Vi betragter verden

Handel med blod

● Mafiaen siges at have monopol på blod i Napoli. Ifølge den offentlige anklager i Napoli, dr. Ruggiero Pilla, opkøber en gangster der går under navnet „Vampyren Vincenzo“ blodplasma. Vincenzo giver cirka 110 kroner pr. flaske og videresælger blodet for hvad han kan få for det, ofte over 1000 kroner pr. flaske. Som politifolk i Napoli udtrykker det: „Gangsterne har kontrollen over bloddonorerne her i området og pårørende til patienter som skal have blod, må købe det i dyre domme. Det er en forkastelig, voksende gangstervirksomhed. Vi gør vort bedste for at komme den til livs, men det er svært. De mennesker der sælger deres blod, tør ikke sælge det til andre end gangsterne, for gangsterne har truet dem på livet.“

En farlig overgang

● Det kan være farligt at gå på pension. En gruppe forskere i Florida har undersøgt sammenhængen mellem pensionering og øget dødelighed som følge af hjerteforkalkning. Over 1100 mænds helbredstilstand er blevet nøje gennemgået, og forskerne er kommet til det resultat at pensionerede mænd løber en 80 procent større risiko for at dø af et forkalket hjerte end ikke-pensionerede mænd i samme alder. Årsagen skal være følelsesmæssigt stress på grund af den store forandring det er at skulle sige farvel til en arbejdsplads og gå ned i indtægt. Hvis antagelsen er rigtig, understreger det betydningen af at være aktiv og have interesser at fylde sit liv med.

En aktiv hjerne varer længere

● Hvis man ikke bruger sine muskler, svækkes de. Nu peger en japansk undersøgelse på at det samme måske gælder hjernecellerne. Eftersom disse celler ikke er i stand til at forny sig selv, regner man normalt med at hjernen, efter at den i 20-årsalderen er fuldt udvokset, gennemsnitlig bliver et gram lettere om året som følge af celletab. Men dette svind synes at kunne modvirkes hvis man i højere grad bruger hjernen til at tænke med. Med en speciel teknik til måling af de hjerneafsnit der er sæde for intellekt og følelser, har professor Taiju Matsuzawa og hans medarbejdere foretaget målinger hos foreløbig 1000 personer i forskellige aldre og fra forskellige erhverv. Hos nogle var hjernesvindet tydeligt sat ind, selv om de kun var i 30-årsalderen. Hos andre på både 60 og 70 år syntes der ikke at være sket nogen sammentrækning. Ifølge undersøgelsen er det især „åndens arbejdere“ som sagførere, professorer og læger der undgår det aldersbetingede hjerneforfald, hvorimod „håndens arbejdere“ er i farezonen. „Den bedste måde at bevare hjernen frisk på er simpelthen at bruge den,“ siger professoren. „Det leder blod til hjernen — og dermed ilt og næring til cellerne at leve af. Tænk, så det knager, lyder hans råd. Før krævende samtaler. Undgå at bruge lommeregner.“ — Politiken, 31. maj 1980.

Middel mod for højt blodtryk

● Ifølge det amerikanske lægetidsskrift Medical Tribune har en undersøgelse foretaget af den kendte Mayo-klinik gennem fem år vist at en begrænsning af saltforbruget kan få et for højt blodtryk til at falde. Medical Tribune fortæller at metoden virkede i 85 procent af de milde tilfælde og i 51 procent af de alvorlige. Behandlingen bestod udelukkende i at man gav en salt- og kaloriefattig kost. Imidlertid hævder andre læger at man må have flere beviser for at teorien er rigtig, før man med bestemthed kan sige at der er en direkte forbindelse mellem saltforbrug og blodtryk.

Unge foretrækker menneskelige egenskaber

● Gymnasieforstandere i Hokkaido, Japan, blev forbavsede over de svar der indkom ved et rundspørge hvori man udbad sig elevernes mening om hvilke egenskaber de helst så hos det modsatte køn. Før undersøgelsen regnede man med at mandighed blev sat i forbindelse med „viljestyrke“, „ægthed“ og „handlekraft“. Disse egenskaber har været skattet højt i det japanske samfund. Men ved den nævnte undersøgelse var det mest almindelige svar fra pigerne: „God og kærlig.“ Dernæst fulgte „forstående“ og „glad og munter“. Interessant nok valgte drengene „god og kærlig“, „elskelig“ og „forstående“ som de ideelle fortrin hos en pige. Kun 8,5 procent angav legemlige fortrin som væsentlige. I en verden der lægger vægt på „jeg-dyrkelse“ og skarp konkurrence er det bemærkelsesværdigt at disse unge mennesker erkender at der er bedre egenskaber at stræbe efter og at opdyrke.

Er discoen nået til vejs ende?

● „Efter succesårene er flere diskoteker nu ved at dreje nøglen om,“ skriver den tyske avis Süddeutsche Zeitung. „Grammofonselskaberne vånder sig. Pladesalget er pludselig gået drastisk ned. Uventet går det ned ad bakke for branchen, der ellers har været i udvikling som ingen anden branche.“ Hvad er der sket? „Med halvfjerdsernes simple sound, der er sjælen i discoverdenen, troede toneblanderne at de havde fundet alle tiders opskrift: en sound der ikke er nogen sound, en rytme der ikke er nogen rytme, den evige ensformighed i yderste konsekvens. . . . Faktisk er disco isolationstortur. Fanatikere iført iøjnefaldende tøj har nu, efter i årevis at have søgt skingrende ensomhed, opdaget at der er ædt et gabende hul i deres sjæl. Disco var et fænomen: en rytme med vægt på ingenting.“

Kopper totalt udryddet

● Efter en 12-årig vaccinationskampagne i 40 lande oplyser Verdenssundhedsorganisationen at kopper, der indtil 1967 krævede 2.000.000 menneskeliv om året, nu er blevet totalt udryddet. Det sidste naturligt forekommende koppetilfælde blev fundet i Somalia i 1977. De eneste steder der stadig findes koppevirus er på seks laboratorier — i England, Kina, Holland, Sydafrika, Sovjetunionen og USA — hvor man har bevaret viruset til forskning.

Terapi mod ensomhed

● Forfatteren til bogen The Broken Heart: The Medical Consequences of Loneliness (Et knust hjerte — Ensomhedens sygelige følgetilstand), James J. Lynch, blev for nogen tid siden interviewet, og på spørgsmålet om hvordan man overvinder ensomhed svarede han: „De råd jeg kan give, er ganske ligetil. Vi har kendt dem i årtusinder, og de indgår som led i enhver af de store religioner. Grundprincippet er at man, hvis man vil elskes, selv må vise kærlighed. Det lyder banalt, men det er rigtigt. . . . Tro mig om De vil, til tider er løsningen så enkel som at skaffe sig et kæledyr. . . . kæledyret tilfredsstiller en dybtliggende biologisk trang hos ensomme mennesker. Ved undersøgelser af koronar-plejepatienter der forlader hospitalet og bor alene, har det vist sig at de der har et kæledyr lever længere end de der ikke har et sådant selskab. Jeg tror også at vi skal aflive myten om ’det uafhængige menneske’. Nogle er afhængige på en sund måde, andre er sygeligt afhængige, men ingen er biologisk uafhængige. Det er virkelig sørgeligt at så mange falder over den der indrømmer at han eller hun har brug for et andet menneske.“ — U.S. News & World Report, 30. juni 1980.

’Der sker ikke mere’

● Sundhedsministeriet i Bonn har bekendtgjort en statistik om rygningens virkning på de vesttyske borgere. Avisen Die Zeit skriver i en kommentar til den uhyggelige statistik: „Vi har årlig 140.000 dødsfald som følge af rygning, men der sker ikke andet . . . end at dette forfærdende tal bliver nævnt.“ Til sammenligning dræbes der i Vesttyskland 14.000 mennesker om året ved trafikulykker, og nogle hundrede dør som følge af stofmisbrug. I begge de sidstnævnte tilfælde gør myndighederne en stor indsats for at oplyse og beskytte borgerne. Men de 140.000 dødsfald som rygningen forårsager — det er dog et tal på størrelse med indbyggertallet i Bremerhaven eller Darmstadt — fremkalder en forholdsvis lille reaktion hos myndighederne.

„Barnetroen i forfald“

● Under denne overskrift fortæller Politiken for 15. august om en undersøgelse af børns religiøse opfattelse. Undersøgelsen, der er foretaget på Danmarks Lærerhøjskole, omfatter 90 børn i alderen 9-11 år. Om resultatet skriver avisen at det måske nok kniber lidt med barnetroen, men at børnene til gengæld er meget tænksomme og fulde af mange overvejelser når det gælder alt det vi plejer at kalde livets grundlæggende spørgsmål: Altså tilværelsens indretning, jordens skabelse, Guds eksistens osv. Ifølge det oplyste troede 65 procent af børnene på Gud, mens 13 procent mente at Gud ikke er til. Halvdelen af børnene havde aldrig været til en almindelig gudstjeneste i en kirke. Endvidere var 42 procent af børnene ude af stand til at fortælle hvad Jesus skulle her på jorden.

Mere vold mod politiet

● Næsten dobbelt så mange politifolk som før bliver i dag skadet af vold under deres arbejde, oplyser Berlingske Tidende for 5. august 1980. Tallet for hele sidste år var 154, men i løbet af de første seks måneder i 1980 er tallet allerede kommet op på 127 skadede betjente. En højtstående politimand advarer imidlertid imod en overreaktion på de nye tal. „Selv om stigningen er stor, er tallene alligevel små. Og det er jo altid en balancegang, hvor skrap en kurs, politiet skal lægge.“ På trods af den stigende vold mod politiet, og betjentenes hyppigere brug af pistolerne, er Danmark stadig et af de lande i verden hvor både volden og politiets brug af våben er mindst.

Flere spritbilister

● I første halvdel af 1980 har Københavns politi afsløret cirka 25 procent flere spritbilister end i den tilsvarende periode i 1979. Fra januar til juli blev der anholdt 1423 spirituspåvirkede bilister mod 1150 i første del af 1979. Politiinspektør J. H. Hasselriis, som er leder af Københavns politis trafikafdeling, mener at tallet ikke blot skyldes en øget indsats for at afsløre spritbilister, men at der også i høj grad er tale om en reel stigning. Der drikkes simpelt hen mere end tidligere, og åbenbart regner flere og flere med at de nok slipper hjem uden at blive taget af politiet.