Folk løber!
Statistikker viser at en tredjedel af Sovjetunionens indbyggere får deres daglige motion ved at løbe, eller jogge. I De forenede Stater er der skønsmæssigt 25 millioner som løber. Løbefeberen begyndte i 1960erne. Hvilke fordele er der ved at løbe? Og hvilke farer?
„FYSISK aktive rotter lever 25 procent længere end rotter der holdes i ro.“ Det er bevist ved forsøg, siger man. Man har dog ikke fastslået at det samme gælder mennesker, men meget tyder på at motion er med til at forlænge livet.
En patolog har sagt at to af tre dødsfald sker for tidligt; han grunder sin udtalelse på obduktioner han har foretaget, og han peger på at dødsårsagerne skal findes i dagdriverens hjerte, rygerens lunger og drankerens lever. Inden for De forenede Staters administration for ældre har man sagt: „Manglende brug er menneskelegemets dødsfjende. I dag ved vi at mange af de fysiske problemer der normalt følger med den høje alder, ikke beror på hvor længe, men hvordan, et menneske lever.“ Noget lignende siger en læge: „De færreste af os slides op. Vi ruster op.“
Alle hylder princippet om motion, men de færreste bryder sig om at svede. Lette løsninger, nydeligt indpakkede, en halv times motion om ugen uden sved, og rigelig kost som altid — det er karakteristisk for vore dages noget-for-ingenting-mentalitet. I den amerikanske lægeforenings komité for motion og fysisk velvære siger man misbilligende om dem der motionerer uden at anstrenge sig: „De kan ikke pege på skjulte goder eller værdier. Det værste er at de fleste af dem næsten intet gør for at styrke hjertet og lungerne, der mest af alt har brug for motion i vore dage.“ Ihærdig, udholdende motion er tiltrængt, siger komiteens medlemmer.
Løb giver vægttab — et plus for hjertet. Ikke alene forbrændes der fedt når man løber; sulten holdes også nede. Lavt blodsukkerindhold giver sultfornemmelser, men ved motion frigøres fedtstoffer, der går over i blodet og omsættes til energi så blodsukkerniveauet ikke sænkes nævneværdigt. Interessant nok er dette blevet bekræftet ved forsøg med grise. Femogfyrre grise blev sat til at småløbe på trædemøller, mens en anden gruppe gik rundt som det passede dem. Man satte mad frem til begge grupper. De grise der fik lov at slappe af, spiste mere end de der løb, og da forsøget var overstået vejede de grise der havde løbet, ni kilo mindre end de andre.
Det er en almindelig opfattelse at de der motionerer eller arbejder hårdt bør spise kød. Det er energi man har brug for til anstrengende motion, og man får ikke energi af at spise kød. Tarahumaraindianerne i Mexico løber et 240 kilometers løb i bjergterræn for morskabs skyld, og deres kost indeholder praktisk talt hverken kød, mælk eller æg. De spiser fortrinsvis bønner, squash og majs. Disse indianere har en fantastisk udholdenhed; men ikke nok med det, de lever også for de flestes vedkommende usædvanlig længe. En sund og fornuftig vegetarkost giver kroppen det den behøver.
Ved en undersøgelse der strakte sig over fire år regnede en universitetsprofessor ud at mænd med stillesiddende arbejde havde lægeregninger på gennemsnitlig 400 dollars (2400 kroner), mens de mænd der regelmæssigt motionerede kunne klare deres lægebesøg for det halve. Et forsikringsselskab har nedsat præmien på livsforsikringer med 20 procent for klienter der motionerer i 20 minutter tre gange om ugen og derved tvinger deres hjerte og lunger til at arbejde hårdt.
Overdrevne påstande
Dr. T. J. Bassler, patolog og marathonløber, har hævdet følgende: „Det er biologisk umuligt at åreforkalkning kan udvikle sig hos nogen der er i stand til bare at gå de 42 kilometer [distancen i marathonløb].“ Han har ydermere sagt: „Så længe vi ikke ved obduktion har fået bevis for at en marathonløber er død af åreforkalkning synes det fornuftigt at tilråde marathonløb til forebyggelse af denne lidelse.“
Lægetidsskriftet New England Journal of Medicine har svaret igen med henvisning til et tilfælde hvor obduktion har godtgjort at åreforkalkning var årsag til en løbers død, og til andre tilfælde hvor obduktionen viste at en fremskreden åreforkalkning var til stede. Man kender også adskillige tilfælde hvor langdistanceløbere, deriblandt marathonløbere, er døde af hjerteslag. Der er ingen tvivl om at motion er godt, men formen og mængden må tilpasses individuelt.
Hjertetransplantationskirurgen dr. Christiaan Barnard hører også til dem der løber. Han er dog ikke begejstret for den mani som kondiløb, eller jogging, er blevet til. Især bekymrer det ham at den daglige løbetur for manges vedkommende foregår i byområder. „Da resultaterne af en undersøgelse blev forelagt i Cape Town for nogle år siden,“ siger han, „viste det sig at dem der levede i byområder havde syv gange mere bly i knoglerne end dem der levede på landet.“ Og dr. Barnard tilføjer: „Hver eneste hovedvej er en kloakledning for giftige luftarter fra bilernes udstødning.“
Tusinder af marathonløbere!
Millioner af mennesker løber nogle få kilometer et par gange eller tre om ugen, men der er tusinder som gør mere ud af det og begynder på marathonløb — en distance på 42.195 meter. Sidste år var der for eksempel 14.012 deltagere i New Yorks marathonløb. Ikke alle formåede at gennemføre løbet, men det lykkedes for 12.622. De 4000 af deltagerne var førstegangsdeltagere, og der var flere hundrede udenlandske deltagere, idet 44 lande var repræsenteret. Omkring to millioner tilskuere havde taget opstilling langs ruten for at heppe løberne op.
Alberto Salazar vandt løbet på 2 timer, 9 minutter og 41 sekunder. Den første kvinde der fuldførte løbet var Grete Waitz; hun kom ind som nummer 74 og slog verdensrekorden for kvinder. Hendes tid var 2 timer, 25 minutter og 41 sekunder. Af dem der fuldførte løbet var den ældste 77 år, den yngste 10. Løbere i alderen fra 5 til 84 år har deltaget i marathonløb, og iblandt dem har man set nogle i kørestol, nogle som var blinde og nogle med kunstige ben.
Fortidens distanceløbere
Det fortælles at den græske kurér Feidippides for 2500 år siden løb de godt 35 kilometer fra Marathon til Athen for at overbringe nyheden om grækernes sejr over perserne. Ifølge traditionen fik han gispende budskabet frem og faldt derpå død om. Marathonløbet er opkaldt efter hans dåd.
Men Feidippides var ikke den første der løb så langt. Profeten Elias kom nærmere marathondistancen 400 år før den græske kurér. Fra Karmels bjerg, ved Middelhavet, til byen Jizre’el er der cirka 40 kilometer. Den distance løb Elias ved Jehovas kraft. Det hedder i beretningen: „[Jehovas] hånd kom over Elias, så han omgjordede sine lænder og løb foran Akab [der kørte i sin vogn] lige til Jizre’el.“ — 1 Kong. 18:46.
Det er udmærket at løbe. Der er mange goder ved det, men også visse farer. Det er klogt at udvise forsigtighed og mådehold. Gør ikke den daglige løbetur til en religion, som nogle har gjort det. De tre næste artikler behandler emnet mere fyldestgørende.
[Ramme/illustration på side 6]
FØR MAN BEGYNDER PÅ KONDILØB
Hvis De er over 30 bør De rådføre Dem med Deres læge; er De over 40 er det klogt at få en konditest.
Begynd langsomt og sæt efterhånden indsatsen op; lad være med at overanstrenge Dem. Hold Dem ikke stædigt til et program der er for hårdt. Moderér det.
Spar ikke når det gælder sko. Køb gode sko med plads til tæerne, sko med bløde såler, sko der passer til fodens hæl, der skal ligge fast.
Sørg for at Deres tånegle altid er klippede. Tæerne stødes fremad mod skonæserne, og negle der støder på bliver sorte og giver smerter.
Udfør ikke gymnastiske øvelser, men strækkeøvelser, før og efter en løbetur.
Løb på en let og afslappet måde der er bekvem for Dem. Træd ikke ned på fodbalderne alene, men træd mere fladt på foden og rul fremefter.
Deres tempo må ikke være sådan at De taber vejret; De bør kunne tale samtidig med at De løber. I begyndelsen er De muligvis nødt til at gå og løbe skiftevis.
Indtag væske før De løber, og desuden under løbet hvis distancen er lang. Det er farligt at lade kroppen tørre ud. Hvis De sveder usædvanlig meget bliver De måske nødt til at komme salt i det De drikker.
Nogle løber hver dag i begyndelsen. Mange foretrækker regelmæssig træning tre dage om ugen. Det er vigtigt at man får tilstrækkelig hvile.
[Ramme/illustration på side 6]
KONDILØB KAN VÆRE FARLIGT FOR HELBREDET
Nybegyndere kan forvente at få muskelsmerter, muskelkrampe eller sting i siden under løbet. Det er ubehagelige men forbigående fænomener.
Vabler optræder som regel også midlertidigt, men bør behandles.
Stødmærker på benene — betændelse i hælen som følge af overbelastning.
Betændelse i føddernes ledbånd. Symptomet er sædvanligvis smerter i hælen, og der kan opstå hælspore, det vil sige en knogleudvækst på hælebenet.
Akillessenebetændelse; betændelse i den hinde der omgiver den store sene som forbinder hælen og lægmuskelen.
Skinnebensrevner; smertefuld betændelsestilstand i skinnebensmuskler og -sener.
Mindre belastningsbrud i fodens og underbenets knogler.
Ekstraordinært slid mellem knæskallen og lårbenets knogleende.
Brusken på knæskallen bliver slidt, gør ondt og svulmer op.
Advarselstegn hvis man overskrider grænsen for hvor meget man kan tåle: brystsmerter mens man løber, voldsom hjertebanken når man er i ro, og uforklarlig svimmelhed. Hold op med at løbe og gå til lægen.