Vi betragter verden
Beskyttelse mod passiv rygning
● Det er flere gange fra lægeside blevet påpeget at passiv rygning kan fremkalde sygdomme. Med „passiv rygning“ menes det forhold at man indånder røgen fra andres tobaksrygning. Kan der gøres noget så ikke-rygere ikke tvinges til passiv rygning? Emnet berøres i Jyllands-Posten af hudspecialist Olaf Nørgaard, som blandt andet oplyser at ikke-rygerne i Sverige flere steder har dannet lokalforeninger, de fleste med navnet „Røgfrit miljø“, med det mål at tale deres sag over for regering og rigsdag. Olaf Nørgaard siger at det „vil kræve mange ændringer i samfundet“ at beskytte mod passiv rygning, men at man passende kan begynde med disse tre ting: 1) Forbyde rygning under arbejdet, eftersom det ikke kan være rigtigt at arbejdspladserne forbeholdes personer der kan arbejde i tobaksrøg. 2) Forbyde rygning for hele personalet på daginstitutioner og i skoler. 3) Forbyde rygning på alle offentlige kontorer hvor borgerne er nødt til at komme. Han gør opmærksom på at lidt mindre end halvdelen af alle personer over 15 år er ikke-rygere.
Hvem drikker mest?
● Fællesmarkedet har i Bruxelles offentliggjort en statistik over produktionen og forbruget af øl, vin og spiritus. Hvad ølforbruget angår, ligger Vesttyskland i spidsen med et gennemsnit på 145 liter pr. indbygger om året. Belgierne ligger på andenpladsen med 140 liter pr. indbygger, og efter irerne og briterne ligger danskerne på femtepladsen med 116 liter pr. indbygger om året. Derimod konsumerer franskmændene og italienerne gennemsnitlig 100 liter vin årligt. Hvis man reducerer alle drikkevarer til ren alkohol, ligger franskmændene i spidsen med et årsforbrug på 16 liter ren alkohol, fremgår det af statistikken.
Attentatmand fra 1914 død
● Af den revolutionære gruppe der myrdede den østrigske tronfølger ærkehertug Frans Ferdinand og hans hustru i 1914, er der nu kun et medlem tilbage efter at Cvetko Popovic for nylig er død, 85 år gammel. Mordet i Sarajevo udløste som bekendt den første verdenskrig. Den sidste af attentatmændene, historikeren Vasa Cubrilovic, er 83 år. Her er altså endnu et vidnesbyrd om at den generation der så begivenhederne dengang, stadig fortsætter, om end den nærmer sig sin afslutning. — Se Mattæus 24:3, 7, 34.
Vidner fra Cuba
● Boston-bladet Globe har refereret nogle interviews med cubanske flygtninge der er anbragt i en lejr i Fort Chaffee i Arkansas. Om en familie på fire som var blevet forfulgt på grund af deres tro, hed det: „Ægteparret fortalte at deres kirke havde været lukket i fem år men at de fortsat havde dyrket deres religion i hjemmet. ’I Cuba kan man ikke få et godt arbejde hvis man ikke samarbejder med regeringen, og hvis man ikke yder frivilligt arbejde, og hvis man er et Jehovas vidne.’ Sådan sagde [Luis Ernesto] Fuerte, der var taxachauffør.
Når Fuerte søgte arbejde blev han spurgt om han var troende, og eftersom han svarede ja, kom han ikke i betragtning, fortæller han. Da vi spurgte Fuerte hvorfor han ikke benægtede at han havde en tro, så han overrasket på os. ’Det ville være at lyve,’ sagde han, ’og Bibelen siger at man ikke må lyve.’“
Højere pris — større forbrug!
● Benzinforbruget i de europæiske lande går stik imod hvad fornuften almindeligvis siger, nemlig at højere priser får folk til at køre mindre. For eksempel kører der 22 procent flere biler på de franske landeveje nu end før olieblokaden i 1973, og hver bil kører gennemsnitlig 960 kilometer mere om året end i 1973. Mellem 1976 og 1979 er forbruget af benzin og diesel steget 16 procent i Vesttyskland og 10 procent i England, selv om priserne er røget voldsomt i vejret. Kommentatorer siger at grunden til at amerikanernes forbrug er gået lidt ned er, at bilisterne derovre hele tiden har brugt tre til fire gange så meget brændstof som europæerne og derfor har haft langt flere muligheder for at spare. Men de steder hvor statens spareplaner allerede trykker forbruget, som for eksempel i Frankrig har et rundspørge vist at benzinen skal op på seks til ti francs pr. liter, det vil sige otte til tretten kroner, før forbruget går ned.
Kulminearbejdernes lungelidelser
● Tre forskere ved West Virginias universitetshospital mener at kulminearbejderes lungesygdomme hovedsagelig skyldes tobaksrygning. Lederen af de tre forskeres undersøgelser, dr. W. Keith C. Morgan, der nu virker ved universitetshospitalet i London, Ontario, anslog i 1975 at over 80 procent af de åndedrætslidelser man konstaterede hos kulminearbejdere havde forbindelse med cigaretrygning. Ved en undersøgelse man for nylig foretog af 200 minearbejdere der havde søgt invaliditetserstatning, viste det sig at alle var rygere. Fra anden side lød der indvendinger mod resultatet, for eksempel: „Man tager fejl hvis man slutter at kulstøv ikke udsætter minearbejderne for vejrtrækningsbesvær.“ Dr. Morgan svarede imidlertid: „Vi siger ikke at pneumokoniose ikke er en sygdom og at den ikke opstår hos kulminearbejdere. Men den oftest forekommende sygdomsårsag hos de minearbejdere der klagede over lungeproblemer, var ikke kulstøv, men tobaksrygning.“ Den amerikanske lægeforenings tidsskrift, der bragte referatet, knyttede følgende bemærkning til: „Skatteyderen straffes to gange; først skal han yde statsstøtte til dem der dyrker tobakken, og bagefter skal han yde erstatning til kulminearbejdere der ryger den.“
Schweizisk ungdom gør oprør
● Omsider er ungdomsoprøret nået til Schweiz, over ti år efter at det begyndte at brede sig i det øvrige Europa. På kun seks uger har rasende unge øvet hærværk for over 11.000.000 kroner og såret 36 politibetjente under arrestationen af flere hundrede ungdomsoprørere. I Zürich kastede 300 usoignerede unge mennesker tomater, æg og maling mod festklædte operagæster. Da de blev drevet væk med tåregas fortrak de, men blot for at rasere nærliggende mondæne forretninger, hvor de knuste vinduer sønderflængede pelskåber og slog kostbare ure i stykker. Andre unge løb nøgne gennem gaderne med et rødt „A“ malet på bagen. Det stod for anarki, som de går ind for.
De unges protest er imidlertid ikke så meget politisk betonet som den er et krav om „selvstyrende ungdomscentre“ uden voksne, hvor de uden hæmninger kan dyrke rockmusik og nyde narkotika. „Vi er syge af altid at få at vide hvad vi skal,“ sagde en der var blevet vist bort fra skolen. „Vi vil have fred.“ Embedsmænd i Zürich har givet efter og overladt en del tomme bygninger til rebellerne; andre schweiziske byer vil muligvis gøre det samme dersom de skønner at forsøget „falder heldigt ud“. Det er alt sammen et led i tidens manglende respekt for myndighed, der åbenbarer sig ved visse adfærdsmønstre hos unge, og andre adfærdsmønstre hos mange voksne.
„Snedig“ laks
● Ved de voldsomme vulkanudbrud fra Sankt Helen i staten Washington i USA styrtede der en mængde mudder og slam i nogle floder ad hvilke mange vandrefisk normalt vender tilbage til deres gydepladser. Fra jagt- og fiskerimyndighedernes side frygtede man at mange af de kendte Chinook-laks ville gå til ved det. Men „det ser ud til at disse fisk er en hel del snedigere end vi regnede med,“ siger en af statens fiskerifolk. „Førhen gik alle ud fra at laks var selvmorderiske og for enhver pris vendte tilbage til den flod de kom fra,“ men nu har man opdaget at laksen vandrer ad en mere sikker flod i nærheden. „Jeg har talt med mange i vores afdeling om det, og så vidt vides har laks aldrig i større mængder opført sig sådan før,“ siger den forundrede embedsmand.
Dyrene og krigens eftervirkninger
● Under krigen i Zimbabwe blev der de sidste tre år nedlagt tusinder af landminer langs grænsen til Moçambique for at afværge guerillaangreb. Selv om krigen er forbi, „må Afrikas vilde dyr stadig bøde med livet for menneskenes dårskab,“ skriver Londonbladet Daily Mail. „Dyrene finder nu minerne på de gamle jagtstier og -spor, som instinktet har ført dem ad i århundreder.“ Massakren på dyrene har tiltrukket mange gribbe, der æder sig fede i de rigelige mængder af mad. „Af og til lider gribbene samme skæbne som deres ofre,“ hedder det i artiklen. „Alt for oppustede til at flyve, går de fra måltidet, støder på en mine og eksploderer i en sky af blodrøde fjer.“ Jagtinspektør Mike Bromwich siger om minerne: „De vil fortsætte med at dræbe i årevis.“
Kinas mangfoldighed af cykler
● Det vrimler med cykler i Kina. Efter sigende var der omkring 77 millioner i brug sidste år, og de fleste var fremstillet i Kina. I Beijing (Peking) er der sikkert flere cykler end i nogen anden by i verden — cirka tre millioner! To af fem indbyggere har en cykel. I myldretiden passerer 500 cyklister i minuttet de vigtigste gadekryds. Af de 2100 arbejdere på Beijing lædervarefabrik cykler de 1100 på arbejde. Og tidsskriftet China Reconstructs skriver: „Når man cykler i Kina er det ikke først og fremmest for at spare energi eller undgå forurening. Kina er et udviklingsland, i forhold til landets umådelige befolkning er der stadig kun få motorkøretøjer, og de ejes alle af staten.“
Derfor springer delfinerne
● Skræmte delfiner bevæger sig ofte i gentagne spring over vandfladen. To havbiologer har studeret fænomenet for at finde ud af hvorfor. Ved at måle vandets gnidningsmodstand og andre faktorer fandt de ud af at dyrene sparer energi ved at springe. „Når delfinerne svømmer tæt op til overfladen for at ånde, spilder de energi på at frembringe bølger,“ hedder det i artiklen i nyhedsmagasinet Newsweek. „Jo hurtigere de svømmer, des mere energi går der til spilde.“ Når delfinerne bevæger sig med en fart der er over 10 knob er det altså mere energibesparende at tage luftvejen.