Gode råd om indkøb
MED vore dages inflation og høje priser er det blevet vigtigt at mestre kunsten at købe ind. I det ene land efter det andet har priserne nået alarmerende højder, og det lader ikke til at de vil dale inden for en overskuelig fremtid. I mange familier må begge ægtefæller gå på arbejde for at få det til at løbe rundt. Det er derfor vigtigt at vide hvordan, hvor og hvornår man med størst fordel køber ind og hvordan man får mest muligt ud af sine penge.
Kend varernes værdi
Noget af det der har størst betydning når man skal købe ind, er at kende varernes værdi. At købe en udsalgsvare — det være sig tøj, isenkram eller fødevarer — er ikke nødvendigvis ensbetydende med en besparelse hvis varen er af dårlig kvalitet, kræver store forandringer eller reparationer, eller måske aldrig vil blive brugt.
Når du køber tøj, da spørg dig selv: Er stoffet af god kvalitet? Er syningen ordentlig? Passer det mig, eller skal det sys om? Hvor ofte vil jeg bruge det? Vil det hurtigt blive umoderne? Er det let at holde rent? Krøller det? Noget der kræver rensning kan i det lange løb vise sig at være dyrere end noget der fra nyt koster mere men som kan vaskes. Man bør altså tænke på hvor nemt tøjet er at holde. Hvis tøjet sidder godt, klæder en, og har en stil som man kan glæde sig over i mange år, har man gjort et godt køb.
De samme principper gør sig gældende når man køber møbler, elektrisk udstyr og andet, det være sig nyt eller brugt. Er varen af god kvalitet? Fungerer den? Er du selv i stand til at foretage eventuelle reparationer? Hvad vil varen i sidste ende komme til at koste? At stille sig selv sådanne spørgsmål, især hvis man køber noget på et loppemarked, kan modvirke impulskøb, og derved sparer man penge.
For at kunne vurdere elektrisk udstyr på rette måde, må man vide hvad det koster at bruge det. Brugsomkostningerne og store udgifter til vedligeholdelse kan fordyre en vare betydeligt. Vær også opmærksom på hvor udstyret skal bruges. Et termostatstyret varmeapparat der anbringes et sted hvor der er meget træk eller hvor der ofte står et vindue åbent, bruger for eksempel meget mere strøm end et der står et sted hvor det ikke trækker. Ved beregning af et apparats strømforbrug, og dermed de reelle udgifter, skal der ikke blot tages hensyn til hvor lang tid det er sluttet til. Man må også tage apparatets størrelse, alder og ydeevne i betragtning.
Køb på det rette tidspunkt
Nogle gange kan det være vigtigere at vide hvornår man skal købe ind end hvor. Normalt finder man de bedste tilbud på sommertøj sidst på sommeren. Her sælger de fleste tøjbutikker nemlig ud af deres varer for at skaffe plads til deres efterårskollektion. Når det gælder vintertøj kan man også spare ved ikke at købe ind tidligt på sæsonen, men for eksempel vente til udsalget i januar. Måske vil der endda være gode tilbud endnu senere på vintersæsonen.
Tænker du på at købe ny bil? Så husk på at man kan spare en del penge ved ikke at købe en fabriksny bil. Køber man en bil der måske kun er et år gammel, og som kun har kørt et begrænset antal kilometer, får man en væsentlig reduktion i prisen, og bilen er stadig ret ny. Undersøg hvilken garanti og service der følger med i købet. Det kan med tiden vise sig at være mere værdifuldt end bilens udstyr.
Køb kun det du har brug for
Det kræver stor selvdisciplin at undgå impulskøb. Dette gælder især når man køber madvarer, der er en af de største udgiftsposter på familiebudgettet.
Sædvanligvis kan man nedbringe udgifterne til fødevarer betydeligt ved omhyggelig planlægning. Her gælder en vigtig hovedregel: Gå aldrig på madindkøb når du er sulten — aldrig. Du vil med sikkerhed købe noget (for eksempel søde sager) som du normalt ikke ville have købt. Det har du sikkert selv erfaret.
Skal man overholde et budget, er det også nødvendigt at lave en indkøbsliste — og holde sig til den. Hvis man ikke gør det, vil man uvilkårligt gå ud af forretningen med mere end man havde tænkt sig at købe. Undersøgelser har vist at kvinder der har planlagt at købe tre ting i et supermarked, ender med at købe mellem otte og ti ting hvis de ikke holder sig til en indkøbsliste. En mand vil forlade butikken med næsten tyve ting. Forretningerne medvirker naturligvis til dette. Hvordan?
Dagligvarerne, såsom mælkeprodukter, kød og grøntsager, anbringes normalt langt fra kassen. Man må altså passere mange varer før man når derhen. Før man har fået fat i det man egentlig kom for at købe, er kurven måske allerede halvt fuld. Det er derfor indlysende at man må have en indkøbsliste hvis man skal skære ned på de unødvendige indkøb.
Før man køber ind er det også godt at undersøge hvilke varer der er på tilbud. På den måde kan man, hvis budgettet tillader det, købe stort ind af dagligvarer og planlægge den kommende uges menu derefter. Kender man varernes normalpris vil man ikke falde for det forretningstrick hvor der reklameres for en tilbudsvare der i virkeligheden slet ikke er sat ned. At købe ind midt på ugen er også en hjælp. Der vil ikke være ret mange mennesker i butikkerne, man vil ikke have så travlt, og man kan få fat i tilbudene. Vær også opmærksom på hvornår der er sæson for bestemte frugter og grøntsager. De vil da være meget billigere og kan ofte konserveres til senere brug. Dette kræver naturligvis omhyggelig planlægning.
Du vil måske finde det klogt at lade børnene blive hjemme når du går på indkøb. Hvorfor? Fordi de ikke alene vil distrahere dig, men også plage dig om at købe bestemte varemærker, fordi reklameverdenen har indoktrineret dem til at gøre det. Mange mødre har stået ved kassen og nærmest følt at børnene har presset dem til at købe legetøj eller „junk food“ — der smart nok er blevet anbragt sådan at børnene let kan nå det. En moder i De Forenede Stater har fortalt at hun næsten hver eneste gang hun var på indkøb måtte købe en ny bil til sin lille dreng. Hvis man let giver efter på disse områder, må man selvsagt gøre en bevidst indsats for at være bestemt, uden dog at være ukærlig, over for sine børn når de er med ude at handle.
Hvis man opererer med et stramt budget bør man især være opmærksom på kun at købe det tøj der er brug for. Heldigvis kan det beløb der afsættes til tøj reguleres, nedskæres eller for en tid helt bortfalde. Hvordan? For det første ved at andre i familien overtager det aflagte tøj. Skønt nogle børn måske protesterer kraftigt mod at gå i aflagt tøj, vil deres indvendinger måske ophøre hvis man omhyggeligt forklarer dem at det vil kunne spare nogle penge på familiens budget. De vil sikkert især være lydhøre hvis de opdager at de penge der spares bliver brugt til en længe ønsket familieudflugt, en ferie eller til andre af familiens fælles aktiviteter.
For det andet kan man arrangere ’byttemøder’ med venner og bekendte, hvor man bytter tøj og andre ting og sager. En kjole passer måske ikke i farven til den ene, men er helt perfekt til en anden. Sko der er for små eller store kan måske atter finde anvendelse. Elektrisk udstyr som står ubenyttet hen i ét hjem kan måske finde anvendelse i et andet. Det bedste ved det hele er at der ikke skal falde nogen penge — noget enhver kunde drømmer om.
Sammenlign priserne
Man kan desuden spare penge ved at sammenligne priserne i de forskellige forretninger. Undersøg også hvilke forretninger der giver størst rabat når man foretager storkøb. Der sker ikke noget ved at spørge efter om man får kvantumsrabat. Så kan man måske slå sig sammen med andre om indkøbet og derved spare penge.
Det samme kan man gøre når man køber fødevarer. Undersøg ved hjælp af en lokalavis hvornår hver enkelt forretning har tilbud og tilrettelæg dine indkøb derefter. Bliv ikke mærkeslave. Et populært varemærke sælger måske godt, men har ikke nødvendigvis det største næringsindhold. Mærkevaren er sædvanligvis dyrere, for omkostningerne til reklame og indpakning skal dækkes ind. Men en forretningskædes egne mærker kan være fuldt ud lige så gode.
Inden for de senere år er man begyndt at kunne købe varer hvor man ikke har gjort noget ud af indpakningen. Men døm dem ikke på deres udseende alene — prøv dem. Mange af disse varer kan hvad kvalitet og smag angår sagtens måle sig med mærkevarerne, og så er de langt billigere. Det samme gør sig gældende hvad angår indkøb af kosmetik og medicin. Man kan med fordel bedømme enkelte mærker på deres sammensætning frem for deres navn. Vitaminpiller, for eksempel, kan stort set indeholde det samme men variere stærkt i pris.
Når man sammenligner de forskellige butikkers priser for at finde ud af hvilken forretning der er billigst, er der selvfølgelig en anden faldgrube man bør undgå. Hvis man skal styrte hele byen rundt efter en eller to tilbudsvarer, vil det man har sparet hurtigt blive brugt op i transportudgifter. Vær derfor fornuftig. Man kan nemlig også spare noget ved at være fast kunde i en bestemt butik. På den måde finder man ud af hvornår der er tilbud. Man ved også hvor varerne findes, og derved sparer man tid, hvilket for dem der har travlt kan være lige så vigtigt som at spare penge.
Undgå indkøbsfælderne
De fleste supermarkeder fremmer impulskøb. Og da de spiller på underbevidstheden er det vigtigt at modvirke deres forsøg ved at tænke sig om, være saglig og lægge selvbeherskelse for dagen.
Et af de listige påfund der bliver brugt er en smart indpakning. Har du lagt mærke til at mange fødevareprodukter har strålende farvebilleder af indholdet på indpakningen? Megen emballage er rød eller beskrevet med rød skrift. Det får varerne i den neutrale indpakning til at tage sig kedelige ud i sammenligning — den fremmer ikke købelysten.
Vær også opmærksom på den måde hvorpå varerne prismærkes. Mange falder for det psykologiske trick der ligger i at en vare koster 9,95, 19,95 og så videre. Føl dig heller ikke tvunget til at købe en bestemt vare blot fordi der annonceres med at man får tre stk. for en tier.
Noget andet der kan påvirke kunderne til at købe, er den måde varerne i butikken er placeret på. Udstillingerne for enden af en gang, hvor kunden er nødt til at sætte farten ned, indeholder ofte dyre varer med stor avance eller tvivlsom næringsværdi. Desuden er den dyreste vare som regel anbragt lige i øjenhøjde. Sammenlign derfor prisen med de varer der står på de øverste og nederste hylder.
Nogle gange fristes kunderne til at købe bestemte varer fordi man, ved at samle på nogle mærker eller lignende, har mulighed for at deltage i en konkurrence og vinde flotte præmier. Men husk: Det vil aldrig være en god handel hvis man i virkeligheden ikke har brug for den vare man køber.
Selv når du er nået frem til kassen er der brug for at være på vagt. Man har måske indtil nu undgået mange fælder, men nu er man fanget — man må stå i kø. Hvad kan friste? Der er slik, blade og legetøj som børnene kan nå og liste ned i indkøbsvognen. Når man endelig opdager det, er det ofte for sent. Enten har man allerede betalt for det, eller man skal til at argumentere med et plagende barn. Forretningen har vundet!
Men du kan også vinde. De der er dygtige til at købe ind, formår ikke alene at holde sig inden for budgettet men sparer også penge når de handler. Kan du forbedre dine indkøbsvaner? Hvorfor ikke hver uge bestræbe dig på at finde ud af hvordan du kan spare flest penge når du køber ind? Det vil både komme dig selv og din familie til gavn.
[Ramme/illustration på side 21]
Ved du:
Hvorfor dagligvarer normalt anbringes længst borte fra kassen?
Hvordan fabrikanterne får børn til at overtale deres forældre til at købe bestemte varer?
Hvordan man sparer penge ved indkøb af kosmetik og medicin?
[Illustration på side 22]
Husk at sammenligne varerne i midten med varerne på de øverste og nederste hylder. De dyreste varer er som regel anbragt lige i øjenhøjde