Bør jeg holde jul?

SOM en illustration af ligheder og forskelle mellem fejringen af jul i henholdsvis vesten og østen vil artiklen her forme sig som en brevveksling mellem en japaner og hans ven i England. Indholdet vil hjælpe dig til at besvare spørgsmålet: Bør jeg holde jul?

Kære David!

Så går det løs igen. Forretningsfolkene fører an som var de ypperstepræster. Julemanden er ceremonimester, og juletræet tjener som højtidens symbol. Der frembæres ofringer i form af julekager og legetøj. De handlende gør hvad de kan for at udbrede julens religion i Japan, og i de sidste tre-fire årtier har deres missioneren båret ganske god frugt. Et stort antal japanere er blevet omvendt til denne „religion“ — i det mindste et par dage om året!

Dette har vakt min interesse. Jeg har ofte spekuleret på hvorfor så mange japanere, der i det store og hele er ikke-kristne, fejrer en „kristen“ helligdag. Hvornår begyndte japanerne i så vid udstrækning at holde jul? Hvad ligger der bag alt dette?

Da jeg søgte efter den japanske juls oprindelse fandt jeg frem til følgende interessante historie. Sōseki Natsume, en af meiji-periodens (1868-1912) store forfattere, sendte et julekort fra England til Shiki Masaoka, en berømt japansk digter, og beskrev det fascinerende julesceneri man så i London i slutningen af år 1900. Shiki skrev endog et haiku, den korteste form for japanske digte, der handlede om en lille kirke juledag. Åbenbart var julen stadig noget nyt i Japan ved århundredskiftet. Nøjagtig hvornår fejrede japanerne da deres første jul?

Det vil sikkert interessere dig at nogle autoriteter på området hævder at der første gang blev holdt jul på en pigeskole i Ginza så tidligt som i 1875, hvilket var otte år inde i meiji-perioden. Bladet The Christian Century skriver imidlertid at „skikken med at holde jul først for alvor slog rod i Japan i 1945“. På dette tidspunkt iagttog japanerne hvorledes missionærerne og de amerikanske soldaters familier fejrede julen. Efter at de var blevet slået i den anden verdenskrig opstod der en slags åndeligt tomrum, og japanerne havde i det store og hele brug for noget til at opmuntre dem.

Julen dækkede dette behov. Som man kan forestille sig lod forretningsfolkene ikke denne chance gå fra sig, men brugte juledekorationer til fremme af deres decemberudsalg. Juledekorationerne „havde en magisk evne til at tiltrække kunderne,“ skriver Kimpei Shipa, der er spalteredaktør ved en avis. „Dette skyldtes at udsmykningen virkede tiltrækkende og skabte feststemning.“

Men eftersom du bor i England, David, er du sikkert ikke klar over at lang tid før det blev aktuelt med julegaver, havde japanerne den skik at udveksle nytårsgaver ved årsskiftet. December har altid været en indbringende måned for de handlende. Folk med tegnebøger der bugner på grund af deres nytårsbonus, går ud og flotter sig. „Denne [jule]stemning satte folk i godt humør, hvilket bevirkede at de købte flere osei-bo-gaver [nytårsgaver] end normalt, og af den grund er skikken med juleudsmykning fortsat,“ forklarer Kimpei Shiba.

I dag er også stormagasiner og detailforretninger sprunget på vognen for at få det mest mulige ud af „julestemningen“, der lader til at være en indbringende forretning. Legetøjsfabrikanter og bagerier tilpasser sig stemningen for at få det bedste ud af højtiden. I december måned er omsætningen i „Børneland“, der er den største legetøjskæde i Japan, fire gange så stor som i de øvrige måneder. Det anslås at 5 til 10 procent af alle de kager der hvert år fremstilles i Japan, kan kaldes „julekager“.

Jeg har opdaget at nogle er misfornøjede med at der er gået så meget forretning i den japanske jul. For eksempel citerer avisen Yomiuri Shimbun en amerikaner der gennem længere tid har boet i Japan, for at have sagt: „Japanerne har antaget næsten ethvert julepåfund, men af en eller anden grund lader det til at højtidsstemningen udebliver.“ Han hentyder her til julens religiøse islæt.

Dette fik mig til at se nærmere på den religiøse side af julen. Kirkegængere hævder at juledag (25. december) er Jesu fødselsdag. Det forbavsede mig derfor at læse i Encyclopedia of Japanese Religions at det ikke kan fastslås at Jesus blev født den 25. december! Leksikonnet siger: „Skønt man ikke kender den nøjagtige dato for Jesu fødsel, er julen blevet fejret den 25. december siden omkring det tredje århundrede . . . Denne dato faldt omtrent sammen med vintersolhvervet og erstattede den førkristne højtid til minde om solens genfødelse.“ Solens genfødelse? Jeg troede at man fejrede Jesu fødselsdag. Hvordan kan det da gå til at oprigtige kristne fejrer en højtid der oprindelig var en hedensk vintersolhvervsfest? Den 25. december er ikke Jesu fødselsdag men den dag hvor man fejrede solens genfødelse. Hvordan kan den vestlige verdens kirkegængere da kritisere japanerne for at være hykleriske fordi de fejrer en „kristen“ helligdag, når det samme stort set gør sig gældende hvad angår deres egen fejring af højtiden?

Derfor, David, ville jeg sætte pris på om du kunne besvare disse spørgsmål for mig, for det er noget jeg har spekuleret meget på.

Din ven

Ichiro

Kære Ichiro!

Mange tak for dit brev med beskrivelsen af hvordan julen fejres i dit land. Det er interessant for os vesterlændinge at høre hvordan østerlændinge fejrer en af vestens helligdage.

For at sige det som det er, så har du fuldstændig ret når du siger at julen er en hedensk helligdag. Stort set ethvert opslagsværk forklarer at julefesten har sin oprindelse i den hedenske fejring af saturnalierne, de romerske fester for agerbrugets gud, Saturn.

Nøjagtig som det japanske folk har bragt julen ind i sine buddhistiske og shintoistiske kulturer, således har kristenhedens kirker indført hedenske højtider i deres „kristne“ tradition. På en måde er dette faktisk mere forkert, for mens japanerne fejrer julen som en fremmed højtid, fejrer kirkegængerne den hedenske saturnaliefest som en „kristen“ jul.

På et tidspunkt var den verdslige og religiøse fejring af julen i England faktisk erklæret ulovlig som en hedensk skik. Det var dengang puritanerne regerede England. I kolonien Massachusetts Bay i Nordamerika forbød de puritanere der forlod England på grund af deres religion også fejringen af jul, og idømte folk bøder hvis de festligholdt denne højtid.

Men jeg synes at du skal høre lidt om Bibelens syn på det at sammensmelte kristendom med hedenske religioner. „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende,“ formaner apostelen Paulus i Andet Korintherbrev 6:14-16. Og i vers 17 fortsætter han med at citere fra Esajas (52:11, hvis du vil slå skriftstedet efter): „’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene.’“

Hvordan kan man skille sig ud fra ikke-troende hvis man fortsætter med at fejre en fest der har sin oprindelse i hedenske religioner? Dette spørgsmål har fået mange oprigtige kristne til at afstå fra at følge traditionen og holde jul. (Det vil sikkert være interessant for dig at slå op i din bibel og læse Jesu ord i Mattæus 15:3-6.) Men der er flere grunde til at afholde sig fra at holde jul.

Hvis den 25. december ikke er Jesu fødselsdag, vil det at fejre denne dato som hans fødselsdag næsten være det samme som at lyve. Som du også nævnte i dit brev, hvordan kan en kristen der elsker sandhed og har fået påbud om at være ærlig, fremme løgnen? (Efeserne 4:25) Lige fra selve datoen til historien om julemanden er julen spækket med løgne. I Åbenbaringen 22:15 får de kristne imidlertid at vide at ingen „som holder af og som øver løgn“ vil modtage det evige livs velsignelse fra Gud.

Hvad er da grunden til at de såkaldt kristne i den vestlige del af verden holder jul? Det skyldes blandt andet kommercialismen, nøjagtig som det er tilfældet i dit eget land. Jeg har læst om en baptistpræst fra De forenede Stater der klagende har sagt: „Hvis man fuldstændig fjernede det kommercielle aspekt, ville de fleste mennesker overhovedet ikke føle at det havde været jul. Men man kunne udmærket helt fjerne det religiøse islæt uden at folk i det store og hele ville bemærke forskellen.“ Sådan er det også i England.

Interessant nok viser Bibelen at kommercialismen er nært forbundet med det den kalder „Babylon den Store“. Efter at have udmalet ’Babylon den Stores’ fald siger Bibelen (i Åbenbaringen 18:2, 11-19): „Jordens rejsende købmænd græder og sørger over hende, fordi der ingen er til at købe deres fulde lager mere . . . De købmænd der rejser med disse ting og som er blevet rige i kraft af hende, vil stå langt borte på grund af deres frygt for hendes pine og vil græde og sørge.“

Kan du se hvem „Babylon den Store“ er? Hvem synes du har givet „jordens rejsende købmænd“ her i England og i Japan en kolossal profit ved at udbrede den falske lære om julen? Er det ikke blandt andet kristenhedens religioner? Jo, og gennem mine studier har jeg lært at „Babylon den Store“ står for den falske religions verdensimperium, deriblandt kristenheden.

Hvad synes du derfor man bør gøre? Bibelens omtale af „Babylon den Store“ hjalp mig til at beslutte hvad jeg ville gøre. Åbenbaringen 18:4 kommer med denne tilskyndelse: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“

At „gå ud fra hende“ vil sige at man forlader al religion der fremmer løgn, og det krævede beslutsom handling af mig. Det var ikke let at rive sig løs fra alle de skikke og traditioner som julen omfatter. Her i landet er julen både en tid med selskabelige sammenkomster og en religiøs helligdag. Jeg måtte virkelig opbyde al mit mod for at være anderledes. Men ordene i Ordsprogene 29:25 viste sig at være en stor hjælp: „At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes.“

Jeg har fundet frem til alt dette med Jehovas vidners hjælp. I tusindvis af mennesker i England har taget det samme skridt og er ’gået ud fra Babylon den Store’ med alle dens falske religiøse skikke, deriblandt fejringen af jul. Men dermed være ikke sagt at vi ikke viser Jesus Kristus ære. Den måde vi ærer ham på er ikke ved blot at komme i „julestemning“ én gang om året, men ved at lægge kristuslignende egenskaber for dagen hele året rundt.

Din gode ven

David

(De kristuslignende egenskaber de prøver at opdyrke beskrives i Efeserbrevet 4:20-24; Filipperbrevet 2:1-6; Kolossenserbrevet 3:1-14. — Udgiverne.)

[Tekstcitat på side 4]

Forretningsfolkene fører an som var de ypperstepræster. Julemanden er ceremonimester

[Tekstcitat på side 5]

De handlende bruger julen til fremme af decemberudsalget

[Tekstcitat på side 5]

Dette fik mig til at se nærmere på den religiøse side af julen

[Tekstcitat på side 6]

„Derfor, gå ud fra dem . . . og hold op med at røre det urene“

[Tekstcitat på side 6]

„Jordens rejsende købmænd græder og sørger over hende“

[Tekstcitat på side 7]

„At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes“