Kan man finde sikkerhed når økonomien vakler?

VOR tids menneskesamfund præges i stigende grad af ængstelse og utryghed; og dette til trods for menneskets forbløffende tekniske bedrifter. Det er ikke mindst de økonomiske problemer i verden, som hastigt øges, der gør folk usikre, anspændte og pessimistiske.

Tonen og indholdet i udtalelser der for nylig er fremsat af økonomer, talsmænd for forbrugergrupper og ledende politikere, forretningsmænd samt arbejderledere er alarmerende. Nogle frygter endog et fuldstændigt økonomisk sammenbrud i de vestlige lande.

Men hvorfor er det økonomiske billede blevet så dystert? Hvad kan man gøre for at finde sikkerhed i en tid da økonomien vakler?

Inflationens virkninger

En grundlæggende årsag til de vestlige landes økonomiske vanskeligheder er inflationen, altså den almindelige stigning i priserne der er et resultat af at folks købeevne er større end udbuddet af varer. For en tid kan dette føre til økonomisk vækst og give øget beskæftigelse. Men med tiden udvikler der sig alvorlige problemer. Hvorfor er det sådan?

Mange faktorer gør sig gældende. Men en vigtig grund er at folks øgede købekraft i høj grad udgøres af lånte penge. Der kommer en dag da folk må erkende at de sidder i gæld til op over begge ører. Høje rentesatser og forringelse af pengenes værdi kan bevirke at det ikke længere lader sig gøre at låne. Der skæres ned på indkøbene. En formindsket efterspørgsel på mange varer får industrien til at indskrænke produktionen, hvilket kan føre til omfattende arbejdsløshed.

Dette er den situation mange lande oplever i dag. De økonomiske tilstande i De forenede Stater, Canada, Tyskland, Storbritannien og Sydamerika beskrives i nyhedsmedierne med udtryk som „inflationskatastrofe“ og „dystre udsigter overalt“.

For nylig blev bilindustrien i U.S.A. særlig hårdt ramt. En forlænget afsætningskrise udløste et uhyre antal afskedigelser, der gjorde hundredtusinder af automobilarbejdere arbejdsløse. De forenede Staters arbejdsløshedstal kom op på omkring 7.500.000, godt og vel 8,2 procent af den samlede arbejdsstyrke, og denne pludselige udvikling blev betegnet som „forfærdende“ og „uden sidestykke“.

Inflationen æder sig ligesom en ondartet svulst ind i hele samfundsstrukturen. Den truer den internationale handel, valutakurserne, løn- og prisniveauets stabilitet, opsparingen, investeringerne, enkeltpersoners, forretningsverdenens og den nationale betalingsevne, den sociale tryghed og hjælpen til samfundets syge.

Hvordan har alt dette berørt manden på gaden? U.S. News & World Report bemærker: „Inflationen . . . æder nu familiens opsparing; almindelige fornøjelser er der ikke råd til og usikkerheden breder sig.“ En undersøgelse der blev foretaget i slutningen af 1974 „fandt forbrugerne i en tristere sindsstemning end på noget andet tidspunkt siden . . . 1946“.

Hvorfor har de løsninger der er foreslået af de sagkyndige ikke formået at jage inflationen på flugt? Fordi inflationen blot er et symptom på en mere grundlæggende årsag til de økonomiske vanskeligheder.

Hvad skyldes inflationen?

I en artikel med titlen „Inflation og deflation“, skrevet for World Book Encyclopedia, forklarer professor i økonomi Kenneth E. Boulding, at når folk har penge at give ud, „opsøger de butikker og varehuse for at købe de ting de altid har ønsket sig“. Hvis industrien (som i krigstid) ikke producerer nok af disse ønskede varer, „må priserne nødvendigvis stige, idet folk overbyder hinanden for at få den lille forsyning der er til rådighed“. Det er med andre ord sådan at inflationen udspringer af folks ønske om at samle sig materielle ting i overmål. Og mange af disse ting er luksusartikler der kun har ringe eller ingen praktisk værdi.

Alt for ofte er dette ønske om materielle ting så overvældende at folk kommer i bundløs gæld. En „lev nu, få nu, betal senere“-holdning gør dem tilbøjelige til at købe på afbetaling og leve over evne. En artikel der gav vejledning om afbetaling blev for nogen tid siden bragt i Los Angeles-bladet Herald-Examiner, og den oplyste at familiers og enkeltpersoners gæld i De forenede Stater har nået „alle tiders rekord på 820 milliarder dollars“.

Man kan naturligvis ikke forvente at det store flertal vil begrænse sit ønske om materielle besiddelser. Men personligt behøver man ikke at efterligne denne selviske handlemåde. At anlægge et ligevægtigt syn på materielle ting kan hjælpe en til at finde sikkerhed i en tid med stadig større økonomiske vanskeligheder.

Et ligevægtigt syn på materielle ting

Mennesker verden over, hvad enten de hævder at være kristne eller ej, erkender at Jesus Kristus besad usædvanlig visdom og indsigt. Jesus advarede imod at nære et overdrevent ønske om at få materielle ting: „Vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Luk. 12:15.

Dette betyder ikke at det i sig selv er uret at eje noget, eller at der er noget forkert ved at leve komfortabelt. Det der skal undgås er „havesyge“, hvilket defineres som „stærk, hensynsløs begærlighed efter at komme i besiddelse af noget“.

Det fremmer en ligevægtig holdning hvis man overvejer hvor omsonst det kan være at sætte sin lid til materielle ejendele. Er der ikke mange som i årevis har „sat lidt til side“ på en bankkonto, blot for at opdage at inflation og devaluering har forringet pengenes værdi og gjort et voldsomt indhug i den smule de havde? Den der skal leve af en fast indtægt som ikke er dyrtidsreguleret, kender kun alt for godt skuffelsen ved at sætte sin lid til penges værdi.

Men hvad nu hvis man har et godt arbejde og lønnen stadig stiger så den kan klare prisstigningerne? Her er der også brug for ligevægt! Tænk på hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Philadelphia-bladet Bulletin opfordrer til forsigtighed: „Overalt er folk begyndt at være bekymrede med hensyn til deres arbejde. Og det bør de være. Både fordi et „sikkert“ arbejde på ingen måde behøver at være absolut sikkert, og fordi en smule omtanke nu kan vise sig at give bonus senere. Det er slemt nok at blive fyret fra sit arbejde i denne tid. Det er endnu værre at blive fuldstændig overrumplet.“

Dette er i sandhed et kritisk problem. Formindsket omsætning og alvorlig knaphed tvinger hvert år tusinder af virksomheder til at dreje nøglen om. En direktør i et internationalt firma for rådgivning i virksomhedsledelse siger: „I tider som disse stikker alt for mange folk hovedet i busken og mener at det slet ikke kan ske for dem, og dette gælder især folk der har arbejdet i den samme organisation i årevis.“ Da en af Chryslers fabrikker i Detroit truedes af permanent lukning, udbrød en ansat: „Jeg er ikke glad for situationen. Jeg har seks børn og har lige købt en ny bil. Hvis jeg mister mit arbejde, hvad skal jeg så gøre?“

Fast ejendom synes også kun at give ringe sikkerhed. Folk der har fast ejendom døjer med hård beskatning, høje vedligeholdelsesomkostninger, hærværk og med at lejerne ikke kan betale deres husleje.

At søge sikkerhed i materielle besiddelser er som at læne sig op ad et rør der er knækket og derfor ikke kan give støtte. Men der er en vej der fører til sikkerhed. Hvad er det for en vej?

Vejen til virkelig sikkerhed

Apostelen Paulus gør en praktisk iagttagelse i Første Timoteusbrev 6:7, 8: „For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting.“ Ville tilfredshed med hvad vi allerede har ikke lette vores økonomiske bekymringer? Sandsynligvis ejer vi adskilligt som vi aldrig bruger. Ville det egentlig skade at begrænse yderligere unødvendige indkøb?

Et menneskes syn på sig selv kan være en anden faktor der bidrager til økonomiske problemer. Er det ikke sandt at en hel del arbejdsløshed skyldes at mange har uvilje mod at udføre underordnet arbejde eller arbejde for mindre løn end de har været vant til? Hvis man har behov for at få et arbejde, hvor tåbelig er så ikke en sådan indstilling! Ville det ikke være fornuftigere at sænke sin levestandard en smule i stedet for stædigt og unødvendigt at forblive arbejdsløs? Apostelen Paulus, en mand der af personlig erfaring kendte til „både . . . at være mæt og . . . at sulte, både . . . at have rigeligt og . . . at lide nød“, gav denne sunde vejledning: „[Jeg siger] nemlig til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke.“ — Rom. 12:3; Fil. 4:12.

En anden udtalelse af Jesus der kan hjælpe os til større sikkerhed i en økonomisk knibe, findes i Mattæus 6:25, 32, 33: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ Hundredtusinder af mennesker, både i fortiden og i nutiden, kan bevidne Guds evne og villighed til at sørge for det nødvendige til dem der gør hans vilje.

At søge Guds rige og hans retfærdighed først kan imidlertid bidrage til sikkerhed på en anden og mere indirekte måde. Hvordan det? Ved at den der anvender Bibelens principper i sit liv, bliver mere flittig til sit arbejde. I stedet for at drive den af under arbejdet og stjæle tid fra sin arbejdsgiver, adlyder han vejledningen i Efeserbrevet 4:28: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ Arbejdsgivere vil ofte tøve med at afskedige en sådan medarbejder.

Bibelen har givet yderligere grundlag for sikkerhed ved at forudsige at de forhold vi oplever i de nuværende „kritiske tider der er vanskelige at klare“, blandt andet de alvorlige økonomiske vanskeligheder, er et tegn på at vi har nået „de sidste dage“ af den nuværende tingenes ordning. (2 Tim. 3:1; Matt. 24:7, 8; Åb. 6:5, 6) Snart vil, som den inspirerede Bibel lover, en ny ordning råde over hele jorden, og økonomiske vanskeligheder vil være borte for evigt. — 2 Pet. 3:13; Åb. 21:1-4.

Kunne du tænke dig at leve i den nye ordning, som vil være fri for økonomisk utryghed? Jehovas vidner vil være glade for gratis at hjælpe dig med at foretage et studium af Bibelen så du kan lære at opfylde de krav Gud stiller.

„Bedre fattigmand med lydefri færd end en, som går krogveje, er han end rig.“ — Ordsp. 19:1.