Jeg lærte hvad ægte kærlighed vil sige
Fortalt af en familiefader i Japan
JEG voksede op under forhold som kvalte min evne til at vise inderlig kærlighed til andre mennesker. Min fader døde da jeg var to måneder gammel, og min moder flyttede sammen med en anden mand, men overlod mig i andres varetægt. Da jeg var 10 år kom jeg tilbage til min moder, men jeg oplevede aldrig et kærligt familieliv. Min moder var forfalden til spil, og hun tog mig med til spillestederne.
Jeg blev gift da jeg var 25, og på det tidspunkt var jeg selv forfalden til spil. Den ene dag gik som den anden. Om dagen var jeg beskæftiget med salgsvirksomhed, hvilket gav mig mulighed for at gå til hestevæddeløb og kapsejladser. Aftenen var sat af til mah-jong (et spil) og jeg plejede først at komme hjem omkring midnat. Denne spillelidenskab førte mig ud i alvorlige vanskeligheder, kostede mig mit arbejde og lagde en tung økonomisk byrde på både min og min kones familier.
Gang på gang prøvede jeg at holde op med at spille, men forgæves. Jeg tænkte det måtte skyldes skæbnen, eller noget jeg havde arvet fra min moder. Jeg blev skrækslagen ved tanken om at jeg måske aldrig ville kunne holde op med at spille. Jeg blev så deprimeret ved at tænke på min fremtid at jeg besluttede at begå selvmord. Men da jeg klatrede op på et tag, dukkede billederne af mine to sønner frem for mit indre blik, så jeg kunne ikke springe.
Selv om jeg var gift, vidste jeg ikke at det er kærlighed der knytter en familie sammen at det er den der gør familien til en gensidigt styrkende og glædebringende ordning. Da jeg aldrig havde modtaget en sådan kærlighed fra min egen fader og moder, vidste jeg ikke hvad det egentlig ville sige. Af samme grund kunne jeg heller ikke forstå min kones medfølelse og forståelse, hendes ønske om at vi skulle have et kærligt familieliv, og hendes udholdenhed selv om jeg ofte svigtede hendes tillid. Med tiden kom jeg dog til at værdsætte, ikke blot min kones kærlighed, men også en endnu større kærlighed.
Da min kone var klar over faren ved at jeg arbejdede borte fra hjemmet, opfordrede hun mig kraftigt til at åbne en forretning i vores eget hus. Jeg fik hurtigt et lån, og ombyggede vores hus så jeg kunne åbne et spillested for mah-jong. Jeg elskede mah-jong, og lagde al min energi i denne virksomhed. Den trivedes og jeg var i stand til at betale regelmæssige afdrag på lånet. Men min kone var meget ulykkelig på grund af vore familieproblemer. Desuden mente hun at jeg måtte overvåges så jeg ikke faldt tilbage til min tidligere livsform. Angsten for at det skulle ske gjorde hende til tider helt hysterisk. Det tog så hårdt på mig at leve under disse forhold at jeg følte mig helt udkørt, både mentalt og fysisk.
I denne periode med familieproblemer tog min kone en dag tilfældigt en bog ned fra reolen; den hed Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? Jeg havde fået den af et af Jehovas vidner omkring seks år tidligere. Nu havde min kone en materialistisk, marxistisk-leninistisk livsanskuelse, og hun var helt og holdent ateist. Men da hun læste bogen, rørte det ved noget i hende. Hun kunne se at der ikke var noget grundlag for at benægte eksistensen af en almægtig og viis Skaber. Hun fornemmede en vis gudsfrygt. Der skete så det belejlige at et af Jehovas vidner kort efter besøgte vort hjem, og et regelmæssigt bibelstudium blev påbegyndt med min kone. De benyttede bogen Sandheden der fører til evigt liv, og gennemgik først kapitlet „Hvordan man opbygger et lykkeligt familieliv“. Da min kone fortalte mig hvad hun syntes om studiet, besluttede jeg at jeg også ville studere Bibelen.
Jo mere jeg læste i Bibelen, jo mere overbevist blev jeg om at den indeholder sandheden. Sløv som jeg var, gjorde det indtryk på mig at læse ordene i Hebræerbrevet 4:12: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd.“ Som følge heraf gjorde jeg en anstrengelse for ikke at lyve, selv ikke i mindre anliggender. Og ydmygt accepterede jeg dette råd: „I skal slet ikke aflægge eder . . . Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Matt. 5:34, 37) Min kones tillid til mig blev hurtigt genoprettet, og hun underordnede sig med glæde min ledelse. To måneder efter at jeg var begyndt at studere Bibelen holdt jeg op med at ryge og spille. Jeg var i stand til at holde helt op med det samme, så det var ikke længere nødvendigt at nogen vågede over mine gøremål. Jehova hørte mine inderlige bønner og gav mig den nødvendige styrke til at gennemføre det.
Sammen med min kone og vore to sønner ved jeg nu hvad ægte kærlighed vil sige, og vi udgør en lykkelig familie. Vi har lært om den overvældende kærlighed som Jehova Gud og Jesus Kristus viser os, og vi er overbevist om at det medfører virkelig glæde at tage imod denne kærlighed og efterligne den.