Pas på pengene
Man arbejder hårdt for sine penge og synes måske alligevel at man får mindre og mindre for dem dag for dag. Priserne stiger konstant, og gagen skal helst følge med i kapløbet. Hvordan hjælper man den til det? Jo mere man ved om sælgere og deres overtalelsestaktik, des bedre kan man bruge sine penge rigtigt og til en vis grad hamle op med de stigende priser
VI LEVER i et forbrugersamfund. Fra alle sider opfordres vi til at bruge penge. Aviser, ugeblade, skilte, plakater, brochurer og kataloger frister os med tekster som vi måske ikke bevidst hæfter os ved, men som ikke desto mindre får os til at købe bestemte produkter. Ved metoder man næppe skulle tro sættes der ind på at skille folk af med deres surttjente penge.
Børnene manipuleres med annoncer for legetøj, de unge med reklamer i biografer, sportsblade og andet. Forældrene lokkes til at købe på afbetaling trods de uhyrlige omkostninger. I sin bog The Innocent Consumer vs. The Exploiters (Den sagesløse forbruger kontra udbytterne) siger Sidney Margolius at en sådan manipulation driver folk til en „enorm ødselhed med familiens penge“ og en „forkert anvendelse af familiens reservekapital“. Han mener at midlerne skulle bruges til vigtigere indkøb.
Vi overtales på mange måder til at købe. Lad os se hvordan:
Fra alle sider hedder det at man skal købe for at blive glad og lykkelig. Man køber så varen og kommer hjem med den — og alt er stort set som før.
En husmoder ser nogle gryder og pander som er mærket „gourmet“ køkkentøj. Man antyder altså at hun skulle kunne lave bedre mad med disse redskaber. Men enhver ved at god mad sædvanligvis er betinget af ingredienserne og af kokkens dygtighed, og ikke af hvad fabrikanten kalder køkkentøjet.
Manden i huset ser en nydelig illustration af nogle smukke møbler, og reklamen lover at han selv kan fremstille møblerne hvis han har noget dyrt elektrisk værktøj. Der er ingen tvivl om at arbejdet kan gøres hurtigere med dette værktøj; men bliver manden automatisk en dygtig håndværker fordi han køber det? I århundreder har snedkere fremstillet flotte møbler med langt simplere værktøj.
De fleste vil gerne tage gode billeder, men man bliver ikke nødvendigvis mesterfotograf fordi man køber det kostbare kamera der reklameres for.
Hvis man inden man køber et apparat eller et redskab ser på hvad det kan bruges til, hvor meget man vil komme til at bruge det og hvor stort behov man har for det, da kan man økonomisere bedre med sine midler, og man får større gavn af de ting man køber.
Forhandlere af misfornøjelse
Det lykkes i stor stil fabrikanterne at sælge komfurer, køleskabe, TV-apparater, ja biler til mennesker der har alle disse ting i forvejen. Hvordan bærer de sig ad? De får folk til at føle at det de har er gammeldags. Salgseksperterne gør forbrugerne modebevidste, og dernæst lader de moden skifte. Man kan lade moden skifte på mange måder, men som forfatteren Vance Packard siger i sin bog De skjulte Fristere er „en af de billigste brugen af farve“.
De handlende bliver således „forhandlere af misfornøjelse“. De fortæller at det man har er „gammeldags“, i „sidste års farve“, eller ikke „sidste nyt“. Snart begynder man at spekulere på om man ikke burde anskaffe noget nyt. Det er den samme metode bilforhandlerne benytter for at skabe utilfredshed med familiens „gamle“ bil, der ellers kører udmærket og slet ikke ser værst ud.
Kontant eller konto?
De handlende har også en anden metode til at få os til at bruge flere penge end vi bør. Ekspedienterne er oplært til at spørge: „Kontant eller konto?“ De foreslår måske at man benytter forretningens kontokort. Det er så nemt for kunden hvis han har en konto. Det har store firmaer fundet ud af.
Der findes skrupelløse forretninger som sælger på afbetaling for at skjule varens reelle pris. I stedet for at angive prisen, angiver de det månedlige afdrag. En forhandler af større brugsartikler siger: „Vi foretrækker at sige ’75 kroner pr. måned’. Det forvirrer bare kunden hvis vi nævner den fulde pris.“ Men ofte er det den månedlige rate der bruges til at forvirre kunden med. En tæppeforhandler siger: „Man kan få gennemsnitskunden til at give omkring en tier mere pr. kvadratmeter for et tæppe hvis man sælger på afbetaling. Vi er mere tilbøjelige til at lægge vægt på ratebeløbet end på kvadratmeterprisen når vi taler om hvad et tæppe koster.“ Den månedlige rate er sat efter en højere pris end den kunden tror han betaler.
Er det ikke ødelæggende for en familie hvis den i vid udstrækning køber på afbetaling? Jo, især hvis dens økonomi i forvejen er stram. For det første er afbetalingskøb forbundet med store omkostninger. For det andet fristes man let til at købe ekstra dyre ting, eller ting man ikke behøver. Og for det tredje er der risikoen for at man sætter sig i bundløs gæld. I de vestlige lande er den private gæld et stort problem for mange, især for unge ægtepar.
Den der gerne vil have pengene til at slå til, gør altså klogt i at omgås afbetalingskøb med forsigtighed.
Annoncer og skilte
Kendskab til hvordan man skal læse skilte og avisannoncer kan også hjælpe en til at få mere ud af pengene. Husk: nogle udsalg er reelle; andre er det ikke. Vi skal her komme ind på et par faktorer som det kan være en hjælp at kende.
Vær vågen for sæsonudsalgene. Mange steder går salget ned efter jul; derfor holder forretningerne udsalg i januar. Fra midten af sæsonen holder folk op med at købe henholdsvis vinter- og sommertøj, og da kan det betale sig at holde øje med udsalgene. Nogle varer er måske blevet smudsige, og udvalget er ikke så stort, men hvis man er opmærksom og undersøger den vare man vil købe, kan man ofte spare penge ved at benytte sig af disse udsalg.
„Ophørsudsalg“ kan være reelle nok, men vær forsigtig. Visse forretninger synes aldrig at tage skiltet „Ophørsudsalg“ ned.
„Spar!“ Husk at dette blikfang sædvanligvis kun har ét sigte — at få os til at bruge penge. Ord som „Nedsat“, „Realisation“ og „Bundpris“ betyder hverken mere eller mindre end hvad forretningens indehaver eller chef lægger i dem.
Vi falder for sådanne kneb fordi vi gerne vil købe billigt. Man kan gardere sig ved at sætte sig ind i priser og kvaliteter. Følg med i hvad tingene koster. Og husk at intet køb er billigt medmindre man har brug for varen. Man sparer måske 50 procent ved at købe, men man sparer undertiden 100 procent ved ikke at købe!
Hvordan strækker man kostpengene?
En væsentlig del af familiens udgifter går til mad. Har eksperterne et råd om hvordan man kan spare her?
Først og fremmest, siger de, må man planlægge. Man kan spare ved at købe ind en gang om ugen i stedet for hver dag. Desuden kan man, som de fleste husmødre sikkert gør, benytte sig af at købe tilbudsvarer. Visse sæsonfødevarer gør man klogt i kun at købe i sæsonen, hvor de er langt billigere end resten af året.
En indkøbsliste er en god hjælp. Forretninger der averterer med billige lokkevarer for at tiltrække kunderne, håber på at man ud over lokkevarerne køber så meget at tabet på lokkevarerne opvejes. Der gøres meget for at få kunden til at købe de dyrere varer.
Udstillinger af varer der er stablet op eller anbragt for enden af en midtergang, eller på specielle borde midt i gangen, eller i nærheden af kassen, kan friste én til at købe varer man ikke har skrevet på sin liste. Indehavere af supermarkeder ved at en forretnings overskud afhænger af hvor godt den formår at fremme sådanne impulskøb. Leland J. Gordon og Stewart M. Lee siger i Economics for consumers: „Forbrugernes tendens til at foretage impulsive indkøb udnyttes af de handlende. Impulskøbene stiger når mænd køber ind, og de stiger stærkt når børnene er med. Den sparsommelige kunde ser farerne for impulskøb; hun køber det der står på hendes liste, og ikke andet.“
Andre sparemuligheder
Mange af sælgernes kneb skjuler sig i emballagen og i forbehandlede fødevarer. Før selvbetjeningsbutikkernes tid blev mange af de varer man købte vejet mens man så på det. Nu får man dem i færdige pakker, der kan bedrage. Store æsker eller plastbeholdere er ikke altid fulde. For eksempel har man set flasker med håndlotion der var formet så de så større ud end konkurrentens, der viste sig at indeholde dobbelt så meget. Emballager kan bedrage; man tror man får mere, og så får man i virkeligheden mindre.
Dette problem kan ganske enkelt løses ved at man foretager en sammenligning. Se på vægtangivelsen før De køber.
Forbehandlede grøntsager sælges i bekvemme pakninger til en enkelt middag, og ost i små bitte pakker. Men man betaler uforholdsmæssigt meget for sådanne små portioner. Forbehandlede fødevarer er i øvrigt ikke alene dyrere; de har som regel mindre næringsværdi end man tror. Ofte får man fyldstof, drøjemidler og vand i stedet for næringsstoffer, når man køber forbehandlede fødevarer.
Enkelt sagt: Jo mere der er gjort ved de fødevarer man køber, des mindre får man sandsynligvis for sine penge.
Hvordan garderer man sig?
Den økonomiske indkøber tager sin opgave alvorligt og får så meget for sine penge som muligt. Hosstående liste giver nogle tips og hovedregler for hvordan man får mere for de penge man giver ud.
Man får naturligvis ikke priserne til at falde fordi man følger de her nævnte råd, men ens penge rækker længere når man gør sig klart hvad de bruges til. Desuden har man bevidstheden om at man har gjort hvad man kunne for ikke at betale mere for sine varer end højst nødvendigt.
[Ramme på side 14]
Indkøberens hovedregler
■ Brug en indkøbsliste; undgå impulskøb.
■ Spørg Dem selv: „Har jeg virkelig brug for dette, eller er det jeg har i forvejen stort set lige så godt?“
■ Fald ikke for „lette betalingsvilkår“, og undgå at betale renter medmindre der virkelig er grund til det.
■ Pas på hvis en vare sælges til usandsynlig lav pris.
■ Benyt eventuelt sæsonudsalg.
■ Vær skønsom når De læser avisannoncer; tag eventuelt annoncen med hen i forretningen.
■ Læs etiketten på færdigpakkede varer; køb efter vægt, ikke efter pakkens størrelse.
■ Se på vægtskalaen når De køber varer der skal vejes.
■ Læg mærke til enkeltbeløbene når kassedamen slår dem op.
■ Vær venlig. De mennesker der betjener Dem må også betale høje priser. Et smil lyser altid op i hverdagen.
[Illustration på side 13]
„Mærk priserne lidt op så vi kan sætte dem ned til udsalget i næste uge.“