Brugen af narkotika — en ændret holdning
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I CANADA
TIDERNE skifter. Gamle synspunkter træder i baggrunden, og nye vinder frem. Et område hvor denne tendens er særlig tydelig, er brugen af narkotiske stoffer.
De unges voksende brug af narkotika har stillet mange forældre over for en udfordring, formuleret i denne indvending fra deres halvvoksne søn eller datter: „Jeres generation har valgt spiritus og kaffe; min generation har valgt narko. Vi synes hver for sig at have gode grunde til at nyde de stoffer vi gør. Den eneste forskel er at jeres er lovlige og at mine er blevet gjort ulovlige af jeres generation.“
Hvad skal man svare? Har den ældre generation overreageret over for brugen af narkotika? Eller er den tiltagende ikke-medicinske brug og den voksende accept af narkotiske stoffer en reel trussel mod dig og din familie? Er brugen af narkotika som nydelsesmidler ved at bringe samfundet i en farlig situation?
Der er ingen tvivl om at den ikke-medicinske brug af narkotiske midler er stigende. Nogle har måske haft den opfattelse at stofmisbruget var et specielt „hippie“-fænomen, at det toppede i 1960erne og at det så er aftaget i løbet af 1970erne. Men kendsgerningerne viser noget andet. Undersøgelser af situationen i 1970erne viser at 70 procent af de studerende ved de amerikanske universiteter i denne periode har brugt marihuana, et stof som er nært beslægtet med hash. Blandt highschool-elever i Canada er brugen gået op fra 6,7 procent i 1968 til 22,9 procent i 1974. For øjeblikket er der sandsynligvis omkring tre millioner canadiere og 24 til 36 millioner amerikanere som bruger marihuana. I visse canadiske byer er der børn på helt ned til ni år som tager amfetaminer med sprøjte, og seksårige som tager „bløde“ stoffer.
Hvad Europa angår, meddeles det at næsten hver eneste storby i Vesteuropa er ved at blive et center for heroinmisbrug. Mange steder, navnlig blandt de velhavende, er det kostbare kokainmisbrug stigende. John Warner, højtstående medarbejder i den amerikanske organisation til bekæmpelse af narkohandel og stationeret i Paris, spår: „Om tre-fire år vil Vesteuropas narkotikaproblem være lige så alvorligt som det nogen sinde har været i USA.“
Den voldsomme stigning i brugen af narkotika i USA har fået en tidligere rådgiver i sundhedsspørgsmål ved Det hvide Hus, dr. Peter Bourne, til at fremsætte nogle betragtninger. Han siger i en rapport at marihuanasmugling nu er USAs tredjevigtigste „industri“. Kun Esso og General Motors er større. I Florida er smugleriet endda mere indbringende end turismen; ja, det er det „foretagende“ der indtjener flest penge dér.
Det omsiggribende forbrug af narkotika volder ganske naturligt bekymring blandt forældre og andre. De er bekymrede for såvel de øjeblikkelige som de langsigtede virkninger på børn og voksne, og på samfundet som helhed.
Nogle går ind for at brugen af de narkotiske stoffer bør frigives eller legaliseres. Så vil handelen med dem ikke længere foregå blandt kriminelle, og myndighederne kan få bedre kontrol, siger de. Et af deres hovedargumenter for en legalisering er at de narkotiske stoffer er uskadelige hvis de bruges med måde. Til støtte herfor henviser de til rapporter som den der blev gengivet i Montreal-bladet Star News and Review for 31. marts 1979, hvori der stod: „I løbet af de sidste 80 år har 13 nationale og internationale kommissioner af betydning foretaget undersøgelser angående cannabis [hash og marihuana], og de er alle nået til stort set samme konklusion: at farerne er blevet stærkt overdrevet.“
Men blot få dage før, nemlig den 22. marts 1979, omtalte en anden avis i samme by, The Gazette, et symposium om marihuana der var blevet holdt i Rheims i Frankrig, og sagde: „Over 40 videnskabsmænd fra 13 lande forelagde de seneste resultater om marihuana — og de er alarmerende.“ (Kursiveret af os) Sådanne modstridende rapporter er med til at skabe forvirring hos mange mennesker.
Når det drejer sig om stærkere stoffer vil fortalerne for en legalisering henvise til andre nyhedsmeddelelser. Vancouver-avisen Sun har for eksempel skrevet om en fængselslæge, Robert Schulze, som gerne så at heroin blev lovlig. Dr. Schulze påstår at han efter at have obduceret mange tidligere heroinbrugere endnu ikke har set nogen skade som skyldes heroin. Han tilføjer at det efter al sandsynlighed er mindre skadeligt at bruge heroin gennem en længere periode end det er at spise slik eller tage aspirin i en tilsvarende periode. Han siger: „Det er fuldstændig harmløst at have det frit tilgængeligt i samfundet.“
Forvirrer dette dig?
De to lejre fremfører mildt sagt modstridende synspunkter. Eftersom den holdning man indtager til brugen af narkotika kan få så vidtrækkende følger for en, er det nødvendigt at man undersøger sagen nøje. Et af fortalernes argumenter er at brugen af narkotika bliver mere og mere acceptabel og at det derfor bare er et spørgsmål om tid og tilvænning før andre stoffer er blevet lige så almindelige i brug som kaffe, tobak og alkohol. Men er et stof nødvendigvis harmløst, blot fordi folk i almindelighed bruger det? Nej. I hvert fald har det ikke vist sig at være tilfældet med tobakken.
På trods af de mere eller mindre positive rapporter om narkotiske stoffer, navnlig om hash og marihuana, er de fleste læger og mange videnskabsfolk endnu ikke parate til at give alle de almindeligt anvendte stoffer det blå stempel. Man tager stadig alvorlige forbehold med hensyn til virkningen af længere tids brug, selv af de såkaldt „bløde“ stoffer. Der mærkes en voksende bekymring for den eventuelle virkning på ufødte børn.
I Canada, hvor der fra forskellig side er blevet lagt stærkt pres på regeringen for at få den til at legalisere marihuana, meddeler bladet Maclean’s at hvert medlem af parlamentet i marts 1979 „modtog et brev fra en halv snes højtstående canadiske læger, som rådede dem til at udvise den yderste forsigtighed i denne omstridte sag“. Hvorfor rådede disse læger til forsigtighed? Det gør man klogt i at undersøge nærmere. Man bør også overveje hvorfor så mange stofbrugere den ene gang efter den anden fortvivlet søger at bryde med stofmisbruget — hvis det er rigtigt at stofferne er så harmløse som man siger.
Det er med andre ord vigtigt at vi får svar på spørgsmålet: Er de narkotiske stoffer virkelig farlige? Hvordan kan man være sikker? Er der vidnesbyrd nok til at man med sikkerhed kan vide hvordan man bør se på disse stoffer af hensyn til sit eget og sine kæres helbred og liv? Er der grund til at tage sin egen brug af narkotiske stoffer og medikamenter op til overvejelse? De oplysninger der fremlægges på de følgende sider kan hjælpe dig til at besvare disse spørgsmål.
[Tekstcitat på side 6]
Marihuanasmugling er USAs tredjevigtigste „industri“
[Tekstcitat på side 6]
Er det rigtigt at visse narkotiske stoffer ikke er farligere for helbredet end mådeholden indtagelse af koffein, alkohol eller nikotin?
[Tekstcitat på side 6]
Mange videnskabsfolk er endnu ikke parate til at give alle de almindeligt anvendte stoffer det blå stempel
[Tekstcitat på side 7]
Er et stof nødvendigvis harmløst, blot fordi folk i almindelighed bruger det?