Hvordan alkohol indvirker på legemet

FOR at forstå hvordan alkohol indvirker på legemet, er det nødvendigt at vide noget om cellerne og organerne i det menneskelige legeme. Normalt arbejder disse ikke på fuld kraft. De har dét som nogle kalder en „funktionsreserve“, der bringes i anvendelse når legemet er udsat for særligt pres. Således kan man nøjes med kun én nyre og stadig leve et normalt liv. Og man kan få fjernet helt op til 90 procent af leveren — forudsat at den resterende del er rask — eller endog en anselig del af hjernen, uden at det vil hindre én i at føre en normal tilværelse.

Det er denne „funktionsreserve“ der er årsagen til at man ved et overdrevent alkoholforbrug kan belaste sit legeme ganske betydeligt, uden at man bliver klar over hvad der sker inden i en. Men det bør man alligevel vide.

Når en celle belastes udvider den sig, og hvis den belastes for hårdt og i for lang tid, vil den til sidst briste og dø. Hvis belastningen derimod ophører i tide, vil cellen gradvis genvinde sin normale størrelse og funktion. Det er først når man har opbrugt sin reserve, altså når for mange celler er beskadiget eller døde, at man tvinges til at se i øjnene at man er gået for vidt gennem for lang en periode og er blevet syg.

Mange af dem som drikker en del for meget oplever ikke det egentlige, pludselige sammenbrud. Men i tilknytning til alkoholmisbruget kan man få en lang række sygdomme, uden at man er klar over at disse sygdomme er en følge af ens drikkevaner. I værste fald vil disse sygdomme føre til døden. Den tilsyneladende dødsårsag vil altså da være en eller anden almindelig sygdom, men døden indtræder måske alligevel helt op til 10 år tidligere end nødvendigt.

Drikker du alkohol? I så fald hvor meget? Ja, hvor meget kan man drikke uden at tage skade?

Hvor meget kan man tåle?

Spørgsmålet om hvor meget alkohol det menneskelige legeme kan omsætte er meget vanskeligt at besvare. De enkelte individers evne varierer stærkt. Så hvad der vil være for meget for den ene, vil måske ikke være det for den anden. Ja, nogle mennesker kan overhovedet ikke tåle alkohol.

Der er stor forskel på hvor meget eksperterne vil betegne som skadeligt, når der er tale om et dagligt forbrug. Imidlertid er mange enige om at et sundt og rask voksent menneskes organisme allerhøjst kan klare cirka 3 centiliter spiritus, 6 centiliter hedvin, 12 centiliter bordvin eller 25 centiliter øl pr. time. Andre eksperter siger at det tager to timer at forbrænde dette kvantum. Her er det vigtigt at bemærke at langtfra alle mennesker er sunde og raske, og den omstændighed kan jo forandre billedet betydeligt.

Hvis man indtager mere alkohol end man kan forbrænde, vil alkoholkoncentrationen i blodet stige. Først føler man sig afslappet, men efterhånden som alkoholpromillen i blodet stiger, mister man dømmekraften og kontrollen over sine følelser, bevægelserne bliver ukoordinerede og reaktionshastigheden forlænges, og mere alvorlige problemer følger efter.

Hvad angår teenagere vil de fleste tage alvorlig skade hvis de prøver at efterligne bare en gennemsnitsvoksens drikkevaner. Da deres legeme endnu ikke er fuldt udvokset, vil de mærke alkoholens beroligende virkning hurtigere og med større styrke end voksne. Ligeledes vil de, på grund af det stade deres følelsesmæssige udvikling endnu befinder sig på, hurtigere vise tegn på beruselse og meget let give efter for seksuelle drifter.

Hvis man er voksen, kan man da gå ud fra at man er uden for farezonen hvis man blot fordeler alkoholindtagelsen over et vist tidsrum, så man ikke drikker mere pr. time end man kan omsætte? Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Der er nemlig også en grænse for hvor meget man uden risiko kan indtage pr. dag. Hvor ligger så denne grænse?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og lægevidenskabelig litteratur opgiver meget forskellige tal. For eksempel betegner en rapport fra WHO 120 gram alkohol (cirka 12 genstande) som „umådeholdent forbrug“. To år senere sagde en WHO-rapport at faregrænsen måske lå ved mindre end halvdelen af dette forbrug. En fransk afhandling peger på at kvinder som indtager mere end 1 genstand (indeholdende cirka 10 gram alkohol) dagligt, er mere udsat for at få skrumpelever end de kvinder som ikke drikker, og at 2 genstande dagligt kan virke skadeligt på mænd.

Hvorfor opgives der så forskellige tal? En af årsagerne kan være at undersøgelserne er udført med forskellige grupper af mennesker. Folk er forskellige, og det er derfor meget forskelligt hvad de kan tåle. Af samme grund vil det være meget uklogt at drikke et bestemt kvantum hver dag, blot fordi det er det folk „forventes at kunne tåle“.

Husk, det er dit helbred det gælder. Hvis du har drikkevaner som regelmæssigt udsætter dit legeme for overlast, ødelægger du din „funktionsreserve“, og du kan være sikker på at få problemer.

Bibelen fordømmer klart fuldskab. (Ef. 5:18; Gal. 5:21) Ikke alene skader drankeren sit eget helbred og sætter livet på spil for sig selv, han udsætter også andres liv for fare. Imidlertid advarer Bibelen: „Hør ikke til dem, der svælger i vin.“ (Ordsp. 23:20) Visdommen i dette råd belyses af de erfaringer man har gjort med hensyn til hvordan alkoholmisbrug indvirker på de forskellige organer.

Virkninger man bør kende til

Hvis legemet regelmæssigt overfyldes med alkohol, vil giften hobe sig op og skade mange af organerne.

Leveren: Dette organ er et af legemets vigtigste giftnedbrydere. For eksempel nedbryder den giften i den røg vi indånder og i de kemikalier vi får ind gennem maden, vandet eller eventuel medicin. Men det overdrevne alkoholforbrug vil ikke blot hæmme denne livsvigtige proces; det vil samtidig yderligere forøge giftmængden i legemet. Desuden nedsættes leverens evne til at bidrage til dannelsen af røde blodlegemer, de faktorer der får blodet til at koagulere, samt forsvarsmekanismerne mod bakterieangreb. At leveren beskadiges kan endvidere resultere i træthed, åreknuder, ophovnede ankler, forstyrrelser i hormonbalancen, seksuel impotens og gulsot, for blot at nævne nogle få ting.

Leveren er normalt blød, men hvis den misbruges forstørres den og bliver hård. Hvis alkoholmisbruget standses i tide, kan den vende tilbage til normal størrelse. Men hvis for mange af dens celler allerede er ødelagt, vil den være skrumpet ind og blevet hård for bestandig.

Spiserøret: Hvis leveren bliver stærkt betændt, stiger trykket i spiserørets blodkar, og der hvor spiserøret munder ud i mavesækken udspiles blodårerne og bliver tyndvæggede. De vil da let komme til at bløde, nogle gange meget voldsomt.

Mavesækken: Mens små mængder alkohol stimulerer sekretionen af mavesaft, virker større mængder og stærkere koncentrationer stik modsat. Mavesækken bliver nu betændt. Overfladen, som afsondrer mavesafterne, svækkes og mavesækkens muskulatur slappes. Følgelig bliver maden hverken tilstrækkelig blandet eller kemisk nedbrudt. Der opstår underernæring, som regel fordi legemet ikke kan få fuldt udbytte af kosten, og fordi den der drikker umådeholdent stiller sin sult med alkohol og således unddrager legemet den nødvendige næring.

Bugspytkirtelen: Denne kirtel sørger for nogle af enzymerne der skal være med til at nedbryde fødens bestanddele, såvel som insulin der regulerer koncentrationen af sukker i blodet. Men for megen alkohol vil få enzymerne til at angribe bugspytkirtelen og dræbe store dele af den. Følgelig nedsættes insulinproduktionen, hvorved der opstår sukkersyge; og fordi der mangler fordøjelsesenzymer optages føden ikke ordentligt. På grund af den stærke smerte der opstår i bugspytkirtelen vil der samtidig være risiko for at man bliver afhængig af smertestillende midler.

Hjertet og blodcirkulationen: Forhøjet blodtryk og uregelmæssigheder i hjerterytmen er en anden af følgevirkningerne af umådeholdent drikkeri. Når hjertets celler forstørres, bliver hele hjertet selvsagt større. Så kan hjerteklapperne ikke fungere rigtigt, dets muskelfunktion svækkes, og blodcirkulationen nedsættes. Hele legemet unddrages ordentlig næring, og giftstoffer hober sig op. En person der er angrebet på denne måde vil være meget udsat for at få hjerteanfald og slagtilfælde.

Lungerne: Kronisk bronkitis og lungebetændelse er meget udbredte sygdomme blandt drankere. Tuberkulose er en ikke ualmindelig komplikation, som sandsynligvis skyldes den ringe ernæring og den større modtagelighed for lungeinfektioner. En undersøgelse har vist at mindst 50 procent af alle tuberkulosepatienter er alkoholikere.

Nyrerne: Et overdrevent alkoholforbrug bevirker at blodkarrene i nyrerne udvider sig. Mængden af urin der afgives bliver for stor, således at legemet berøves den nødvendige væske.

Hjernen og nervesystemet: Alkohol virker i særlig grad nedbrydende på nervesystemet. Hjernen har, i lighed med andre organer, en stor „funktionsreserve“, således at mange celler kan ødelægges uden at der optræder foruroligende symptomer. Men til forskel fra det der er tilfældet med andre organer, kan skaden her være permanent. Hjernescannere har vist at ikke alene alkoholikere, men også de der blot ved selskabelige lejligheder drikker mere end de burde, rent faktisk får hjernesvind.

Alkoholens indvirkning på nervesystemet kan for eksempel komme til udtryk ved hukommelsestab: dagen derpå husker man måske nok at man har drukket, men man kan ikke huske hvordan man er kommet hjem eller hvor man har parkeret sin bil. Rystelser og mangel på koordination af bevægelserne, ikke blot i nogle få timer, men over en længere periode, vil være et yderligere bevis på at nervesystemet er svækket.

Nogle mennesker praler med hvor meget de kan tåle. De kan måske også drikke meget og alligevel se ud til at være ædru. Men kan de i virkeligheden tåle mere? Nej, selv om man er vant til at drikke, kan man ikke nødvendigvis indtage mere uden skadelige følger. Det forholder sig snarere sådan, at man kun tilsyneladende har udviklet en vis alkoholtolerance og som følge heraf kan drikke mere før hjernen og nervesystemet sender advarselssignaler. Og hvis leveren samtidig er beskadiget, er legemets evne til at omsætte alkoholen i realiteten formindsket. Fortsætter man med at drikke under disse omstændigheder, vil hele systemet gradvis nedbrydes. Og det er ikke noget at prale af.

Hjernen og nervesystemet styrer også åndedrættet. Drikkeorgier udgør derfor en alvorlig fare, for når alkoholkoncentrationen i blodet bliver for høj, er der risiko for at legemets livsvigtige funktioner standser helt.

Da alkoholen indvirker på hjernen, vil alkoholikerens personlighed gradvis gå i opløsning. Dette afventer ikke det tidspunkt da hans helbred er nedbrudt i en sådan grad at han søger lægehjælp. Nej, længe før da vil alkoholens skadelige virkning måske komme til udtryk ved at han mishandler sin kone og mister adskillige job på grund af sin upålidelige og fornuftstridige opførsel.

Viden om hvad der sker med ens legeme og ens personlighed når man drikker for meget, burde få ethvert fornuftigt menneske til at stoppe op og nøje betragte sine drikkevaner. Hvorfor vente til ens „funktionsreserve“ er opbrugt før man prøver at holde op?

Hvordan alkohol virker sammen med medikamenter

Risikoen for at de indre organer beskadiges alvorligt øges betydeligt når man indtager alkohol sammen med medikamenter, selv helt almindelige medikamenter som for eksempel aspirin og antihistaminer, der findes i mange medicinskabe. I en lægevidenskabelig afhandling påpeges det at over 50 af de 100 mest anvendte medikamenter indeholder mindst ét stof som vides at reagere ugunstigt sammen med alkohol. Et grelt eksempel herpå er Karen Quinlan, en kvinde fra USA, som har ligget bevidstløs i en årrække efter at have indtaget alkohol sammen med beroligende midler.

Det er ikke sådan at der udvikler sig et helt tredje giftstof når de to giftstoffer blandes, men ofte virker det ene af stofferne mange gange stærkere ved den forkerte kombination. Den allerede beskadigede lever stilles nu over for en styrke som ligger langt ud over dens formåen.

Hvordan løses problemet?

Det vil ikke være det rigtige at ty til sådan noget som at spise kartoffelchips eller æg for at nedsætte absorptionstempoet. At drikke fløde før et alkoholorgie er heller ikke løsningen. Sandt nok kan man undgå at blive beruset ved at nedsætte absorptionstempoet, men det betyder ikke at man ikke drikker for meget.

Løsningen ligger heller ikke i at man tager et koldt styrtebad, drikker sort kaffe, går en tur i frisk luft, motionerer eller tager en svømmetur for at kvikke sig selv op. Sådanne ting kan måske nok ændre ens egen fornemmelse, men de kan hverken forandre noget ved alkoholkoncentrationen i blodet eller mindske ødelæggelsen af cellerne.

Det der skal til er at man sætter sit alkoholforbrug ned, eller helt holder op med at drikke. Hvordan kan det lade sig gøre?

[Diagram på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvad sker der når man drikker for meget for ofte?

Hjertet

Blodcirkulationen hæmmes

Leveren

Giftstoffer ophobes

Nyrerne

For hyppig vandladning; legemet „drænes“ for væske

Hjernen

Hukommelsestab; personligheden går i opløsning

Spiserøret

Risiko for blødning

Lungerne

50% af alle tuberkulosepatienter er alkoholikere

Mavesækken

Fordøjelsen hæmmes

Bugspytkirtlen

Ødelægges delvis