Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g80 22/6 s. 21
  • Forbrændinger — hvad skal man gøre?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forbrændinger — hvad skal man gøre?
  • Vågn op! – 1980
  • Lignende materiale
  • Behandling af brandsår
    Vågn op! – 1973
  • Hun var ikke for gammel til at tjene Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Arm
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Stol på Jehovas frelsende arm
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
Se mere
Vågn op! – 1980
g80 22/6 s. 21

Forbrændinger — hvad skal man gøre?

HVERT år bliver mange danskere forbrændt så alvorligt at de må søge lægehjælp eller indlægges på hospital. Hvis man skulle få en forbrænding, er der imidlertid noget man straks kan gøre for at mindske skaden.

Det fremgår af følgende eksempel: Sidste sommer var Anna Helak, en 59-årig kvinde i New York, i færd med at tilberede en middag til nogle gæster. Da hun åbnede lågen til sin ovn, stod der flammer ud af den. Heldigvis kom hun ikke alvorligt til skade; åbenbart ramte ilden kun hendes højre overarm. Da gæsterne snart skulle komme, svøbte hun et håndklæde om armen og fortsatte med sine forberedelser.

Da gæsterne begyndte at komme var Anna stadig synligt rystet — hun var i en lettere choktilstand — og armen var begyndt at gøre ondt. Da håndklædet blev fjernet, var huden dybrød og der var begyndt at opstå vabler. En af gæsterne sagde at man skulle fylde en spand med isvand.

Anna fik derefter besked på at stikke sin forbrændte arm ned i spanden. Hun udstødte et lettelsens suk da kulden næsten øjeblikkelig døvede smerterne. Men da hun nogle få minutter efter tog armen op af spanden, begyndte armen at gøre ondt igen. Hun fik at vide at hun skulle holde armen nede i vandet og tage den op hvert 20. minut eller deromkring.

Først tre timer senere kunne Anna tage armen op af spanden med det kolde vand uden at føle smerter. Forbrændingen heledes uden ardannelser eller komplikationer eller smerter af nogen art.

I mange år blev denne koldtvandsbehandling så godt som ignoreret af lægestanden. Men i de senere år er det i mange lægetidsskrifter blevet fastslået at øjeblikkelig afkøling af forbrændinger er den bedste enkeltbehandling der findes. I 1960erne var dr. Alex G. Shulman en af talsmændene for at man skulle tage koldtvandsbehandlingen op igen. I en artikel i den amerikanske lægeforenings tidsskrift berettede han om en heldigt gennemført behandling af 150 patienter som havde forbrændinger af alle grader, men kun var blevet forbrændt på højst 20 procent af legemets overflade.

De steder der var forbrændt, blev holdt under koldt vand som var tilsat isklumper og hexachlorophen. I tilfælde hvor dette ikke kunne lade sig gøre lagde man fugtige isafkølede håndklæder over sårene. „Resultatet afhænger af hvor lang tid der går imellem tilskadekomst og behandling,“ sagde han. „Denne behandling bør derfor om muligt straks påbegyndes af patienten selv eller af den der yder førstehjælp.“

Hvad skal man altså gøre hvis man selv eller andre bliver forbrændt? Straks bruge koldt vand eller kolde omslag. Det er vigtigt at man gør det hurtigt. Det kan spare patienten for mange smerter og hindre ardannelse.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del