Enden på vor tids økonomiske systemer

HVAD ville De gøre hvis De havde opfundet en maskine og den ikke virkede som den skulle? De ville sandsynligvis prøve den ene ændring efter den anden for at se om det skulle virke bedre. Men hvad så hvis De efter hver reparation fandt ud af at det kun blev værre? Ville det så ikke være på tide at drage den slutning at maskinen i sig selv var utilfredsstillende, og at der skulle en helt anden maskine til?

Vor tids økonomiske systemer virker ikke til gavn for hele menneskeheden. De er enormt uretfærdige. Hårdtarbejdende mennesker ser inflationen æde deres penge op. Millioner lever i fattigdom. Andre millioner har ikke det nødvendigste i livet. New York Times har om visse lande skrevet: „For mange fattige mennesker overskrider prisen for et enkelt måltid mad nu en dags indtægt,“ hvilket er en rammende opfyldelse af den bibelske profeti: „En liter hvede for en dagløn!“ — Åb. 6:6, den norske oversættelse Godt nytt.

Vore dages pengesystemer kan ikke give den fred, sikkerhed og velstand som menneskene ønsker så stærkt. Disse systemer er uadskilleligt forbundet med selviskhed, begærlighed, stolthed og en hjerteløs mangel på interesse for andre.

Hvad betyder alt dette? Hvorfor har vi haft verdensomfattende inflation, fødevaremangel, krige og vanskeligheder som aldrig før siden 1914?

Alt dette hører med til tidernes tegn. Det er forhold der ifølge profetien skulle kendetegne de sidste dage af den nuværende tingenes ordning. Og som et led heri skulle menneskene være „egenkærlige, pengekære, . . . uden selvbeherskelse, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. Alt dette præger vore dages politiske, økonomiske, sociale og religiøse systemer. — 2 Tim. 3:1-5.

Følgelig er vore dages uro på pengemarkedet og de strenge økonomiske tider for så mange en del af vidnesbyrdet om at den nuværende tingenes ordning går sit endeligt i møde, som Jesus forudsagde den skulle. (Matt. 24:3-14) Uanset hvad man gør for at lappe på vore dages økonomiske systemer og holde dem i gang, vil det kun virke en kort tid. Ingen „lap“ kan gøre det af med den selviskhed, begærlighed og uretfærdighed der præger dem.

Alle de her nævnte faktorer betyder at den nuværende utilfredsstillende ordning er på vej mod den største katastrofe nogen sinde, en katastrofe der sker ved Guds indgriben, ikke ved et menneskeligt uheld. Som Jesus udtrykte det: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Matt. 24:21.

Det er imidlertid opmuntrende at Guds profetiske ord lover at den kommende trængselstid vil blive efterfulgt af „en ny jord“, hvor ’retfærdighed skal bo’. (2 Pet. 3:13) Denne ’nye jord’ vil sige et nyt menneskesamfund, der indbefatter et nyt økonomisk system der virker til gavn for alle. Løftet lyder: „På Zions bjerg vil HERREN den Almægtige berede et festmåltid for alle verdens nationer — et festmåltid med den bedste mad og den fineste vin. Her vil han med ét fjerne den sorgens sky der har hængt over alle nationerne.“ — Es. 25:6-8, Good News Bible.

„Hvis de nuværende økonomiske problemer skal løses, må alt sættes tilbage til nul“

Det der snart vil ske er altså noget i retning af det en japansk forretningsmand svarede da man spurgte ham om hvad der var løsningen på vor tids økonomiske uro. Han sagde: „Hvis de nuværende økonomiske problemer skal løses, må alt sættes tilbage til nul.“ Han så ganske rigtigt at der ikke var håb om nogen sinde at få systemet bragt på fode. Guds ord giver ham ret: systemet står ikke til at redde. Derfor vil der ikke blive rettet op på det; det vil blive udslettet.

Muligheden for at de nuværende økonomiske systemer bryder sammen, har i den senere tid oftere og oftere været emne for en diskussion blandt økonomer. For eksempel har den amerikanske finanskommentator Sylvia Porter talt om en reel mulighed for en „inflationsklimaks i [U.S.A.] og i den øvrige verden, en klimaks der vil nedbryde tilliden til enhver investering i papirpenge, og dermed undergrave vort internationale pengesystems funktion så handelen mellem landene næsten vil gå i stå.“ Sylvia Porter tilføjer:

„Eksplosionens dønninger ville derpå forårsage et udbrud af konkurser, den faretruende oppustede kreditboble ville briste, arbejdsløsheden ville stige, pant i fast ejendom ville blive overtaget af andre fordi betalingsfristen for længst var overskredet, og forretningerne ville tage varer tilbage som var købt på afbetaling og som kunderne ikke kunne betale.

Og mens dette skrives bliver situationen endnu mere foruroligende.“

„Landene kan ikke blive ved med at låne for at forbedre levestandarden“

Den politiske kommentator Jack Anderson har skrevet noget lignende om den vaklende pengesituation:

„Landene kan ikke blive ved med at låne for at forbedre levestandarden. Pengene kan aldrig betales tilbage medmindre man investerer i produktion i stedet for i forbrug. For mange landes vedkommende er gælden allerede så stor at de ikke kan opsuge den uden at lide økonomisk skibbrud. . . .

De voldsomt stigende priser øger konstant den tunge gæld indtil hele banksystemet trues af sammenbrud.“

Det amerikanske institut for økonomisk forskning fremsætter disse iagttagelser:

„I adskillige år fremover synes følgende økonomiske udviklinger højst sandsynlige:

En alvorlig og langvarig verdensomfattende depression. . . .

Under en langvarig depression kan samfundsuroligheder let blive yderliggående. . . .

Enhver person eller familie der synes materielt bedre stillet end de der er hårdest ramt, kan blive genstand for pøbelvold.“

Når folk røver, plyndrer, overfalder og myrder som de gør nu, i en tid med relativ fred og velstand, hvad vil de så ikke gøre hvis samfundsmaskineriet bryder sammen? Det så man et eksempel på da elektriciteten blev afbrudt i New York i 1977. I visse kvarterer tog lovløsheden fuldstændig overhånd. Udplyndring, hærværk og røveri greb om sig, og politiet stod magtesløst.

Noget lignende skete i et afrikansk land da prisen på ris steg med en tredjedel. Det udløste optøjer og plyndringer i hovedstaden. Gaderne så ud som om der havde været krig. Der blev erklæret undtagelsestilstand og indført strengt udgangsforbud.

„Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs“

Med hensyn til hvad der venter hele den nuværende verden taler Bibelen om „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Når denne trængsel først begynder, vil papirpenge være værdiløse. Derfor siger Bibelen også: „Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på [Jehovas] vredes dag.“ — Matt. 24:21; Ez. 7:19.

Ingen menneskelig leder eller jordisk regering vil kunne afværge den kommende ’store trængsel’, for den er et udslag af Guds dom over den nuværende onde tingenes ordning. Derfor advarer hans ord: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ (Sl. 146:3) Men hvad skal man så gøre? Bibelen svarer: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand.“ — Ordsp. 3:5.

Jehova lover at hjælpe dem der stoler på ham nu, og hans løfte gælder også i økonomisk retning. Nej, Gud forsyner ikke sine tjenere med luksus, men han har lovet dem livets fornødenheder. (Matt. 6:24-34; Sl. 37:25) Det betyder heller ikke at tiden bliver let for dem der stoler på Gud — de berøres jo også af de dårlige forhold i verden. Men de vil afgjort have lettere ved at klare sig end andre i vore dages vanskelige tider.

Desuden forsikres disse mennesker om at Gud vil beskytte dem under det kommende sammenbrud, og lade dem komme ind i en retfærdig ny orden. (1 Joh. 2:15-17; Sl. 37:27, 34, 37) Dette er baggrunden når en brasiliansk familie der har lært at stole på Jehova, siger: „Selv om vi plages af økonomiske problemer er vi en lykkelig familie, for vi kender Jehova, den lykkelige Gud, og vi ved hvad hans hensigt er.“

„Ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig“

Ligegyldigt hvor hårdt det økonomiske pres bliver, gives der et sikkert håb om at den bedste af alle tider følger lige efter, nemlig Guds nye orden. De der ejer dette håb, og som grunder det på nøjagtig kundskab, og som stoler på Gud og ikke på materiel velstand, kan ’rette sig op og løfte hovedet fordi deres befrielse nærmer sig’. — Luk. 21:28.