Hvordan bruger du din tid?

’ELSKER du livet?’ skal Benjamin Franklin have spurgt engang for mange år siden. ’Så spild ikke tiden; for tid er det stof livet er lavet af.’

Mænd og kvinder i vor tid fristes til at svare: ’Spilde tiden? Jeg ville ønske jeg havde lidt mere af den. Jeg hænger i en klokkestreng hele dagen!’ Er det sådan du har det?

Hører du til de millioner der har heldags udejob? Før var det som regel kun mænd der havde det; men i dag er det almindeligt at selv gifte kvinder med skolesøgende børn har en eller anden form for arbejde. Siden 1950 er antallet af „erhvervsaktive“ kvinder i verden næsten fordoblet, og de 600.000.000 arbejdende kvinder repræsenterer en tredjedel af hele verdens arbejdsstyrke. Når de kommer hjem fra arbejde har de hverken den tid eller de kræfter de før havde at ofre på familieforpligtelser, endsige på adspredelser.

Du er måske husmoder. Men er det ensbetydende med at du ikke arbejder? Næppe. Det siges at dit arbejde som kok, ernæringsfysiolog, indkøbschef, dekoratør, barneplejerske, rengøringsassistent (og meget andet) repræsenterer en anselig værdi i kroner for din familie. Men den kærlighed og hengivenhed du viser din mand og dine børn er ubetalelig. Imidlertid har de fleste husmødre, ligesom andre mennesker, mindre og mindre tid til sig selv — til personlig læsning eller blot til at være lidt alene. Hvorfor? Hvor bliver tiden af?

En væsentlig faktor er, interessant nok, at folk i dag har flere materielle ejendele end før. Men hvordan kan det indvirke på tiden?

Hvad enten man køber et nyt TV-apparat eller et nyt hus, koster det ikke alene penge men også tid. Den tid det koster at passe og vedligeholde materielle ejendele er for mange mennesker en „skjult omkostning“ — de er slet ikke opmærksomme på den. Men det er en post der betales på mere end én måde.

Det koster tid at skaffe penge

Når man arbejder for en arbejdsgiver gør man det sædvanligvis i et vist antal timer om dagen, og får til gengæld sin betaling. Man giver sin tid i bytte for penge. De fleste materielle ting købes for penge, og jo flere ting man vil have, des flere penge må man tjene.

Hvis du er alvorligt interesseret i at få mere tid til andre gøremål, bliver du nødt til at foretage en grundig overvejelse af hvor mange timer du anvender til at tjene penge. Spørg dernæst dig selv: ’Er de ting jeg opnår, indsatsen værd? Er de virkelig nødvendige alle sammen?’

Nogle mennesker har foretaget en forandring; dem skal vi fortælle om senere. Men overvej først de øvrige skjulte omkostninger.

Det koster tid at bruge penge

Mange husmødre bruger en hel del tid på at sammenligne supermarkedernes forvirrende opstilling af varer i forskellig størrelse og emballage, der alle anbefaler sig som „det bedste tilbud“. Skal man virkelig finde ud af hvad der er mest fordelagtigt, koster det tid. Og når man køber, for eksempel hårde hvidevarer eller andet inventar til hjemmet, kan der gå flere dage med at sammenligne fabrikater før man bestemmer sig.

Hvad gør man ved disse skjulte omkostninger? Det er ikke nogen god løsning at give penge ud uden at tænke sig om, men den tid man anvender på nødvendige indkøb kan begrænses. Hvordan? Ved hjælp af en indkøbsliste. Mange husmødre finder at den tid de bruger til at planlægge familiens måltider for den kommende uge, vindes ind mange gange på indkøbsturen. Og selv om de er tilstrækkelig fleksible til at drage nytte af et særlig godt tilbud, vænner de sig til at købe hvad de skal bruge, i stedet for at tilbringe tid med at se på alt det forretningerne gerne vil sælge.

Skal man købe en vigtig brugsgenstand kan man måske med fordel gøre som den unge husmoder der sagde: „Jeg nævnte for min mand at jeg gerne ville have en elektrisk stegepande, og to uger senere kunne han ikke forstå at jeg ikke havde købt den endnu. Jeg brugte ikke tid på at lede efter den, men jeg havde den stadig i tanke. Hver gang jeg var inde i en forretning i andet ærinde kastede jeg et blik på stegepanderne. Endelig, efter en måneds tid, kom jeg ind for at købe noget et sted, og dér stod min stegepande! Lige den jeg gerne ville have, og til det halve af hvad den kostede andre steder.“ Det betalte sig at vise tålmodighed og kostede kun en lille smule ekstra tid.

Overvej endnu en skjult omkostning ved materielle ejendele:

Det man har kræver vedligeholdelse

Man må naturligvis have et sted at bo. Men hvilket sted? Hvis man lejer sin bolig slipper man for mange af vedligeholdelsespligterne, der som regel påhviler ejeren. Men hvis du er ejeren, er det din tid og dine penge der går til vedligeholdelsen.

Ved at veje for og imod er mange familier imidlertid kommet til den slutning at det i det lange løb er en økonomisk fordel at købe et hus fremfor at blive ved med at betale husleje. Men nar ikke dig selv til at tro at man kun skal veje huslejen mod husets købspris for at finde ud af hvor lang tid der går før man sidder billigere i huset end i en lejlighed. Ganske vist falder renterne efterhånden som der afdrages på lånene, men ejendomsskatterne skal stadig betales. Mange huse skal males hvert tredje eller hvert femte år, fyret skal jævnlig renses, og efter 15 år skal der måske nyt tag på. Problemer med kloaksystemet er ikke usædvanlige. Og det er ikke det hele. De fleste husejere vedgår gerne at der altid er et eller andet i huset som gør krav på deres tid og penge.

Selv efter alle disse overvejelser når du måske til det resultat at det i dit tilfælde er bedst at bo i eget hus. Men hvor stort et hus? Hvis du virkelig ønsker at få mere tid til visse ting som forsømmes nu, da er her noget at tænke over. Dersom du flytter til et stort hus for at gøre indtryk på andre mennesker, kommer du til at betale en høj pris — ikke alene i form af købesummen men også i form af den tid der går med at holde huset rent og i god stand. I øvrigt erfarer mange forældre hvis børn nu er voksne, at de ikke længere har brug for så stort et hus. De flytter til en mere beskeden bolig, så de får mindre rengøring og mindre vedligeholdelse, men mere tid til at beskæftige sig med noget andet.

Endnu en faktor som ofte glemmes, er denne:

Det koster tid at bruge hvad man køber

Lad os sige at du overvejer at købe et nyt TV-apparat. I USA er TV-apparatet det der sluger mest af borgernes fritid, nemlig op til 45 procent, og amerikanerne er ikke alene om det problem. Måske har du allerede en fornemmelse af at du tilbringer for megen tid foran skærmen, men der er ikke ret mange som er klar over hvor megen tid de bruger dér, medmindre de holder regnskab med det. Prøv det.

Hvis du, som de fleste andre, gerne vil frigøre mere tid, var det måske en god idé at begynde med fjernsynet. Ved simpelt hen at trække stikket ud har nogle fået over 20 timer mere om ugen til andre gøremål — et tilskud af tid der svarer til halvdelen af deres arbejdstid!

Nu har mange ikke lyst til helt at opgive deres TV. Det ses blandt andet i USA, hvor flere hjem (98 procent) har TV end indlagt vand. Men det er ikke så svært at få hånd i hanke med hvor meget man ser og hvor meget det indvirker på én selv og familien. I mange familier gennemgår man TV-programmerne for ugen og afgør i fællesskab hvad man vil se. Alle får mere tid til rådighed når de retter sig efter den afgørelse der er truffet.

Samme princip gælder naturligvis andre ejendele. Det koster tid at bruge dem. Før man køber noget, bør man derfor overveje hvor megen tid man behøver at ofre på nyerhvervelsen for at få det ud af den man forventer. Hvor vil man tage tiden? Er man sikker på at det er det man vil bruge sin tid til?

Glem ikke Benjamin Franklins ord om at ’tid er det stof livet er lavet af’. Den der giver al sin tid for penge ved at arbejde dag og nat, får et ynkeligt udbytte af livet. Lader han sin tid optage for meget af det han ejer, bliver han overfladisk, og det går ud over såvel hans forhold til andre som hans sans for åndelige værdier. Beslutter han derimod at han vil sætte tid af til det der har virkelig betydning, da får hans liv en dybere mening og hans glæde bliver større.

„Ingen kan tjene to herrer. Han vil hade den ene og elske den anden, holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon. Derfor siger jeg jer: I skal ikke være bekymrede for, hvordan I skal få mad i livet eller tøj på kroppen. Er ikke livet mere end maden og kroppen mere end klæderne? . . . Kan nogen af jer ved at bekymre sig lægge en dag til sine år? . . . I skal ikke bekymre jer, I skal ikke sige: ’Hvad skal vi dog få at spise, at drikke, at tage på?’ . . . Søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så får I også alt det andet.“ — Jesus i Bjergprædikenen, Matt. 6:24-34, Seidelin.