eller måneden.“ — New Catholic Encyclopedia.

[Tekstcitat på side 4]

’Jesus befalede sine disciple at fejre sin død . . . Bibelen viser ingen steder at Kristi fødsel også skulle fejres.’

[Tekstcitat på side 5]

’I det fjerde århundrede efter vor tidsregning blev en af de soldyrkende romeres fester ændret, så man i stedet fejrede Guds søns fødsel.’

[Tekstcitat på side 5]

En lille pige sagde: „Jeg ved at julemanden ikke er virkelig, og det får mig på en måde til at tænke på om Jesus mon er virkelig.“