Hvor er det kommet fra?

Såvel i katolske som i protestantiske kirker har man i århundreder doceret treenighedslæren som den vigtigste lære inden for kristenhedens trosretninger.

Har denne lære sin rod i Bibelen? Encyclopædia Britannica oplyser at „hverken ordet ’treenighed’ eller læren som sådan forekommer nogen steder i Bibelen“. (Udgaven af 1971, bd. 22, s. 241) Angående dogmet „én Gud i tre personer“ erkendes det i Catholic Encyclopedia: „Det er ikke . . . direkte og umiddelbart Guds ord.“ (Udgaven af 1967, bd. 14, s. 304)

Men hvor stammer tanken så fra? Treenige guder var almindelige i oldtidens ægyptiske og babyloniske mytologi, og i den hinduiske og den buddhistiske religion. Til højre ses en gammel ægyptisk trehed af guder: Isis, Osiris og Horus.

Ifølge The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge har hedenske græske filosoffer påvirket kristenhedens lære. Der siges: „Læresætningerne om Logos og treenigheden fik deres form fra de græske fædre, som, om ikke oplært i skolerne, dog blev stærkt påvirket, direkte eller indirekte, af Platons [hedenske] filosofi.“ (Bd. 9, s. 91)

Den romerske kejser Konstantin spillede også en vigtig rolle. Da han i den religiøse splittelse så en trussel mod kejserrigets enhed sammenkaldte han en bispesynode i Nikæa i 325 e.v.t. Efter en to måneders debat traf den udøbte kejser en afgørelse til gunst for treenighedstilhængerne. Encyclopædia Britannica skriver (bd. 6, s. 386): „Skræmt af kejseren underskrev biskopperne, med kun to undtagelser, den [nikænske] trosbekendelse, mange af dem meget imod deres vilje.“ De der ikke skrev under blev landsforvist.

Der gik dog ikke lang tid før afvigerne ved Nikæamødet genvandt Konstantins gunst og en af treenighedslærens foregangsmænd blev forvist. Senere blev treenighedstilhængerne atter begunstiget, nu af kejser Theodosius, der lod modstandernes kirker lukke.

Hedensk filosofi og politiske herskeres bestemmelser var altså med til at forme treenighedslæren og give den den popularitet den har i dag.